Redigeretsøn 10. maj 20:10
Er lige kommet hjem fra weekendtur - men fik selvfølgelig set kampen.
Et par korte betragtninger:
- Lazio var godt nok ringe - så ringe, at sølvpapirshat-delen af mig (som indrømmet, ikke fylder meget) mistænker den snu ræv til en Sarri, med vilje at spille ringe, for ligesom at lulle os i søvn inden kampen på onsdag.
Occams Razor siger dog, at Lazio bare var ringe.
- Thuram er tilbage igen. Jeg synes stadigvæk, et salg skal være på tale, hvis summen er stor nok, da der er for mange og for lange perioder, hvor han er ligegyldig, men når han er god, er han også bare god.
- Lautaro er vanvittig. Klart topscorer i rækken, på trods af enorme skadesproblemer i foråret. Vi er ved at nå dertil, hvor vi også spiller godt uden ham - men vi er et helt andet hold, med ham på banen.
- Sucic fik en kamp på Calhanoglu-pladsen og bestod med flag og vimpel. Den unge kroat løb solen sort, fordelte spillet fint og krydrede det hele med et enormt flot mål. Han er vokset med opgaven og jeg glæder mig til at se ham i næste sæson. For mig har han klart været sæsonens Inter-signing og en bejler til Serie A´s ditto.
- Bisseck har taget kæmpe skridt og er ved at være en sikker løsning på den højreside af forsvaret.
- Mkhitaryan har gang i en virkelig flot og velfortjent farvel tour i Intertrøjen. To mål i de sidste to kampe er mere end godkendt.
- Barella er så småt tilbage til fordums styrke. Der er meget spilleglæde over den lille italiener.
- Og så er der jo Andy Diouf... Djuffen har altså sin berettigelse på det her Interhold. Han spillede en fænomenal kamp på højrewing, som han i øvrigt også gjorde tidligere på sæsonen. Han var afgørende mod Como i Coppaen og ditto i går aftes. Tobenet, hurtig, teknisk stærk, lige så udfordrende som Dumfries. Hvis han kan overbevises om, at fremtiden ligger på højrekanten, med enkelte snupture på midten, kan vi måske "bare" nøjes med Palestra.
- LH ligner ligeledes en fin løsning som reserve på venstresiden, som en art inverted wingback.
Alt i alt en rigtig fin kamp på Olimpico. Det er selvfølgelig langt mere alvorligt på onsdag, men alle sejre i Rom er gode sejre...
PS: Hvorfor i alverden var der ikke straffe efter den der hands i midten af første halvleg? Den er dømt imod os så mange gange?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi