Redigerettirs 20. jan 23:33
Igen må man konstatere, at vi reelt spiller uden målmand. Han lader et hjørnespark flyde indover sig som ender på overlæggeren, og Gyokeres´ skud kunne sagtens være taget af en målmand, som ikke var hæmmet af, at han slet og ret er for lav.
Hvad er det - -3XGA på sæsonen? Det er pinligt ringe.
Det er er ærgerligt, at Chivu ikke er rutineret nok/har nosser til at kyle ham på bænken, for det er aktivt selvskadende at starte med Sommer, og Martinez har aldrig reelt haft chancen for at vise, at han ikke er bedre. Han har i hvert fald aldrig været så dårlig, som Sommer er nu.
Når det så er sagt, så må man også konstatere, at vores træner er blevet givet en utrolig dårlig hånd af vores ledelse.
Luis Henrique hører slet og ret ikke til på det her niveau. Han kan ikke forsvare, han er fuldstændig ineffektiv offensivt, han kan ikke drible, han kan ikke slå sin mand 1-til-1, han kan ikke skyde, han kan ikke lave indlæg, og han kan tilsyneladende ikke holde en offside-fælde. Han kan vitterligt intet udover at trisse op og ned af kanten.
At købe en venstre wing til at spille højre wingback er uden tvivl det mystiske jeg har set en Marotta-ledet ledelse købe ind på, og det er rent ud sagt fantastisk flot arbejde af Chivu, at vi trods alt befinder os i den situation vi gør lige nu, når man så godt som har spillet uden en spiller på højresiden siden Dumfries blev skadet.
Jeg forventer ikke nødvendigvis, at vi SKAL slå Arsenal, især taget i betragtning af, hvad de har brugt på deres hold, men det er beskæmmende at se, at det Chivu kan sende på banen i forsøget på at gøre en forskel og vende et resultat hjemme mod Arsenal, er Frattesi (hvis forekommende afsked - eller i hvert fald uønskethed - er den dårligst holdte hemmelighed i verdenshistorien), Bonny (dyr, men indtil videre godkendt handel), Esposito (hjemmekogt talent, som vi mere eller mindre er faldet over) og Diouf (jeg kan skrive essay på essay over købet af Andy Diouf i ellevte time af sommertransfervinduet).
Det er en jammerlig bredde, også selvom jeg ved, at vi har et par skadede spillere, men i det store hele, er det jo ingenting (se Napoli, eksempelvis).
Hvilket bringer mig til samme pointe, som jeg har agiteret for før - der er et eller andet riv-rav-ruskende galt i den ledelse, som nu er 4/5 gennem et transfervindue, og stadig ikke har effektueret hverken afgange eller tilgange, men i stedet for har brugt fokus på at tilknytte teenagere til andetholdet.
Jeg har svært ved at tro, at det er magelighed, og så må det jo åbenlyst være et strategisk-betinget valg, ikke at bruge penge på at købe spillere, givet fordi Oaktree har øremærket pengene i sommers.
Så kan man virkelig heller ikke forvente meget mere med en rookie-træner, hvilket jo så nu betyder 2 ekstra kampe oveni et allerede megapresset kamp-program (imens Milan slasker videre, uberørte).
Og igen, vi har set det før; vi har før brændt os rigtig, rigtig hårdt på et hårdt/hårdere kampprogram sammenlignet med konkurrenterne) + inaktivitet på transfersiden. FD lavede for nylige regnestykket ift. kampe vs. Napoli sidste sæson - bliver det specielt meget anderledes nu sammenlignet med Milan?
Jeg kan godt forstå, at Inzaghi til sidst fik nok.
La prende Vecino.