Redigeretons 24. jun 05:00
En gang i mellem gør man alt rigtigt, og ender med at stå med intet. Det sker.
Inter havde to møder med Atalanta, hvor man rettidigt nåede til enighed om et beløb, der havde gjort Palestra til den næstdyreste indkøb i klubbens historie. Man forhandlede også rammerne til en aftale på plads med Palestra. Men man kan ikke gardere sig imod, at der kommer andre bud, i en økonomisk størrelsesorden hvor Inter ikke kan være med.
Palestra havde to valg:
1) Spille fast på Italiens pt. bedste hold, have en reel chance til en titel eller to i den kommende sæson og få masser af erfaring i både toppen af Serie A og Champions League.
2) Komme på hold, der pt. er i den engelske subtop, uden europæisk deltagelse i den kommende sæson, uden reel titelchance og hvor han umiddelbart skal være reserve til klubbens kaptajn Reece James og givetvis Malo Gusto, der spillede flest minutter på højreback i den forgangne sæson - men hvor lønnen så er det dobbelte af hvad Inter kunne/ville tilbyde.
Kort og godt kunne Palestra skele mod hans sportslige udvikling eller hans økonomiske fremtid, hvor han så valgte det sidste. Det er fair nok.
Kunne Inter have puttet lidt ekstra på lønsedlen? Måske. Men med de 6 mio. € som Chelsea efter givende står parate med, havde Palestra været den tredjebedst betalte spiller i Inter, så det havde heller ikke givet mening.
Det er øv, det her! Men så længe Premier League klubberne kan overbyde Serie A klubberne i løn og transfersummer, er det den virkelighed, vi operer i. Det er i al fald svært at klandre Ausilio og Co i den her. De har været ud i god tid, var nået til enighed med Atalanta og i teorien også med Palestra. Så kan man ikke gøre mere.
NB! Der spekuleres også heftigt i blandt landets fremtrædende medier, at Palestra skulle have været tilbudt til Liverpool og Arsenal, foruden Chelsea - om det så er Atalanta eller Palestra´s bagland der har gjort det, forlyder der intet om.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi