Synes der er gået lidt panik i bold.dks Barca panel. Et par dårlige resultater hvor afslutningerne ikke har været på niveau, og træneren bliver betvivlet i en alarmerende grad.
Givet at Herkules og Mallorca kampene ikke gav det udbytte man ville have, men at man kaster om sig med mistillidsytringer i den grad er kortsigtet. Desuden kunne man jo vælge at kigge på resultaterne på San Marmes og Calderon og så ser det hele pludseligt positivt ud.
Giv nu truppen, Pep og Rossell lidt tid, og vent med at se om der bliver tilpasninger i vintervinduet (Hvis der overhovedet bliver brug for det).
Indtil videre ser det, bortset fra de 2 kampe med svigtende afslutninger, glimrende ud. At snakke om at ændre spilkonceptet med at hive spillertyper ind, som ikke nødvendigvis vil virke i systemet, for at skabe chancer virker uovervejet og direkte dumt. Skabte vi ikke chancer ville det være noget andet, men konceptet virker.
Jeg vil også sige at man offensivt kunne bruge en spiller mere, men Pep vil give tillid til Bojan (Hvilket han spil i slutningen af sidste sæson berettigede til), og det skal der være plads til.
Betydningen af at Barca er lettere på røven økonomisk skal heller ikke undervurderes. Man henter ikke bare en dyr spiller ind, og der er slet ikke plads til fejl bare i nærheden af Zlatan størrelsen igen.
På midten virker indslusningen af Thiago glimrende. Han begynder at blive taget med i truppen på samme måde som man gjorde med Don A. Havde man hentet feks Özil var det næppe sket.
Er overbevist om at Pep løbende vurderer behovet for en januar handel, baseret på truppens form, samt spillerne på de yderste mandaters evne til at slå til.
Sker det ikke, og begynder spillet, resultaterne og moralen at krakelere, så skal der selvfølgelig reageres, og det er jeg sikker på der vil blive. Men indtil da bør man slå lidt koldt vand i blodet.
Barcas trup er om nogens et resultat af tålmodighed, og skal den sammensætning som vi alle er stolte af bevares, skal tålmodigheden stadig være der. Selvfølgelig handler det om et finde den gyldne mellemvej mellem resultater og tålmodighed, og netop det er træneren + præsidentens lod.
Vi kan næppe nøjes med de 82 point, som vi er på vej i mod, men mindre end 99 er rigeligt. Og bliver chancerne udnyttet, så skal vi nok komme op omkring de 90, og så er det op til konkurrenterne at byde os op til dans. Sidste sæsons point ræs med Real tror jeg ikke vi kommer til at se i år.