Ungdom er jo ikke en kvalitet i sig selv på fodboldbanen. Når man er træner i en af de traditionelt store klubber, så skal der leveres resultater. Der er ikke tid til "projekter", eller til at gamble på at udvikle unge spillere. Det er nemlig et sats når man bruger unge spillere, specielt i de store klubber.
Det skriver jeg heller ikke at det er, men der er simpelthen en generel tendens til at man ikke benytter sig nok af talentfulde unge spillere, selvom de har talentet.
Men samtidigt er der heller ingen grund til den ungdomsforskrækkelse, som mange Italienske klubber lider af, for mange tyske hold har vist at man med den rette strategi og plan sagtens kan bruge unge spillere med talent, samt have en del på holdet og samtidigt opnå resultater. Der er så at sige ingen grund til den overdrevne angst for tab af niveau som mange klubber har.
desuden har de fleste italienske hold ikke råd til at hyre spillere for to år af gangen, især ikke hvis disse skal have bare et nogenlunde niveau. Det var den form for strategi der tæt på rutinerede Inter, den strategi som rent Faktisk ruinerede Fiorentina, Lazio, Parma og tæt på Roma i start 00´erne efter et årtis overforbrug.
Det er derfor bedre at gamble med talentfulde unge spillere, end at gamble med klubbens eksistens, som det vil blive, hvis man tror man kan løse sine problemer ved ensidigt at købe spillere ude på markedet.
Med den nuværende økonomiske situation, er det desuden en langt større gamble, at Satse på middelmådige spillere, eller spiller der har toppet. Hvilket er hvad en klub som Inter gør, fordi man ikke kan hente spillere fra de to øverste hylder.
Hvis vi lige tager den med hvorfor de enkelte klubber "gik på røven", så er det noget historieløst at påstå at det udelukkende, eller primært, handlede om fodboldklubberne og deres forbrug. Cragnotti havde i høj grad nogle yderligere problemer. Det samme kan man i allerhøjeste grad sige var tilfældet med Cecchi Gori.
Jeg siger jo ikke at man ikke skal anvende unge spillere. Langt fra.
At mange tyske klubber har gjort en indsats er forbilledligt. Men hvis vi taler om toppen af poppen, Dortmund og Bayern, så køber de i høj grad stadig nøglespillerne, selv Dortmund der har et af de bedste ungdomsprogrammer i Europa. Hvis man gerne vil være en storklub, så må man acceptere det faktum at det er bimlende naivt at tro at man kan udvikle sine egne spillere regelmæssigt, selvom man støvsuger hele landet for de dygtigste helt unge drenge. For hver Totti og Maldini er der titusindevis af knægte der aldrig kommer i nærheden af at have niveau til at spille i en af de største klubber i Italien.
Der er jo ingen der advokerer at man skal gamble med noget som helst. Money rules og en eller et par sæsoner udenfor det fine selskab er dyrt. Både hvad angår direkte kugler i kassen fra UEFA og TV-puljen, men også på den mistede brandværdi. Skal man ud på det reelle marked og hente penge på hovedsponsorater og sponsorat af beklædning, så er der meget betydelig forskel på om man er med kontinuerligt i CL eller om man er med hvert tredje år. Sådan som de italienske klubber har pisset en CL-plads væk, er det vigtigere end nogensinde før at man er med.
Ja der er mange, men hvor mange er ikke blevet til noget fordi de aldrig fik chancen. Igen du lever i en 90´er mentalitets tilstand, Hvor man lånte sig til succes, klubberne har Idag ikke økonomisk råd til kun at have spiller der er klar. Hvis man ønsker sine bedste talenter skal udvikle sig så bør man tage den risiko det er at udvikle dem på holdet, man kan ikke forvente at en klub der låner dem, vil gøre det for en, mange talenter er allerede gået tabt pga. den ensidige strategi.
