Redigeretsøn 31. aug 22:58
Det er ikke ufortjent, det er ikke uheldigt, det er ikke dommerens skyld og det er ikke udtur. Vi har fire skud på mål, hvilket er ét mindre end Udinese - så kan man immervæk ikke sige, at det er os der var ovenpå, når Udinese havde fuldstændig styr på ´presset´, som intet farligt førte med os. Det var Mancini´esqu indlægsfodbold uden idé eller afvikling.
Det er slet og ret par for the course med det Inter vi har set under Chivu. Torino-kampen, både resultat- og spillemæssigt, var en total outlier. Ellers har spillet været tvivlsomt, og resultaterne deraf.
Men det er det man får med en uerfaren træner, som udelukkende er hyret pga. hans spillermæssige fortid og fordi han er ung og billig, samt en sportslig ledelse, der har dekreret, at det vigtigste for alt i verden er at sænke omkostningerne og tilknytte unge spillere, frem for at være kompetitive. Det her bliver Oaktrees Inter fra nu af. Andy Diouf´er og Luis Henrique´er til samlet 50 millioner euro, som så kan sidde og fryse røven af på bænken, blot fordi de måske har en potentiel videresalgsværdi, alt imens vores forsvar stadig består af De Vrij, Acerbi og Darmian.
Der har ikke været nogen rød tråd i transfermarkedet, spillerne er mentalt smadrede, og så henter man en træner med 13 Serie A kampe på CV´et.
Det her hold kommer ikke i top fire, og det går knebent videre i Champions League, for derefter at ryge ud med et brag.
Derefter kan brandudsalget så starte (Bastoni, Barella eller Lautaro), fordi omkostningerne skal endnu mere i bund, og sådan effektuerer man en ond cirkel, fordi ejerne går mere op i bundlinjer end fodbold.
Vel og mærke efter man stod i en fucking Champions League finale sidste sæson, og havde alle muligheder for at bygge på. Nu skal vi så tækkes med det her ineffektive lortefodbold, hvor alle modstandere potentielt er farlige for os, som måske måske kan skrabe os i Europa League.
Når vi taber i Torino næste kamp, er der allerede (velfortjent) kaos i kulissen.
La prende Vecino.