Snak

@FD:

Mit personlige mål med sæsonen er stadigvæk top fire, og set i det lys, går det mere end okay. For selvom vi har smidt point mod tre af de fire tophold, ligger vi blot ét point efter Milan og Napoli og har dermed alle muligheder for succes endnu. Ydermere ligger vi også stadigvæk i top 8 i CL.

Jeg tror det er her at kernen til vores uenighed ligger.

Jeg synes at vi og Napoli har Serie As klart bedste trupper. Derfor ser jeg ikke ræson i at sigte efter andet end det vi også sigtede efter sidste sæson, nemlig Scudettoen og CL-guldet.

Den eneste grund jeg kan se til at vi skulle sigte efter mindre, er Chivu, og det er jo så her det bliver lidt catch 22-agtigt.

Jeg var også skeptisk da han blev ansat da jeg mente at det var en åbenlys tvivlsom og satset beslutning. Nu synes jeg som sagt at det begynder at ligne den forkerte beslutning.

Pointen med kampforløbet kan du bruge i enkeltstående tilfælde. Er der tale om en perlerække som her, køber jeg ikke forklaringen om at det lige så godt kunne have været os der havde trukket de lange strå. Det er fem ud af seks kampe. Det kan i min bog aldrig koges ned til tilfældigheder og uheld.

@ I4L

Jeg synes at vi og Napoli har Serie As klart bedste trupper.

Enig. Forskellen ligger dog i, at Conte har klart mere erfaring end Chivu, mens Napoli også gør deres for at ryge ud af CL igen. Antonio "One Trick" Conte kan jo ikke, hvis han skal fokusere på mere end én ting ad gangen. Hvorfor han (på trods af ihærdige forsøg i medierne) heller aldrig kan blive nævnt som én af de bedste italienske trænere i nyere tid.

Og så er vi bare i en omstillingssæson...

Pointen med kampforløbet kan du bruge i enkeltstående tilfælde.

Det er jeg ikke enig i.

Nu kan jeg ikke lige finde xG´erne frem, men hvis enkelte spillere (læs: Sommer) havde taget sig sammen mod Juventus og Milan, så havde det slet ikke været en debat. Så havde vi givetvis lagt på førstepladsen, med tre-fem point ned til Napoli.

Det er fem ud af seks kampe. Det kan i min bog aldrig koges ned til tilfældigheder og uheld.

Jow, men det er altså også lige seks kampe, du cherrypicker. For du glemmer belejligt Lazio og Como-kampene. Lazio er altid svære, mens Como på det tidspunkt vi møder dem, havde lukket 7 mål ind i 13 kampe og lå fint på femtepladsen. Dem slår vi klækkeligt og de kampe bør rimeligvis også regnes med i den liste, du poster i første omgang.

Derudover taler jeg ikke om "uheld" eller "tilfældigheder". Jeg taler om, at vi efter to enormt flotte præstationer mod hhv. Juventus og Milan står tilbage med rundt regnet ingenting, fordi vores målmand faldt i søvn i afgørende situationer. Det hverken kan eller skal falde Chivu til last.

Forstå mig ret, ikke alt er fryd og gammen og så sent som i går, synes jeg, Chivu reagerer ti minutter for sent. Man kan ind i mellem godt mærke, han stadigvæk mangler erfaring.

Men i og med vi ligger solidt på tredjepladsen i Serie A (hvor vi har vundet ti kampe, scoret KLART flest mål og egentlig ikke lukker mange flere ind end konkurrenterne), ligger lunt i svinget i CL og er komfortabelt videre i CI - alt i mens det faktisk er lykkedes ham at integrere ikke kun Esposito, Susic, Akanji og Bonny, men også Henrique og Diouf på holdet - er vi i min verden ikke engang tæt på at være i samme nabolag af at stille spørgsmålstegn ved ham.

@FD:

Enig. Forskellen ligger dog i, at Conte har klart mere erfaring end Chivu, mens Napoli også gør deres for at ryge ud af CL igen. Antonio "One Trick" Conte kan jo ikke, hvis han skal fokusere på mere end én ting ad gangen. Hvorfor han (på trods af ihærdige forsøg i medierne) heller aldrig kan blive nævnt som én af de bedste italienske trænere i nyere tid.

