Snak

Mere indhold efter annoncen
Det bliver helt vildt til sommer.

Følgende så jeg gerne ude: Sommer, Acerbi, LH, Diouf (nej, han mangler ikke tid, han mangler niveau), Miki, Hakan, Frattesi, Thuram.

Dumfries ryger nok også, hvilket jeg er ked af. Håber dog, vi kan lande Palestra og han slår til. Før Hakimi var det en svær position at dække. Dumfries tog sin tid, men er endt på et flot niveau.

De Vrij er jo nok også væk. Så ellers gerne et ekstra år på kontrakten.

Håber, at J. Martinez bliver på kassen som reserve og Stanko får en sæson mere ude, og i en Serie A klub vel at mærke.

Keeper: Vi rygtes sammen med Vicario. Den ved jeg ikke, om jeg er helt hooked på. I dag nævner den lyserøde avis så Svilar. Virker ikke videre realistisk. Da jeg så Benfica-kampene mod Real ærgrede det mig, vi ikke fik Trubin. Men igen, det der med realismen. Ellers stærk ung profil ift. Oaktree-linjen. Men dyr.

Forsvar: Den er svær ift. den profil, der skal gå direkte ind, udover Akanji. Af generelle navne kunne jeg nævne Comuzzo, og så måske den ikke videre sexede, men kontante Lucumi. Men profilen til startpladsen? Pas. Mener i hvert fald ikke, at Muharemović er løsningen.

Midt: Håber på, at Ederson er til at lokke væk, han har kontraktudløb 27, så måske Atalanta vil samarbejde kommende sommer. Derudover ser jeg gerne Stankovic retur. Håber, Barella bliver. Har stadig tiltro der. Så er der naturligvis drømmen: Paz. Men han koster boksen.

Andet: Måske Marotta kunne finde på at genbesøge Rovella? Ikke at det er mit ønske, blot en tanke. Kunne Jones i Liverpool bringes i spil igen?

Angrebet: En erfaren skikkelse. Bliver sikkert slagtet nu, men hear me out: Lewandowski. Ind på fri transfer. Et år.

Nå, det er sjovt at gisne om, men det kommer godt nok også til at handle om Chivus præg på holdet. En ting er sikkert. Mit største ønske for sommeren er, at man ikke handler i Ligue 1.
Hvad skyldes det at flere nævner Hakan som en spiller vi gerne ser forlade os? Er det fordi I tænker at han det er det han helst selv ser ske, eller er det fordi I tænker at vi bør lave penge på ham mens tid er?

Jeg spørger fordi jeg personligt mener at han er en af de vigtigste spillere på holdkortet. Så jeg ser hellere at han bliver - medmindre selvfølgelig han insisterer på at tage hjem til Tyrkiet.
Jeg er ret enig I4L. Han er måske en af de vigtigste på holdkortet.

MEN, og jeg synes det er et stort men.
Hakan har været en del skadet, både sidste og denne sæson. Han spiller en møg vigtig plads - måske den vigtigste - på holdkortet.

Dybestset ville jeg elske stadig at bruge ham. Men skal der penge i kassen, er han et oplagt salgsemne, qua hans mange skader og høje løn, samt 100 procent i capital gain. Det er vel formentlig ham og Thuram der kan indbringe mest?

Det er klart at han skal jo ikke erstattes af en ´Diouf´/no name/Rovella handel, men en etableret spiller.
Calhanoglu kan vel højest indbringe 15 mio. euro på transfersiden. Det frigiver så selvfølgelig også andre midler, men vi bliver jo ikke ligefrem rige af at skille os af med ham.

Som sagt; vi får ikke etablerede spillere ind under Oaktree.
La prende Vecino.
Lewandowski´s ´frie´ transfer er ca så fri, at den koster € 30M for en sæson.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@OC:
Som sagt; vi får ikke etablerede spillere ind under Oaktree.
Nej, og netop derfor mener jeg at vi bør være påpasselige med hvem vi skiller os af med.

