Man kan analysere frem og tilbage på, hvorfor Zlatan er så langt væk fra sit sande niveau i øjeblikket, men når jeg tænker efter, synes jeg, at ingen af teorierne holder vand.
Det eneste, der er i vejen med Zlatan er, at hans selvtillid ikke er i top i øjeblikket. Når den kommer det igen, vil den annulere alle teorierne om, hvorfor Zlatan ikke har fungeret efter hensigten i kalenderåret 2010 indtil videre.
Omvendt har Zlatans spillemæssige krise varet relativt længe efterhånden. I begyndelsen - d.v.s. lige efter årsskiftet - var jeg faktisk glad for, at Zlatan faldt dramatisk i sit præstationsniveau, da en formnedgang altid vil indtræffe efter et klubskifte, og tidspunktet dengang i januar reelt var meget belejliget, men jeg må også indrømme nu, at jeg synes, at Zlatans lave præstationsniveau har varet lige lovligt længe nu.
Jeg er ikke i tvivl om, at Guardiola er helt klar over, at Zlatan og Zlatans indflydelse er essentiel for holdet, hvorfor Guardiola også giver "sagen" al nødvendig opmærksomhed - ligesom Zlatan i de foregående kampe vel også var lidt for opadgående og lader til at arbejde på "projektet".
Og disse faktorer er vel de vigtigste i Zlatans tilbagekomst.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."