Og så er vi bare i en omstillingssæson...

Vi kan sagtens blive enige om at Napoli har en edge i form af Conte. Og ja, han ser ud til at gøre sit for at kridte banen op til endnu en Scudetto-fejring - koste hvad det vil.

Men hvorfor gør det vores sæson til en omstillingssæson? Hvad har Conte med det at gøre? Og hvor passer de andre hold ind i regnestykket? Hvis du mener vi bør sigte efter top 4, må det være fordi du anser andre hold end Napoli for - på papiret - at være jævnbyrdige modstandere. Dem har jeg personligt mere end svært ved at få øje på.

Det er jeg ikke enig i.

Nu kan jeg ikke lige finde xG´erne frem, men hvis enkelte spillere (læs: Sommer) havde taget sig sammen mod Juventus og Milan, så havde det slet ikke været en debat. Så havde vi givetvis lagt på førstepladsen, med tre-fem point ned til Napoli.

Men er det ikke altid det taberen siger? Jeg kan som sagt godt se det give mening efter Juventus-kampen hvis vi kun taler om lige den kamp. Men her er der som sagt tale om en række kampe. For mig at se diskvalificerer det argumentationen.

Jow, men det er altså også lige seks kampe, du cherrypicker. For du glemmer belejligt Lazio og Como-kampene. Lazio er altid svære, mens Como på det tidspunkt vi møder dem, havde lukket 7 mål ind i 13 kampe og lå fint på femtepladsen. Dem slår vi klækkeligt og de kampe bør rimeligvis også regnes med i den liste, du poster i første omgang.

Altså, vi kan selvfølgelig godt blive enige om at mit udvalg er arbitrært. Det vil det jo altid være. Men ligefrem at kalde det "cherrypicking" synes jeg er at stramme den.

Jeg tager den nuværende top 4 plus et Juventus-hold som er ja, Juventus, og som har sluttet i top 4 de seneste to sæsoner. At Como og Lazio skulle høre med i den gruppe af hold, har jeg svært ved at se argumenterne for.

Derudover taler jeg ikke om "uheld" eller "tilfældigheder". Jeg taler om, at vi efter to enormt flotte præstationer mod hhv. Juventus og Milan står tilbage med rundt regnet ingenting, fordi vores målmand faldt i søvn i afgørende situationer. Det hverken kan eller skal falde Chivu til last.

Nej, det skal ikke ligge ham til last at Sommer kikser i Juventus-kampen. Men det er nu engang heller ikke det jeg klandrer ham for. Jeg ser netop ikke på situationerne som isolerede hændelser. Jeg ser dem som et samlet billede på at vi med Chivu ved roret ikke leverer resultater mod de bedste hold. Det er og bliver ikke godt nok, og det har nu stået på i snart en hel halv sæson hvorfor jeg altså synes man godt kan begynde at så tvivl om Chivus berettigelse på Inters trænerbænk.

Forstå mig ret, ikke alt er fryd og gammen og så sent som i går, synes jeg, Chivu reagerer ti minutter for sent. Man kan ind i mellem godt mærke, han stadigvæk mangler erfaring.

Enig.

Men i og med vi ligger solidt på tredjepladsen i Serie A (hvor vi har vundet ti kampe, scoret KLART flest mål og egentlig ikke lukker mange flere ind end konkurrenterne), ligger lunt i svinget i CL og er komfortabelt videre i CI - alt i mens det faktisk er lykkedes ham at integrere ikke kun Esposito, Susic, Akanji og Bonny, men også Henrique og Diouf på holdet - er vi i min verden ikke engang tæt på at være i samme nabolag af at stille spørgsmålstegn ved ham.

Hvad angår integrationen af de unge og nye spillere, er jeg helt enig med dig. Dét skal han have ros for, Chivu. Havde vi stadig Inzaghi som træner, rendte den gode Esposito sgu nok stadig rundt på U19-holdet og boltrede sig.

