Snak

Mere indhold efter annoncen
@Flying Dutchman

Data er Opta-data, hvorfor?

Du kan ikke bare isolere det til de 4 og sige ‘det er det’.

Bisseck og Carlos Augusto spillede også primært 3-backs/wingbacks i AGF og Monza. Palestra kommer fra wingback skolen i Atalanta.

Der er stor forskel fra at have hele linjen at forholde sig til, fremfor at skulle spille en offensiv fløj god, og så ligge bånd på sig selv offensivt. Maicon og Maxwell havde spillet 4-back kæde hele deres voksenkarriere inden Inter. Det er noget andet end at skulle omstille sig fra wingback til back i en 4-kæde, når ens voksenkarriere har været som wingback. Bare se Dimarco på landsholdet under Spalletti til EM. Det blev aldrig rigtig den rigtige Dimarco. Skal han spile Theo-pladsen i Milan for Inter i en 4-back kæde, så får man også Theo-defensiven fra Milan i Dimarco i mere udtalt grad i Inter.

Koné har aldrig rigtig spillet en mezzala rolle i hverken Roma eller Gladbach. Han er god til at erobre og fordele, ikke åbne rum. Thuram kom til Inter for netop at være spidsangriber. Hvorfor skal han så tilbage til Gladbach-rollen?

Skal Inter spille 4-3-2-1, så skal man imo have Thuram og Diaby væk for at kunne skabe mere end man vil gøre med 3-5-2. Skal man gå efter fløje eller 2 skræddersyede trequartista-typer kommer det også med en anden pris fremfor at finde en mere ægte 10’er á la Sneijder 2010, hvis de findes i fodbold stadig. Og jeg ser os ikke kunne finde wingtyper med driblinger og fart til den pose penge vi har, som er garant for mere kvalitet end det vi allerede har i et justeret 3-5-2 med en trequartista. For skal de være gode nok, så er det den type spillere, der koster allermest på markedet.

Du skriver du forventer 4-3-1-2 nok er det som kunne komme på tale – men samtidig mener du Barella’s egenskaber passer bedre til 2-mands midtbane? Så er det vel netop 3-4-1-2 som en 29-årig Barella passer bedst til?

Skal man spille 4-3-1-2, så man ikke også piller Lautaro’s gode sidste 20% væk, så skal man imo ud at scoute andre typer backs på minimum en af kanterne, måske begge 2. Og så snakker vi mere Muharemovic og ikke Solet som CB-target.

4-3-1-2 systemet er bare ikke et særligt anvendt system længere på topplan, fordi de centrale rum er lukket ned og man skaber mest ude fra kanten. Enten i form af wingbacks eller offensive fløje. I en 4 back kæde og med 2 angribere blir du afhængig af de backs skal med frem for at skabe overtal, og så har du bare mindre gardering bagude, hvis vores backs er Dimarco og Palestra. Og ser den samme ulempe i 4-3-2-1.

Til syvende og sidst skal man jo også huske at den overordnede strategi og vision skal passe sammen. Når vi har implementeret et U23 hold, som spiller førsteholdets system netop af den årsag at der skal kunne laves en fødekæde, hvor ambitionen er en spiller hver sæson skal kunne komme op derfra – så skal vi jo også ændre deres system tilbage til 4-back kæde efter vi har scoutet spillere til netop 3-5-2 / 3-4-2-1 / 3-4-1-2 til etableringen af det hold. Cocchi er en spejling af Dimarco, bare endnu ringere defensivt.

Det er imo ikke 3-5-2 i sig selv, der gør at vi fejler i Europa i år. For så kunne det jo ikke få os til finaler 2 gange på 4 år. Hold i laget nr 15-25 på budget i Europa skal imo komme med noget andet systemmæssigt end hvad PL og store budget-hold ellers gør med den gængse 4-3-3/4-2-3-1. Ellers spiller man de samme systemer som dem, og så har man ikke noget unikt og nyt/anderledes de skal forholde sig til. Det er hold som Inter, Leverkusen og Atalanta imo et bevis på i Europa. Dem der har outperformet mest i Europa ift deres forudsætninger og spiller 3-back forsvaret med wingbacks på en moderne måde. Bemærk andre trænere inden/efter de har mødt de pågældende hold snakke om hvordan ‘det var nyt at forholde sig til, det er vi ikke vant til i ligaen’. Det vil være dumt at smide den x-factor overbord imo.

