Hvis der kun er sjov herinde når Milan er ringe som kim000 skriver, så synes jeg da det må være anledning til sjov at vores naboer pt ligner Europa’s omvandrende ledelses-cirkus nummer 1, der også har ramt og fortsat rammer og vil ramme banen.
a) Fyrer 4 mand (Furlani, Moncada, Allegri og Tare).
b) Sætter Cardinale og Zlatan i spidsen for det store recruitment show, imens begge drager til USA, hvor sidstnævnte er FOX’ pauseklovn.
c) Imens kan samtaler så foregå med Iraola, Glasner, Jaissle og Pochettino - imens der bruges krudt på Rangnick som chef for den sportslige, hvorefter han ikke gad vente længere fordi Zlatan angiveligt ikke ville overlade al magt til denne.
d) Derefter er Frankfurts team i spil, og de er selvfølgelig tæt på hvorefter det falder sammen, selvom de havde vendt tommel op på Amorim, der kom ind fra højre og pludselig blev den udkårne træner og selvfølgelig én som Cardinale havde kigget på altid som et muligt emne. Jo jo.
e) Så måtte han omkring 117 potentielle sportsdirektører og konstellationer, inden man så stod med tomme lommer og forfremme alle undersåtterne i backoffice til Gazidis, Maldini, Massara, Furlani, Moncada, Tare og co igennem de sidste 6-7 år.
f) Så gir man dem en masse smukke amerikanske titler som ‘Director Player Trading’ og ‘Director of Football Intelligence’ og fortæller det er noget med en moderne form for fodbold-ledelse og faktisk en kopi af Liverpool modellen under Klopp og transfer komiteen i 2015.
g) Så kigger man på personerne og kan forstå at sportsdirektøren (på nudansk) er Hendrik Almstadt, som har været i Milan som en slags assistent til alt muligt siden 2018. Hans erfaring var vist han kendte Gazidis godt i 2011 hvorefter han blev hevet ind som dennes assistent i Arsenal. Så gav Aston Villa ham chancen som sportsdirektør i 2015. Det holdt dog kun 9 måneder, hvorefter han blev fyret i marts da Villa lå sidst og rykkede ud. Så legede han noget med European Tour i golf indtil Gazidis hev ham ind i Milan. Og der har han vist mest kun været i rampelyset ifm Boban’s interview for nogle år siden hvor han fortalte at ‘der var en Hendrik som ikke anede noget om fodbold. Han skulle overvåge Maldini og jeg og godkende budgetter….’
h) Almstadt hev så en ung englænder ved navn Bobby Gardiner ind som var god til data analyse. Han blir så ‘Director of Football Intelligence’ imens en scout forfremmes til chef efter Moncada’s exit.
i) Så nu kommer det sikkert markedsføring historier om hvordan de her 3 guruer nok nærmest har været primus motorer hele tiden og de andre fyrede bare var kransekage figurer.
j) Et spørgsmål man dog kan stille Cardinale, som nu vil være mere involveret i beslutninger fremadrettet med Zlatan som fortsat rådgiver i kulissen, vil dog nok være:
Hvis de her folk pludselig og dagen i dag er de ideelle og den helt rigtige konstellation, hvorfor hev du dem så ikke ind straks og brugte en måned på 117 andre konstellationer?
Svaret er nok at Milan blev afvist af Rangnick, tyskerne og andre trænere undervejs fordi erfarne folk i branchen godt kunne se at Cardinale og Zlatan ville være en umulig cocktail at arbejde sammen med i dagligdagen, og så måtte man (trods noget med ‘brand’ og status for 25-30 år siden) tage hvad der var tilbage på hylderne - og markedsføre det efter samme devise, som man gjorde i 2023 da Maldini og Massara røg ud:
“Vi laver nu beslutninger i team hvor mange er involverede og træneren er mere inde over transfers - hvorefter Cardinale træffer en beslutning efter alle har været på banen = moderne og nytænkende ledelse”
Dengang hed personerne bare Furlani, Moncada og Pioli. Nu hedder de så Calvelli, Almstadt, Gardiner og Amorim. Men suppen er den samme. Den er bare opvarmet.
Tror roligt vi kan sige, at hvis frasen om at ‘fodbold på banen vindes på direktionsgangene’ så har der aldrig været større afstand imellem os og naboerne.
Alt de drømte om i 2023 med den nye konstellation efter Maldini, var det som naboerne udførte in real life og stormede fra dem. Alt imens deres medie lakajer sommeren 2023 fortalte Calcio verdenen at “Inter var en økonomisk ruin under Zhang, truppen var et alderdomshjem, ingen penge til generationsskifte, og at man burde gå enegang på stadion udenom Inter, da man ikke kunne være afhængig af en klub i økonomisk uføre”.
Den der ler sidst, ler som sagt bedst. Der kommer i de næste 5 år aldrig til at være større afstand på Inter og Milan. Det eneste man kan bekymre sig om er om de er den rette partner i et del-ejerskab af stadion med en ejer ved roret som aldrig har haft forstand på Calcio, villet forstå Calcio, tror baseball filosofier kan overføres til europæisk fodbold, og har en fanbase så meget på nakken han helst ikke viser sig i byen eller landet. Men nok blir i NY eller på en TED talk konference i London. Og som nu skal tættere på dagligdagen. Pøj pøj er kun fattige ord. Frank De Boer 16/17 season incoming er buddet herfra.
‘How the tables have turned’ de sidste 20 år.