Thuram og Frattesi er oplagte salg fordi ingen af dem løfter kvaliteten på holdet, og samtidig er det spillere vi bør kunne få lidt mere end 15 mio. euro for. Pavard er også et oplagt salg, men ham får vi sgu nok ikke særlig meget for.

Men kan vi smide de tre afsted sammen med Henrique, Diouf, Miki, Darmian og Acerbi og samtidig få en Stankovic ind til midtbanen, vil jeg mene at vi blot mangler en reserve på henholdsvis RWB, CB, CM og ANG for at være kompetitive i sæsonen 2026/2027.

Og det scenarie bør vel være til at leve med rent økonomisk, ik Lothar?
Det er usandsynligt Inter kan investere i unge spillere udelukkende, når dem som forlader budgettet koster € 25M om året.

I 2024 var det Taremi og Zielinski på fri + Martinez.

I 2025 var det Akanji + Bonny, Sucic, Luis Henrique og Pio.

Dvs et mix imellem ung og erfaren. Hvor den hed 2/3 til erfaren før, hedder den nok 2/3 ung nu. Men det vil stadig være et mix. Hvis Zielinski og Taremi var imod ´Oaktree-strategien´, eller hvad medierne døber den slags af popsmarte udtryk, der skal passe i en fortælling, kunne de bare have modsat sig de signings. Det gjorde de ikke. Ligesom Akanji heller ikke passede ind i den boks, man gerne vil tegne, når veren består af nuancer.

Mit bud er det blir et mix som set tidligere hvorfor vi også denne sommer vil se fri transfers på 28-32 årige spillere.

Ét er hvad Oaktree ønsker, men deres største opgave er også at Inter er sikker i top4. Og der håber jeg da, og tror Marotta´s filosofi, har vist dem det er nødvendigt at have ´både og´ for at have den sikkerhed. Og så skal man jo huske der er nogle vedtægter som gør Marotta og Ausilio kan signe spillere uden godkendelse af Oaktree under visse grænser.

Deres opgave er ret simpel. Skabe et godt Inter indenfor 3-5 år. Så der hvor de allokerer deres største midler er i stadion, U23 og infrastruktur (stadion og træningsanlæg). Træningsanlæg har de netop smidt € 100M i stadion kommer et udefineret beløb som førstegangs ydelse.

Så deres lygte er med det lange lys og det som skaber et godt Inter i år 2030 og ikke kortsigtet ´feel good´ mercato, som Juventus og Milan har vist kan slå selv store hold omkuld. Så en squad cost der er i status quo og med en lille pil opad er mit bud, fordi de kommercielle indtægter stiger stille og roligt, er mit bud på 26/27. Men stadig udfra ´et mix´.

Det er den eneste og rigtige metode man kan operere på som ejer af en fodboldklub i den italienske fodboldøkonomi.
Lewandowski´s ´frie´ transfer er ca så fri, at den koster € 30M for en sæson.


Jeg vil også mene at mit Icardi bud er bedre, pga. økonomien. Lewa er klasse, og klasse fornægter sig ikke, men det gør prisen heller ikke.

Ifht. Hakan.
Forstå mig ret, jeg er fortaler for at beholde ham, jeg siger bare hans løn taget i betragtning og hvad vi kan få for ham, samt hans skadesfrekvens in-mente, er vigtige elementer at tage højde for! Og så kommer meget nok ned til om vi skal spille med regista eller ej efter sommeren.
Hvis Zielinski og Taremi var imod ´Oaktree-strategien´, eller hvad medierne døber den slags af popsmarte udtryk, der skal passe i en fortælling, kunne de bare have modsat sig de signings. Det gjorde de ikke.


Zielinski var på plads før Oaktree trådte til, og jeg mener også at Taremi mere eller mindre blev sikret i Januar 2024, dvs. 5 måneder før vi skiftede ejere.

Ligesom Akanji heller ikke passede ind i den boks, man gerne vil tegne, når veren består af nuancer.


Akanji var et ellevte-times indkøb som udelukkende kom i hus pga. Pavards udlejning.