@ Loddar

Data er Opta-data, hvorfor?

Nysgerrighed og kildekritik.

Du kan ikke bare isolere det til de 4 og sige ‘det er det’.

Selvfølgelig kan jeg det.

Det er noget andet end at skulle omstille sig fra wingback til back i en 4-kæde, når ens voksenkarriere har været som wingback.

Ja, det er jo din påstand. Min påstand er, at det kan lade sig gøre. Opgaverne bliver jo ikke anderledes, afhængigt af den taktik der lægges for dagen.


Koné har aldrig rigtig spillet en mezzala rolle i hverken Roma eller Gladbach. Han er god til at erobre og fordele, ikke åbne rum.

Jeg skrev også, han ville fungere som mediano.

Thuram kom til Inter for netop at være spidsangriber. Hvorfor skal han så tilbage til Gladbach-rollen?

Hvem siger, han skal det? Desuden er jeg temmelig overbevist om, at Thuram er sat i udstillingsvinduet til sommer og ryger til en anden klub.

Du skriver du forventer 4-3-1-2 nok er det som kunne komme på tale – men samtidig mener du Barella’s egenskaber passer bedre til 2-mands midtbane? Så er det vel netop 3-4-1-2 som en 29-årig Barella passer bedst til?

I og med Barella påviseligt fungerer på en 3-mands midtbane, vil en 4-3-1-2 være helt fint. Men hvis det kommer til at hedde 4-2-3-1 eller 3-4-1-2, vil jeg mene, at det ville klæde Barella´s egenskaber og ikke mindst personlighed.

4-3-1-2 systemet er bare ikke et særligt anvendt system længere på topplan, fordi de centrale rum er lukket ned og man skaber mest ude fra kanten.

Men det er jo bare ikke rigtigt. Et hurtigt slag på tasten fortæller, at Bayern, Arsenal, på det seneste City, Liverpool og Barcelona alle spiller en variant af 4-3-1-2/4-2-1-3.

I en 4 back kæde og med 2 angribere blir du afhængig af de backs skal med frem for at skabe overtal, og så har du bare mindre gardering bagude, hvis vores backs er Dimarco og Palestra.

Korrekt. Det er også derfor man stiller med en midtbane.

Til syvende og sidst skal man jo også huske at den overordnede strategi og vision skal passe sammen.

Korrekt. Resten af klubben skal også følge med. Det må så bare ske, hvis man vil det.

Det er imo ikke 3-5-2 i sig selv, der gør at vi fejler i Europa i år.

Nej, et system kan isoleret set ikke fejle. Men jeg ser så absolut en tendens til, at vores 3-5-2 er blevet luret og sågar udnyttet af de mere erfarne trænere i gamet. Det er ikke kun Chivu, i øvrigt - det skete også allerede til sidst under Inzaghi.

Det vil være dumt at smide den x-factor overbord imo.

Tja, jeg mener så, den x-factor ikke længere eksisterer.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Ja, hvis du kun vil kigge på de 4, og lukke øjnene for resten og historikken for de spillere vi primært er linket til – så kan du da sagtens gøre det. Hvis man vil. Du kunne jo også argumentere for hvorfor de nævnte spillere udover de 4 IKKE har problemer med systemer de ikke har spillet i.

Gennemgående for Bayern, Arsenal, Man City, Liverpool og Barcelona er at de spiller 4-2-3-1 / 4-3-3, og hvor at deres overtal på banen kommer fra skolede fløje.

Bayern 4-2-3-1: Diaz, Olise, Gnabry og Karl.

Arsenal 4-3-3: Saka, Eze, Trossard, Martinelli, Madueke

Man City 4-2-3-1 / 4-1-4-1: Doku, Semenyo, Cherki, Savinho

Liverpool 4-2-3-1: Salah, Gakpo, Wirtz, Ngumoha

Barcelona 4-2-3-1: Yamal, Raphinha, Rashford, Roony

Det har intet med 4-3-1-2 at gøre, og de har aldrig spillet et Inter 2010-system, hvor en af de spillere ligger som en trequartista bag et 2 mands angreb.

