Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg deler ikke helt kritikken af Bisseck (som jeg stadigvæk ser som noget, der på sigt kan have niveauet til Inter), men jeg kan også godt se, han har noget at arbejde med, samt kampens forløb, men derudover deler jeg fuldt ud OC´s bekymringer. Jeg tror stadigvæk på en top fire - men det er mere på baggrund af konkurrenternes forfatning, end vores egen styrke.

Derudover synes jeg, det er under al kritik at dele de borgerlige navne på brugere herinde. Der er en grund til, vi har brugernavne herinde.

Hvad angår Akanji kontra Pavard, så er jeg lidt græsk-katolsk. Jeg kan godt lide Pavard, men skadesfrekvensen var bekymrende. Akanji er en god spiller, så som jeg ser det, er vi umiddelbart endt 1:1.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@FD:
Derudover synes jeg, det er under al kritik at dele de borgerlige navne på brugere herinde. Der er en grund til, vi har brugernavne herinde.
Det bør der ikke være to meninger om. Det er selvsagt under lavmålet.
Akanji var jo nødløsningen. Den handel kom ud af det blå.

Det gør ham ikke til en dårlig spiller, men realistisk var han nok hverken tredje- eller fjerdevalg.

Jeg kan sagtens se ham blive en succes, og jeg joiner koret som glæder sig over, at vi har et alternativ til De Vrij og Acerbi på styrmandspladsen i forsvaret.

Pavard blev alt andet lige smidt ud - eller gik selv - efter Padel-gate i sommer. Sådan tolker jeg det, men mon ikke der kommer mere information. God spiller, som endelig skulle vise sit værd - sendt videre for en slik.

Overordnet for transfervinduet blev det til en stille aldersrevoultion, og grundig opgradering af reserverne - men da ikke noget der får champagnepropperne til at springe IMO. Skuffende fordi armbevægelserne var store ved sommerens start.

Chivu? Han er jo ikke Inzaghi, der kom hertil med solid erfaring - men jeg vil lade ham tvivlen til gode. Han virker robust, og spillerne ser indtil videre motiverede ud. Kan han holde sammen på omklædningsrummet bør vi kunne lande i top-4.
Inter | siden Misura/Fiorucci.
Pavard blev alt andet lige smidt ud - eller gik selv - efter Padel-gate i sommer. Sådan tolker jeg det, men mon ikke der kommer mere information. God spiller, som endelig skulle vise sit værd - sendt videre for en slik.

Bestemt en god spiller på sine bedste dage. Mon ikke også en årsag desværre er en sidste sæson præget af for mange skader - og så de der Pogba´ish feriebilleder of course... Akanji kan jo desværre også gå i stykker. Men lad os håbe, han er over det værste.
Bisseck har bestemt stadig tid at vise sig frem i. Han har alderen med sig! Han spillede også i første del af sidste sæson (grundet skade til Pavard), som én der ikke havde tænkt sig at smide pladsen igen.
Kan han finde tilbage til det niveau, så begynder det helt bestemt at ligne noget - men der er vej endnu, og han er ikke startet alt for godt ud!

Akanji, skal nok gå ind og vise sig frem - og jeg tror da heller ikke at vi ser en spiller der falder igennem - jeg tror (og håber) selvfølgelig på at vi bliver positivt overrasket - og med den skadesfrekvens han havde, så er det her et byt op!

Her og nu, står vi dog ikke bedre på start 11´eren, end sidste sæson - men bredden er om noget styrket, hvilkert ledelsen skal have ros for. Vi har reelt ikke flere spillere, som vi død og pine skal af med - hvilket sætter os i en favorable situation til næste sommer.

Umildbart ser det også ud til at truppen stadig er homogen, og velviljen stadig er der, at Hakan/Lautaro er parkeret og lysten til at prøve Chivus ideer af - og det vidner jo om at det hele ikke er så mørkt og dystert.

Om vi kan gå efter scudetto, ved jeg simpelthen ikke - Napoli bør være favoritter igen, men jeg tror også at Conte får det svært, når han nu også skal spille CL, noget han før har vist ikke at egne sig til. Men det er nok ikke nok til at vi kan true Napoli i længden - dertil tror jeg det er for naivt, med det høje presspil, og så skal vi sidde meget mere på initiativet, end det vi viste mod Torino da vi kom foran - der skal noget grinta til!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Så meget for hvordan Pavard blev ‘presset’ ud af klubben og nærmest tvangssolgt.

https://football-italia.net/how-marseille-landed-deal-for-inters-pavard/
Så er landskamppausen over igen - heldigvis uden skader til blåsorte spillere. Klokken seks i aften står den så på sæsonens første rigtige prøve; Juventus, og det endda på rottereden.

