Redigeretsøn 28. mar 2010
Ja, nu måtte han jo også skynde sig at få det gjort, da en ny præsident ellers ville kunne løbe med æren for udnævnelsen.
Et Laporta-træk en tand for populistisk efter min smag !
----
Daniel Alvés ekstremt uprofessionelt tilranede gule kort igår, viste sig i sidste ende at være det modsatte; Daniel Alvés nåede op på 5 gule kort og har karantæne.....imod Ath. Bilbao, og under ingen omstændigheder mod Real Madrid.
----
Ellers en sublim indsats igår. Alle meldte sig ind og leverede den løbe- og fightermæssige indsats, der var nødvendig for at opnå 3 point i Palma.
I mine øjne var det en af sæsonens bedste indsatser, og Yayá Touré - selvom det ikke var ivorianerens bedste kamp, Keita ( super-præstation ) og særligt Zlatan er tilbage for alvor.
Det må dog konstateres, at Henrys opblomstring var kort - måske Guardiolas fortjeneste, hvorfor jeg frygter, at franskmanden er lettere "tabt" for resten af sæsonen.
Okay, sæsonafslutningen rykker hastigt nærmere, og efter 10. april er der reelt kun en slutspurt tilbage, men jeg synes nu, at det er lovligt tidligt at "tabe" Henry i slutningen af marts - ærgerligt !
I hvert fald kræver det snart en umanerlig professionel tilgang fra Henrys side, hvis franksmanden skal være gavnlig på hans højeste niveau resten af sæsonen. Personligt ville jeg sagtens kunne forstå, hvis motivationen og tilslutningen til projektet gik fløjten.
----
Sidste punkt; Zlatan. Svenskeren er tilbage. Hvilken koncentreret og offervillig indsats i aftes, ovenikøbet krydret med tekniske og overbliksmæssige genialiteter ( Jéffren og Pedro forstod dem dog ikke altid helt ). Ydermere lagde Zlatan igen sit spil op på højeste plan - og lykkedes hermed, samt fik scoret, hvilket må stive den i Zlatans tilfælde så vigtige selvtillid ganske betragteligt af.
Tilmed bruger holdet nu Zlatan på den rigtige måde, hvilket den store løbevillighed og bevægelighed fra Zlatan naturligvis kommer kraftigt i møde.
Det havde været dejligt, hvis Zlatan altid ville være på toppen formmæssigt, men det er som med alle andre spillere selvsagt umuligt, men omvendt må man rose, at tilbagekomsten nærmest er timet på sekundet.
----
Så kan man iøvrigt sige, at holdet endnu eller stadigvæk ikke præsterer på samme spillemæssige niveau som sidste sæson. Det tror jeg er ganske normalt. Det er ganske enkelt umuligt at præstere sådan over flere sæsoner. Istedet er holdet blevet klogere og mere proffessionelt - 23 clean-sheets taler sit tydelige sprog herom. Der en kommet en kalkuleret rutine ind i holdets profil, som lægger en dæmper på de helt store spillemæssige opvisninger, men som også sparer ressourcerne til de udfordringer, der for alvor kræver sit hold. En sådan modenhed - i sidste sæson kørte man jo blot på ren hævn- og revanchelyst - vil i mine øjne hjælpe holdet gevaldigt i de kommende måneder.
Kritikeren, der kun vil kritik for kritikkens skyld, kan givetvis ikke se noget "formål" med kalkulationen i ofte at spille med håndbremsen trukket, men i resultatmæssig regi er det i sidste ende den reelt eneste holdbare løsning; i længden kunne holdet jo ikke fungere som i sidste sæson.
Uden at gå på kompromis med spillestilen og spillerne til at udføre denne, har Barcelona tillagt sig en Manchester United´sk attitude; det er ganske fornuftigt.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."