Og pointen er at Inter hvis vi skal spille de systemer skal ud at anskaffe 4 af den slags typer, for vi har dem ikke pt, og har ingen vi kan omskole til det og forvente det får et godt/bedre resultat end nu. Selv hvis man finder de spiller-typer tidligt, så koster de jo bare € 60M inden man har set sig om, så Olise, Doué, Barcola og hvad de ellers hedder, som blev ramt tidligt af Bayern og PSG – ikke lige har Serie A blinkende foran sig.

Drømmer Inter om Nico Williams koster han € 70-80M. Så skal der 3 andre af større/mindre kaliber til. Det eneste Serie A har kunnet tiltrække udefra på den hylde er spillere i € 15-35M kategorien som Conceicao, Neres, Lang, Soulé, Chukwueze, Nico Gonzalez, Zhegrova osv. Er det garanti for succes? Ikke umiddelbart. Vores konkurrenter har jo hentet overflod af de spillertyper igennem 20’erne som aldrig er blevet til noget man kan basere sig på i Europa eller toppen af Serie A.

Så skal man være heldig at ramme den nye Kvaratskhelia. Ikke jordens nemmeste opgave. Det er bare et marked som Serie A ikke kan være med på, hvor du ender med at bruge årets budget på de 4 spillere, for de koster dig € 60-65M squad cost inden du er færdig.

Selv hvis Inter sælger Thuram, Dumfries, Hakan og rydder op i alt affaldet som LH, Frattesi, Diouf og co, så frigør vi at best € 90M squad cost.
Så selv hvis Oaktree giver € 10-15M ekstra i budgetpenge, så har du omkring € 40M tilbage, der i en 4-2-3-1 skal dække:

2 nye RB, 1 CB, 2 nye CM, 1 AM. Det kommer man ikke langt med for € 40M. Inter vil skulle bruge flere vinduer på at omstille en trup fra 3-5-2 til 4-2-3-1, og stadig have Garanti for at være i toppen. Mon ikke det også var det regnestykke man kom frem til i sommers med Fabregas-drømmene?

Hvis x-factoren ikke længere eksisterer, hvorfor dominerer vi så de offensive parametre i en grad ift vores konkurrenter, som er svært at finde historik for her i 20´erne i Serie A?
For mig, der er et stort systemskifte kun noget man gør, hvis der er noget som ikke fungerer, men er nummer et, så det fungerer vel.
Taktisk er da der ting, som kan og skal ændres, og der skal andre spillertyper ind, så man kan spille 3-5-2 på en anden måde eller 3-4-2-1 og 3-4-1-2, så vi bliver mere utilregnelige.
Jeg tror et stort skifte ville svække os i den kommende sæson, for det virker jo, det vi har gang i. Ja vi er ude af CL og har haft svært ved at slå vores direkte konkurrenter, så noget skal ændres, men det ville være at skyde os selv i foden ikke “bare” gøre det der fungerer bedre end at skulle starte med noget nyt.
Nå så skulle sagaen med bastoni være over. Han vil som forvente overhovedet ik forlade os. Men bliver spæde e at høre Hva vores ven nu siger til det😂
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Enig med Lothar.
Det være et skridt tilbage i vores ambitioner, så ville det hedde Europa og Ikke CL og scudetto.
Selvom vi ikke vil snakke om det, så skal vi stadig have ambitioner om at vinde CL. Ellers så tror jeg Lautaro vil videre, da hans ambition er at vinde CL og vi skulle gerne indikere det med de midler vi har. For det gjorde vi ikke i indeværende sæson.
Lautaro ude i 2-3 uger :(
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
Lautaro skadet og ude i mindst to uger. Det er ikke just god timing. Det er slet og ret bare noget pis.
Gennemgående for Bayern, Arsenal, Man City, Liverpool og Barcelona er at de spiller 4-2-3-1 / 4-3-3, og hvor at deres overtal på banen kommer fra skolede fløje.

