For mig at se, er en stor del af grunden til at man skal have en bredere trup, at der er African Cup of Nations i 2010. Her forsvinder Yaya, Eto´o og Keita sansynligvis i 4-6 uger. Det kræver en mand mere på midten. Især hvis Guddy og Hleb forsvinder. Så står man med Busquets, Xavi og Don i hele den periode. Og med risikoen for skader skal der være nogen til at fylde huller.
Jeg ser gerne Thiago rykkes op og langsomt indlemmes i truppen, og han vil derfor kunne fylde nogle huller. Men der skal stadig handles til den centrale midt.
Uden der skal gå for meget manager i den, så er der er et lille forsigtigt bud på truppen næste sæson. Baseret på rygter, mangler og mine egne drømme.
Mål:
Valdes bliver i kassen. Evt hentes Asenjo (forholdsvis lille klausul), og han tager så kampen op med Valdes. Ellers bliver Pinto, og positionen forbliver som i år. Jorquera smutter.
Højre back:
Alves er klart første valg. Puyol og Henrique kan dække den. Jeg har ikke set Henrique spille på pladsen, men grundet Alves forholdsvis sjælne skader (7-9-13), ser jeg ikke nogen grund til at bruge for mange midler her.
Centerforsvar:
Lige nu har vi Puyol, Marquez og Pique som de 3 der spiller oftest. Caceres og Henrique som backups og Milito som et stort spørgemålstegn. De 3 første har spillet glimrende i år, og vil sikkert også være første valg til næste år.
Skal man hente nogen her, så skal det være en der går ind og kæmper med de 3 om pladsen. Vidic er nævnt flere gange, og er selvfølgelig spændende. Caceres udlejes muligvis.
Der er ingen grund til at have mere end 5 spillere til de 2 pladser, og bliver truppen strukket så meget at det giver problemer her, så ser jeg gerne Botia fra B-holdet benyttes og ikke at man henter en til at dække pladsen som 6. valg.
Venstre back:
Abidal er klart førstevalg, men han er ofte skadet. En spiller på niveau til at dele (og dække) ser jeg som optimalt. Spillere som Zhirkov, Maxwell og Lahm har været nævnt. Jeg ville være glad for en af de 3.
Midtbanen
Defensiv midt er Yayas plads. Busquets som andenviolin. Yaya smutter 4-6 uger. Det samme gør Keita (Som dog sjældent spiller def midt).
Derfor skal der en spiller til her. Men gerne en der kan spillere flere pladser på midten. Klarer Thiago sig godt, så giver han lidt dække. Perioden ACN spilles er ikke den vigtigste, og der er en del cup kampe. Det er dog nogle kampe, hvor førsteholdsspillere normalt spares, og det samme skulle gerne være muligt her.
Busquets, Xavi og Don er hvad der er tilbage. Dog skal der heller ikke købes hovedløst ind fordi man, over en periode på 2 år, mangler 2 afrikanere i 4-6 uger. Derfor skal den spiller der hentes, hentes som en generel forstærkning.
Jeg ser gerne at Thiago spilles ind, samt at man henter èn spiller til midten (afløseren til Guddy, dog bedre). Hamsik fra Napoli er en spiller jeg meget gerne så i Barca trøjen. Arbejder hårdt begge veje og målfarlig.
Angrebet:
Henry, Messi, Bojan og Eto´o er hvad jeg forventer er tilbage. Hleb er færdig. Iniesta har i denne sæson dækket godt for Henry på kanten, men der skal hentes en spiller.
Henry skal ikke erstattes. Det bliver han heller ikke. Dog må man tage højde for risikoen for at han løber ind i nogle skader, samt at han måske skal dække spidsen i Eto´os fravær, såfremt den offensive spiller der købes bliver købt til kanten (Ribery, Silva). Bliver der derimod handlet til toppen (Llorente, Benzema, Frank Kristensen.:-)), så bliver Henry på hans plads når Eto´o er væk.
Spilleren der hentes skal dog finde sig i af Henry/Eto´o/Messi har haft umådelig succes som El Tridente, og må derfor forberede sig på at starte sæsonen som back up. Uanset hvem det er.
Desuden smutter Eto´o i nogle uger.
Udover den nye spiller (Ribery er pt bedste bud) skal Jeffren og Gai langsomt have lidt spilletid. Det giver 5 spillere+de unge+Iniesta til de 3 pladser.