På sin vis står begge klubber samme sted. Kvalitativt enormt gode trupper, med forholdsvis uerfarne trænere på bænken. Hvor vores trup måske lige en snert bedre, har Juventus så en træner der er lige dét mere erfaren. Så på den konto står den meget lige.

Forskellen ligger dog i formen. Vi var temmelig jammerlige til CWC og har heller ikke just haft den bedste start i Serie A. Jo jo, et tamt Torino hold blev rundbarberet, men nederlaget mod Udinese viste svagheder. Juventus er derimod startet glimrende, med to sejre, tre mål og nul mål imod. Jonathan David ligner en god signing og Vlahovic er åbenbart opsat på stadigvæk at præstere for en klub, der gjorde stort set alt for at komme af med ham i sommers. Tilføj dertil, at Yildiz og Conceicao Jr. alle er flyvende, og så skal det nok blive travlt i forsvaret.

Det kombineret med hjemmebanefordelen gør også, at Juventus er temmelig komfortable favoritter.

Kampen i aften ligner dog allerede nu lidt en kamp, der giver en fingerpeg for resten af sæsonen. Kan vi hente et resultat eller i det mindste diske op med en god præstation, giver det grobund til en vis optimisme. Bliver det til et nederlag til vores største rivaler, er vi på én sejr ud af de tre første kampe, og begynder alarmklokkerne allerede så småt at ringe på Viale della Liberazione - og nok også hos os fans. Så ligner det en kamp om top fire, frem for et (i mine øjne stadigvæk usandsynligt) bud på mesterskabet. Situationen og transfervinduet in mente, vil det nok også skabe en del uro omkring Chivu allerede nu - og det med rette. Omvendt vil en sejr over Ruberne give lidt mere arbejdsro (ikke fordi det skete for De Boer....).

Det lugter allerede nu lidt af en knald-eller-fald kamp.

De store trupspørgsmål er, om Bisseck starter eller om Akanji får lov; hvordan midtbanen sættes sammen og om Chivu vælger tomandsangrebet eller juletræformationen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Der fik vi svaret: Akanji går direkte ind på højresiden af forsvaret, mens Mkhitaryan starter foran Sucic. Augusto starter foran Dimarco, formentlig da brasilianeren er bedre defensivt - ellers er der genvalg i 3-5-2´eren.

Juventus bænker simpelthen David og starter med Vlahovic, bakket op af Yildiz og Koopmeiners bagved ham i en nominal 3-4-2-1.

Vores muligheder ligger i, at vi numerisk bør kunne tvinge Koopmeiners tilbage på midten, mens Dumfries mod McKennie og Lloyd Kelly bør give muligheder. Jeg er heller ikke super imponeret af Gatti/Kalulu kombinationen, mens det også bliver spændende at se, i hvilken forfatning Bremer er, efter sin lange skadespause.

Og så ser Juventus´ bænk tynd ud... der er kun ni spillere, hvoraf to målmænd. Der har vi trods alt lidt mere at skyde med.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Enig. Der bliver lagt maks pres på Chivu, hvis vi løber ind i et nederlag. Det har vi ikke brug for. Spændende med Acerbi overfor et par raske knægte.

Kom så! Vis kampen mod udinese skal glemmes!
Nu ved jeg godt, OC måske kommer lidt efter mig...

... men det er ikke ubetinget fortjent, Ruberne er kommet foran. De har vel ret beset ikke haft andet end de to afslutninger, hvor især den første lige tager en pingpong eller to for at den går ind. Satme en dårlig clearing der leder op til det dog. Det andet mål - tja, hvad skal man også stille op. Yildiz har bare et godt skud.

Jeg synes, vi spiller okay. Vi har et par muligheder og lægger et højt pres - dog også bevirket af, at Juventus tydeligt spiller på kontra. Jeg synes, kampen er meget lige - men det ændrer ikke på, at Chivu skal have mindst et uafgjort med hjemme til Milano.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce