@OC
Jeg tror egentlig ikke, vi er så langt fra hinanden. Jeg er dog ærgerlig over, at tonen lader til at blive lidt nedladende. Lad mig prøve at forklare, hvordan jeg læste det:
Min pointe var ikke, at FD’s kilder udgør en sikker transfer. Slet ikke. Men at de snarere KAN bruges til spørgsmålet om, hvorvidt der er en præference for at blive i italien. Og nej, det er naturligvis ikke et ordret spillercitat, det er rapporter om præference dernede. Hvis din pointe er, at en sådan præference ikke i sig selv siger ret meget om, hvorvidt handlen faktisk bliver gennemført, så er vi helt enige.
Nu er det svært at tyde, om dit Lookman-link var "bullshit med dig" eller hvordan, så hvis din pointe er som ovenstående, så som sagt enig. Det jeg studsede over ved din formulering var derfor “kan ikke bruges til ret meget”, for jeg mener, de godt kan bruges til noget, men bare ikke som bevis for en sikker handel, nej.
Som Lothar også skriver, så er der en vis fælles forståelse om spillerens intention. Sammenholdt med den noget anderledes situation kontra netop Lookman, synes jeg det taler ind i, at det ikke kun er pure opspind og spekulation, men godt kan bruges.
Nu er det jo bold.dk, og det går helt indrømmet stærkt for mit vedkommende nogle gange. Så det er muligt, jeg ikke har fanget din pointe / fejllæser. Jeg kan godt læse nu her, at du taler om spekulation. Men det er alt vel næsten, indtil en handel er officiel. Personligt synes jeg bare, at når man sammenligner med omstændighederne, så adskiller det her sig positivt fra sidste sommers Lookman-fejl. Hvis jeg læser helt forkert, må du gerne svare, hvad du mere præcist mener. Det er vitterligt ikke intentionen at skyde dig noget i skoene.