Jeg mener ikke at nogen af de handler er specielt sigende for hverken det Oaktree - som ejere - har lagt for dagen, samt det vi hører på jungletrommerne.

Og så skal man jo huske der er nogle vedtægter som gør Marotta og Ausilio kan signe spillere uden godkendelse af Oaktree under visse grænser.


Og det betrygger langt fra. Jeg synes det er ret tydeligt, at der ikke er nogen af dem, der kan manøvrere i den strategi. Diouf og Henrique er nok de mest mismatchede spiller-hvervninger jeg har set i min tid som tilhænger.
Pio var et gratis lyn fra en klar himmel, og Bonny har været fin, men ligner stadig ikke en starter. Zalewski var quick bang for a bigger buck, og Martinez + Palacios er hovedrystende spild af penge.

Mit bud er det blir et mix som set tidligere hvorfor vi også denne sommer vil se fri transfers på 28-32 årige spillere.


Tror du det? Jeg tror, at hvis det er rigtigt med forlydender om yderligere nedskæringer (også selvom vi er langt indenfor FFP-reglerne i forhold til løn kontra omkostninger allerede nu) så er frie transfers - som ofte koster dyrere set amortiserings-mæssigt - et fuldstændigt no-go. Så hellere ubrugelige spillere der i teorien har en mersalgsværdi.

Så deres lygte er med det lange lys og det som skaber et godt Inter i år 2030 og ikke kortsigtet ´feel good´ mercato, som Juventus og Milan har vist kan slå selv store hold omkuld. Så en squad cost der er i status quo og med en lille pil opad er mit bud, fordi de kommercielle indtægter stiger stille og roligt, er mit bud på 26/27. Men stadig udfra ´et mix´.


Jeg synes faktisk at strategien synes at lugte utroligt meget af Milan post-mesterskabet.
La prende Vecino.
Ét er at skifte ejer formelt. Noget andet er hvad der sker op til. Oaktree har siden 2021 haft 2 personer siddende i Inter’s bestyrelse, som har godkendt alle planer, også fra den sportslige sektor om spiller-signings inden et ejerskifte. Der var lavet forhåndskontrakter med Zielinski og Taremi, men de kunne have annulleret dem i den halvanden måned, fra de formelt tiltrådte som ejere.

Nej, det var ikke last-minute. Kun på tidspunktet, ikke bag kulisserne. Som Mehdi Benatia udtalte i efteråret, så henvendte de sig til Pavard allerede i april måned, og snakkede med Inter om det i maj måned. Inter stod fast på at hans løn skulle dækkes fuldt ud af Marseille, og havde godkendt handlen, hvis de kunne dække lønnen og acceptere optionen på restværdien.
Akanji var linet up som løsningen i august, hvis det gik i mål for Marseille med løn og option, så de kunne modsvare det med City. Det var blandt andet derfor Akanji afviste Milan tidligt i august, fordi han ville se om muligheden for Inter gik til held senere i vinduet pga ønsket om stadig at spille CL. Han var jo også i dialog med Inter tilbage i 2022.

Du misforstår. At Marotta og Ausilio kan signe spillere uden bestyrelsens godkendelse, går ikke på unge spillere, men deres mulighed for at tilføre primært kontraktfrie spillere selvom de er over xx år. Marotta kan signe spillere for max € 20M og max € 10M brutto i løn. Ausilio kan dividere det med 2. Så hvis den sportslige ledelse peger på spillere som Celik eller Pellegrini i Roma, selvom de er 29 år, og ikke passer i ‘modellen’ fra ejerne, så har de den mulighed, hvis de vil gå den vej. Noget de fik indført under Suning, og ville have med under Oaktree også og bevare deres manøvre-muligheder. Derfor det ikke vil overraske mig en dyt, hvis de eksempelvis tilbød Mkhi et år mere imod 20-25% reduktion af løn, som et sidste kort nr 7 til midtbanen i 26/27, hvis det er dét som kræves for at den samlede pulje går i mål.