Systemmæssigt er forskellen mellem 4-2-3-1, 4-3-3, 4-3-2-1 og 4-3-1-2 stort set ikke-eksisterende, hvorfor jeg står ved det skrevne. Det afhænger af taktik og er vildt flydende - også i løbet af kampen. Fælles for dem alle, er nogle af de bekymringer, du fremhæver og som jeg så ikke deler.

Og pointen er at Inter hvis vi skal spille de systemer skal ud at anskaffe 4 af den slags typer, for vi har dem ikke pt, og har ingen vi kan omskole til det og forvente det får et godt/bedre resultat end nu.

Og min pointe står ved magt; vi skal alligevel ud og hente mindst seks spillere og formentlig et par stykker mere. Her er det underordnet, om det bliver 1:1 eller om man søger væk fra 3-5-2.

Selv hvis man finder de spiller-typer tidligt, så koster de jo bare € 60M inden man har set sig om

Uanset hvad vi kommer til at foretage os af køb, bliver det i den størrelsesorden, hvis vi vil have kvalitet ind. En fuldgod erstatning af De Vrij og Acerbi kommer ikke til at koste meget mindre.

Det er bare et marked som Serie A ikke kan være med på, hvor du ender med at bruge årets budget på de 4 spillere, for de koster dig € 60-65M squad cost inden du er færdig.

Som det har været i mange år nu, så, vi skal "bare" gøre det, vi har gjort i årevis nu. Lav et ordentligt stykke scoutingarbejde, præcisere de spillere man vil have til de roller man gerne vil have dem til at spille på banen og så handler man på det. Igen, der er isoleret set ingen forskel i, at skulle erstatte Hakimi med Dumfries, Dzeko med Thuram eller Onana med Sommer, og at skulle erstatte De Vrij, Acerbi og Mkhitaryan med andre typer, end de selv er. Ausilio skal ud og gøre det, han har gjort sæson efter sæson nu.

Selv hvis Inter sælger Thuram, Dumfries, Hakan og rydder op i alt affaldet som LH, Frattesi, Diouf og co, så frigør vi at best € 90M squad cost.
Så selv hvis Oaktree giver € 10-15M ekstra i budgetpenge, så har du omkring € 40M tilbage, der i en 4-2-3-1 skal dække: 2 nye RB, 1 CB, 2 nye CM, 1 AM. Det kommer man ikke langt med for € 40M.

Men jeg kan jo lave samme regnestykke for dig, hvor vi ikke gennemfører en systemændring og hvor der så bare skal hentes andre spillertyper.

Igen, uanset om vi forbliver i en 3-5-2 eller vitterligt gennemfører en systemændring (hvilket jeg ikke tror, vi gør), så kigger vi på en travl og dyr sommer.

Hvis x-factoren ikke længere eksisterer, hvorfor dominerer vi så de offensive parametre i en grad ift vores konkurrenter, som er svært at finde historik for her i 20´erne i Serie A?

Hvis x-factoren stadigvæk eksisterer, hvorfor har vi så kun hentet knap 50% af maksimalpoint mod top syv og blot 22% mod de direkte konkurrenter?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Det svar burde være tydeligt hvis du læste med den 10.03.

Du vil nemlig komme frem til at hvis du allokerer til en 4-2-3-1 så kommer du til at smide mange penge på dyre offensive spillere, når du skal have 3 gode og en billig som minimum.

Så allokerer du så stor en sum her at du mindsker dine manøvremuligheder på de andre positioner bagude.

Hvorimod hvis du finder en god og dyr trequartista i en 3-4–1-2, kan du sælge Thuram og finde en billig nr 4 fremme Dzeko 2021 style, og stadig ramme Solet, Kone og Palestra køb. Det kommer man ikke til at kunne i en 4-2-3-1 med kvalitet af øverste hylde på pladser der er dyrere at besætte end bagude.

Bagude har man større chancer for at finde frie transfers og lowcost end man har på 4 dedikerede fløje.

Men jeg vil gerne se regnestykket, så det ser jeg frem til.
Annonce