For mig vejer resultaterne mod de bedste hold bare langt, langt tungere, og selvom nogle af de kampe bliver afgjort på fejl af enkelte spillere, er det stadig Chivu der i sidste ende står med ansvaret.

Men hvorfor gør det vores sæson til en omstillingssæson?

Det har intet med Conte at gøre, men den sæson, vi kigger ind i. Glem ikke, at vi er gået ind i sæsonen med et halvt nyt angreb, hvor den nye halvdel er hhv. 20 og 22 år gamle, for ej at glemme en hel ny og uerfaren træner, hvor der desuden også skal sættes gang i foryngelsesprocessen, da vi til sommer står til at miste De Vrij, Acerbi, Sommer, Mkhitaryan og formentlig Calhanoglu.

For mig har 25/26 sæsonen altid været en transitsæson - også før Inzaghi skred og Chivu blev ansat. Bevares, top fire er stadigvæk et must, men ikke nødvendigvis mesterskabet. Det er det så til gengæld næste sæson.

Og hvor passer de andre hold ind i regnestykket? Hvis du mener vi bør sigte efter top 4, må det være fordi du anser andre hold end Napoli for - på papiret - at være jævnbyrdige modstandere.

Nej? Top fire er alt fra første- til fjerdepladsen.

Jeg anser vores pakke til at være den andenbedste i Serie A, med Napoli som den bedste pakke. Dertil synes jeg, at Milan har en god trup (dog ikke helt på niveau med Napoli og vores), samt en beviselig dygtig træner og ingen europæiske kampe, mens Juventus´ trup er tredjebedst i ligaen (og tættere på vores end på Milans) og har tilknyttet en virkelig dygtig træner. De har også en god pakke og jeg er ikke et sekund i tvivl om, de får det til at fungere efter vinteren.

Men er det ikke altid det taberen siger?

Nej? Jeg har så sent som i formiddags skrevet med hensyn til Napoli og Udinese kampene, at vi blev udspillet og fortjente at tabe. Til de kampe kunne man med rette pege fingre ad Chivu, der især blev udklasseret i og mod Napoli.

Jeg kan som sagt godt se det give mening efter Juventus-kampen hvis vi kun taler om lige den kamp.

I endnu højere grad Milan kampen.

Chivu kan stille holdet perfekt op, reagere perfekt i løbet af kampene og gøre alt rigtigt - men så snart Sommer vælger at falde i søvn i afgørende situationer som mod Rube og Milan, så er der ikke meget mere at gøre for ham. Det er derfor jeg ikke rigtigt vægter de to kampe i mit besyv af Chivu. Her tænker jeg noget mere på Udinese, Napoli og Pisa kampene, end to kampe, hvor vi gjorde 95% af arbejdet rigtigt, og tabte på grund af de sidste 5% - som i øvrigt er 5%, som Chivu intet kunne gøre ved.

Men ligefrem at kalde det "cherrypicking" synes jeg er at stramme den.

Med al mulig respekt, men jeg holder fast i betegnelse. Du kan ikke rigtigt "tage den nuværende top fire og Juventus fordi de er Juventus", og så bare glemme Lazio og Como. Lazio er også bare Lazio og Como var ind i en forrygende stime af ingen nederlag siden 31. august, havde blot lukket tre mål ind i hele oktober og november, havde taget point fra Napoli, Atalanta og Juventus og rendte ind i en gedigen øretæve fra os.

Det skal også med i bedømmelsen.

Det skal i øvrigt også med i bedømmelsen, at vi har spillet sæsonens to sværeste kampe og alligevel blot ligger ét point efter førstepladsen.

Jeg ser dem som et samlet billede på at vi med Chivu ved roret ikke leverer resultater mod de bedste hold.

Men at inddrage Chivu i det regnestykke er jo kausalt. 2010 Mourinho kunne have stået på sidelinjen, med Klopp, Cruijff og Herrera som assistenter, og så havde vi stadigvæk tabte de to kampe - fordi Sommer gjorde hvad Sommer gjorde.