Det handler altså ikke bare om "at få chancen". Chancer får man ikke, dem tager man. Der er INGEN træner på højeste niveau, der ikke stiller med det hold han mener har den bedste mulighed for at vinde. Sådan skal det også være.
Virkeligheden er ikke som i et managerspil, hvor de unge mennesker er programmeret til at blive stjerner. Hvis ikke de leverer en indsats der overbeviser i den daglige træning, så er der heller ikke nogen som helst grund til at anvende dem i kamp. Det er meget enkelt i virkeligheden.
Når de så bliver sendt på græs i mindre klubber, så skal de der overbevise om at de dels er værdige til at spille på det pågældende hold og skal man gå fra eks. et Serie B mandskab til at spille i Inter, så skal man virkelig være en profil i Serie b. Når det så kniber lidt med at levere varen i Serie B, eller komme på holdet i en bundklub i Serie A, så er der ikke nogen grund til at bruge mere tid på dem. Videre i teksten - Next man up.
Hvad angår din kommentar til Gio, så læs lige hvad jeg skrev en gang til. Det handlede ikke om hvornår han havnede i Juventus, men om de forventninger der var til ham og hans talent. Ikke kun i Juventus, men i fodboldverden i en langt bredere forstand. For ti år siden ville ingen have gættet på at han ikke ville være superstjerne i dag.
Sådan generelt - Ja, spillere flopper. Det gælder ikke kun unge spillere, men også spillere i deres bedste alder. Men det er nu nogen gange sådan at en færdigudviklet spiller der har flere sæsoners erfaring fra højeste niveau er langt mere stabil og bedre kan håndtere det pres det nu engang er at spille i en stor klub, hvor der skal leveres hver gang og der ikke er plads til, eller accepteres "mellem år".
Det behøver jo altså ikke nødvendigvis betyde at ejeren af klubben skal svinge kreditkortet som en Saudi Arabisk prins på weekendtur i Las Vegas eller at samtlige spillere på holdet skal købes for 2-300 mio. kr.
Selvfølgelig kan man udvikle dygtige unge spillere. Det er der ingen der betvivler, og man skal generelt også have lidt mere tillid til de bedste af dem. Men at spille for de store klubber i Serie A, er et enormt spring fra Primavera rækken eller for den sags skyld i Serie B. Selv for de absolut bedste unge spillere der optræder på U21 landsholdet.
Viola havde for et par år siden, sammen med Roma, Italiens bedste Primavera hold. Der var flere spillere man troede og håbede på. I dag er der Ryder Matos tilbage i klubben, og det er ikke fordi han viser en hel masse. Måske kan eks. Babacar stadig blive til noget og ligeledes Camporese, måske.
Langt de fleste andre er milevidt fra Serie A bold og render rundt i de lavere divisioner. En af de mest fremtrædende spillere på holdet dengang, Maxwell Acosty, har nu i to år ikke kunne få spilletid i Chievo. Det er næppe fordi man ikke kan lide ham, men nok nærmere fordi man ikke ser ham levere noget til daglig der berettiger til at han er med på holdet.
Min egen personlige holdning er at man skal stille det bedst mulige hold.
Der er ikke plads til en "freebie" fordi en spiller er ung. Hvorfor i alverden skulle man også stille med en spiller der var mindre kvalificeret end en anden man har til rådighed - Det giver ikke nogen mening. Fører man sikkert og har styr på tingene med 20 minutter igen, så er det en anden sag.
Hvad skal man så gøre ved det?
Man kunne eks. få sat gang i en reserveholdsturnering.
Man kunne indføre et system lignende det man har i Holland, hvor en hvis procentdel af budgettet skal anvendes på ungdomsudvikling.
Selvfølgelig skal man så også have lidt mere mod på nogle af trænerbænkene, men jeg fastholder gerne at chancer ikke er noget man får, dem tager man. Er talentet (og hovedet) virkelig til det, så skal man også nok få lov til at vise det. Dem der "rådner op" på reservebænkene rundt omkring, det er dem der ikke helt har det der skal til.