Garantien imod Milan’s Moneyball helvede fra 2023, hvor man troede alt muligt der så fedt ud i et spil FM ville blive til guld indenfor et par år, er netop de vedtægter som Marotta og Ausilio har.

Der kan være tale om frie transfers koster mere årligt end Diouf/Henrique køb, men det er undtagelsen mere end reglen. Calhanoglu € 12,2M, Thuram € 9,4M, Zielinski € 8,9M og De Vrij € 7M, som de dyreste ‘fri’ transfers. Det svarer til Luis Henrique og Diouf handler for de sidste. Jeg tror ikke at Inter laver nye ‘fri’ transfers som Calhanoglu og Thuram, men i De Vrij og Zielinski lejet tror jeg ikke kan udelukkes som supplement. Også denne sommer.

At vi er ‘langt indenfor FFP reglerne’ er desværre ikke helt rigtigt. Vi er foran på nogle parametre som squad cost på max 70% omsætning både hos UEFA og FIGC. Men på ‘Football Earnings Rule’ er vi kun lige akkurat i mål. Inter skal for 23/24, 24/25 og 25/26 have max € 5M i underskud. Så er der måske omkring € 20M de har fradrag for ift FFP på U23, kvindehold osv, men igen – det er kun lige indenfor. Ja, de må gerne lave samlet € 60M for perioden, men så forpligter ejeren sig til at dække forskellen med kapitalindskud, og det vil de selvfølgelig undgå. Så vil de hellere bruge de penge af på træningsanlæg og stadion. Med exit i CL rammer vi omkring et nul i 25/26 og det gir 23/24 og 24/25 også samlet set.

Så vi er kun akkurat indenfor, og 25/26 forventet resultat forklarer meget godt hvorfor de ramte den squad cost de gjorde i sommers, og hvorfor de eksempelvis ikke fyrede € 20M ekstra af i squad cost. Ved at være på den sikre side undgår de forhandling med UEFA om den betingede bøde på € 22M som vi nu kan forvente annulleres når 25/26 er færdig.

Et andet parameter i aftalen er også gæld vs omsætning under FFP. Inter’s netto gæld var efter 24/25 på € 285M. Men med købene i sommers stiger transfergælden til omkring € 360M efter 25/26 formentlig. Den kan også være højere. Kommer an på fordelingen imellem Oaktree og klub på finansiering af træningsanlæg og stadion. Den kan sagtens være € 400M efter 25/26. Med eksempelvis € 460M i omsætning for 25/26 er vi i mål her. Alt fint nu, men hvad med 26/27 hvis vi kun køber spillere og genererer ny transfergæld? Så har du FIGC’s likviditets-krav på forholdet imellem 1 års aktiver og passiver, som skal være over 0,8 - og hvor transfergælden også indgår. Det som eksempelvis gav transfer ban i Lazio. Her var Inter kun lige i mål i 24/25. Blir samme billede for 25/26.

Gælden i Inter er forholdsvis høj stadig, så derfor kan man ikke bare skrue op og sige ‘vi vil have NUL frie transfers, og vi vil kun have unge spillere til € 20-25M fordi der er resale value’. Igen, der er flere regler som taler for et mix er det mest realistiske. Økonomien er bedre, men home-safe kan man ikke kalde sig endnu, og bare skrue op. Det kan man gøre når et nyt stadion er der. Indtil da handler det om kreativitet og det muliges kunst, når man har adresse i Italien.

Jeg er kun foruroliget omkring mercato ift de € 25M der forsvandt i tirsdags, og som kunne have været ‘icing on the cake’ ift ambitions-niveauet på en spiller eller 2. Ikke ift at Inter er Oaktree’s moneyball case som slår fejl Milan-style, inden man slår bak og hive Allegri ind som redning og falder i søvn den sæson som fan. Der har vi heldigvis en ledelse med samlet kontinuitet siden 2018, som forstår gamet.

Hvor har du ´forlydender om yderligere nedskæringer´ fra?

Annonce