Måske man bare skulle koge medie-snakken ned til at alle melder i øst og vest, og så handler det jo om religion derfra hvad man tror på. Og en artikel altid skal udkomme.
De 4 som blev nævnt i går indledende på dagen af Sport Mediaset (Dodo, Kayode, Ndoye og Cambiaso) har jo alle været nævnt den sidste måned af transfer-journalister i større eller mindre omfang.
At Gazzetta har meldt Inter ingen alternativer havde/har er jo besynderligt, når de selv i går skriver at det er Kayode og Khalaili - imens de afviser Dodo og Ndoye er i kikkerten.
https://www.gazzetta.it/Calcio/Calciomercato/Inter/24-06-2026/inter-obiettivi-fascia-destra-dopo-palestra-kayode-nomi.shtmlSå hvis nogle medier i dag skriver ´der er ingen plan B´ så kan man være sikker på samme medie på et tidligere tidspunkt har nævnt en plan B. Men at historien om ´ingen plan B´ sælger bedre end det modsatte.
Jeg tror ikke selv Inter har en plan der hedder ´Hvis ikke Palestra lander som primær target A, så er X primær plan B´.
Jeg tror man har en pulje og så opererer man udfra den ift situationen. Man kan ikke arbejde med plan A og plan B på samme niveau, og så trykke på plan B dagene efter fordi man er lige så langt her. Og så kan man dirigere sig over en i andre planer, hvis det er bedst for kabalen afhængig af situationen, og hvad man værdisætter der enkelte spillere til. Så starter man udfra den pulje som er der, og så ser man på hvad opgaven er nu ift hele kabalen, og ligger en plan derfra.
Siden de første 4 har medierne så sendt Doué, Singo og sikkert 10 andre afsted i ´puljen´. Rent gætværk og agenter/mellemhandlere, der bare smider navne ud, fordi det er interessant at få sin klients navn kædet sammen med Inter ift den generelle efterspørgsel.
Medierne har et sjovt begreb der hedder ´retroscena´. Pludselig kan de efter en tranfer-saga opremse alle detaljer og alt hvad der er sket, fordi de pludselig har en eksklusiv adgang til ´historien som det vitterligt var - LÆS LÆS LÆS!´. Ligesom de havde en ´eksklusiv´ afgang undervejs i forløbet. Det spørgsmål man kan stille sig er jo, hvorfor man pludselig ved alt i bagklogskabens klare lys, og ikke vidste det undervejs, når man fortalte det undervejs var helt eksklusive nyheder kun jeg som stor transferjournalist har.
Historien om det er, at enhver klub efter en handel har brug for at fortælle den version man gerne vil have ud, og der anvender de så nogle journalister, der er klar til at lege talerør udfra klubbens behov.
Tag Nicolo Schira, som er den største plattenslager derude. Han sidder kun og scraber hvad klub journalister skriver og udgiver det så det under ´no surprise here´, og alt er exclusive. Alle klubjournalisterne omkring Inter hos FCInter1908 og FCInterNews griner af den mand. Det er god markedsføring som en slags ´Romano light´, men han har ingen bukser på i de historier han kommer med. Hans crew trawler bare specifikke accounts og udgiver det.
Han blev i går udvalgt af Atalanta til at fortælle historien om ´at Inter aldrig leverede et officielt bud på Palestra, fordi Oaktree sagde nej, og så købte Chelsea ham bare´. Det er en vinkel som Percassi har brug for at få ud = ´hvorfor sælge ham in-house i Italien for italiensk fodbolds skyld, når vi aldrig havde et bud?´ Fordi man så tager luften ud af ballonen skulle den diskussion komme.
Man kan jo spørge Nicolo Schira om hvorfor han 6 dage tidligere - sidste torsdag - havde en eksklusiv historie om at ´´nu har Inter sendt et officiel bud på Palestra...´ Dagene efter opfulgt med historier om de sidste bonusser og videresalgsprocenter helt frem til tirsdagens enedelige møde. Kejseren uden klæder præsenteret.
Han var Atalanta´s udvalgte denne gang. Sidste sommer var det Alfredo Pedulla Percassi og co brugte til at sælge deres vinkler på Lookman historien.
De er talerør for budskaber. Fordi de blir betalt for det, og de er klar til at sælge sig selv for alle. Uanset om de spænder ben for tidligere historier.
Ligesom det er velkendt at Marotta bruger Di Marzio til sine budskaber i årevis. Og det er også har været tydeligt og er tydeligt for enhver, som følger det bredt og ikke bare plukker hvad der passer i ens religions overbevisning.