Det står selvfølgelig dig og andre frit for at mene hvad som helst, men jeg nægter at klandre Chivu for, at hans målmand i sekvenser havde glemt hvordan man står på mål.

Så nej, Chivu har fortsat relativt lang snor ved mig - også længere end jeg i august selv troede han ville have.

Nej, tråden her er netop tilgængelig for alle, og derfor undrer det mig, at du ikke har postet herinde før. Den ligger lige præcis under samme subforum som FC Københavns gør, og der har du i hvert fald kunnet finde ind uden de store problemer.

Jeg har nu også postet herinde før. Både på denne profil, og adskillige gange på min gamle profil jeg ikke kan få tilbage grundet den mail den er tilknyttet som jeg aldrig kan få adgang til igen.

Men jeg har det meget ambivalent med Inter disse år, selvom jeg har været med siden 90´erne.

For det første er min all time spillere for Inter: (Zanetti tæller ikke)
1. Recoba
2. Chivu
3. Samuel

Derfor er det svært at være objektiv når Chivu er ved roret. Jeg elsker at han er kommet til, men jeg frygter også vilkårene for ham.

Jeg faldt lidt af omkring tiden med Benitez, og især da Suning Group tog over.

Så jeg har fulgt med.

Disse tider savner jeg mest et fast forsvar, med meget mindre rotation.

"
Men jeg har det meget ambivalent med Inter disse år
"

Efter tripletta 2010 var Inter død og borte inden Suning kom til i 2016 og i 2018 fik genrejst klubben endeligt efter 6 års CL tørke og har været 20´ernes bedste hold fra det italienske. Man fristes næsten til at spørge hvis man har det ambivalent med Inter i disse år, hvordan man så må have haft det fra 2011 til 2017 med Inter?

Efter tripletta 2010 var Inter død og borte inden Suning kom til i 2016 og i 2018 fik genrejst klubben endeligt efter 6 års CL tørke og har været 20´ernes bedste hold fra det italienske. Man fristes næsten til at spørge hvis man har det ambivalent med Inter i disse år, hvordan man så må have haft det fra 2011 til 2017 med Inter?

Well, Conte og senere Inzaghi gav mig mere tro på tingene og at der var hjerner tilstede, men årene fra Benitez og til Spalletti forstod jeg intet af.

Så det måske forkert at sige jeg har det ambivalent med Inter disse år, men kærligheden har været hård. Ikke pga. spillerne individuelt som sådan, men håndteringen af mange ting.

Håndteringen af hvad eksempelvis?

Mest af alt valg af trænere - og samtidig mængden af dem. Det klæder ingen storklub at vi er igang med træner Nr. 15 siden Mourinho.
Herunder ISÆR ansættelelser af Leonardo,de Boer og Benitez.
Alt for mange panikløsninger der gjorde det svært at holde af klubben som helhed. Bare det at hente en manager direkte fra AC Milan burde være øjenåbner nok.

Så kan vi tage spillere som Kovacic og Coutinho. Jeg er klar over at især Kovacic røg for at sikre kapital - men at se Coutinho gå for 80-100 millioner kr, for så 5 år senere at blive solgt for 1 milliard.
-Jeg er med på at karrieren derfra ikke gik helt som ønsket, og han var en humørspiller.

Så er der den med de falske sponsorater på 300-350 millioner euro der også dukker op i ny og næ - og det gør mig derfor lykkelig at vi er væk fra Suning.

Summa summarum - resultaterne har egentlig ikke generet mig igennem årene. Jeg er fan i med og modvind, men smagen af at være fan har ikke altid været lige sjov.
Når man har været med siden midt 90erne kan man heldigvis ikke beskyldes for at være medløber ;)
Hold kæft nogle fede signings der blev lavet dengang, også selvom det ikke gav meget andet fra sig "end" Uefa Cuppen i 98.

Ok, du skriver om kærligheden er hård ‘disse år’ men snakker stadig om fortiden som eksempler. Gir ikke så meget mening imo.

Falske sponsorater? Er du virkelig hoppet på den fup-historie fabrikeret af Juventus-slænget og deres italienske medie-indflydelse?