@ NTD
Du har naturligvis ret, og jeg har da også selv lavet samme tankeeksperiment som dig, og kommet frem til nøjagtigt samme svar.
Alligevel synes jeg, at det er relevant at spekulere i, hvorvidt en byttehandel kan komme på plads i dette unikke tilfælde. Immervæk er der en helt række faktorer, som peger i retning af, at byttet er muligt; f.eks. er Zlatan tilsyneladende Guardiolas topprioritet, Zlatan er som type langt mere Guardiolas type end Eto´o, Eto´o har kontraktudløb om et år og Barca er tvunget til at finde en løsning på situationen senest denne sommer, Zlatan har umiskendeligt udtrykt ønske om at forlade Inter og komme til Spanien, Moratti ser ud til at ville føje svenskeren, både Inter og Barca vil kunne vinde ved byttet, hverken Zlatan eller Eto´o må nedjustere deres ambitioner, Mourinho har i flere år haft et meget godt øje til Eto´o, f.eks. Maicon har udtrykt utilfredshed over Zlatans voksende indflydelse i Inter, Barca vil uden problemer kunne betale pris-differencen på spillerne, der har fundet reelle samtaler sted mellem klubberne og der er sikkert flere argumenter i retningen, at et Zlatan/Eto´o-bytte har gunstige kår.
Ovennævnte er naturligvis spekulation, men jeg håber dog, at du kan få øje på, at fordelene for begge klubber og begge spillere i dette tilfælde er større end ved andre rygtede byttehandler, hvor det jo oftest kun er på den ene side, at fordelene findes - og hvor det mere handler om at slippe af med nogle mere eller mindre uanvendelige spillere. Her er der tale om et kompromis, som for alle 4 involverede parter kan gå op i en højere enhed.
Og derfor tror jeg fortsat på handlen, selvom der selvfølgelig er mange brikker, der skal falde på plads.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."