Redigeretons 27. jan 2010
@ Enrique21
Det er op til Guardiola at bytte rundt på spillerne, så alle får nogenlunde spilletid. Truppen er for smal - særligt offensivt, hvilket stadig kan komme efter holdet i den resterende del af sæsonen.
Barca har reelt ikke haft en offensiv skade endnu. Det lader folk sig fordreje af på den måde, at man tror, at det vedbliver at være sådan. Det er en falsk tryghed, som man bør være forudseende i forh. til.
Men du skal dog have, at hvor situationen ved sæsonstart var alarmerende, er den nu kun lettere bekymrende. Det er vel også det, som har gjort, at Robinho ikke kommer nu; naturligvis i samkonsekvens med Copa-exit´et.
Jéffren bør reelt ikke spille, da han ikke har klassen endnu - og mangler at bevise, at han kan få den.
Robinho må jo selv afgøre, hvor meget han vil lade det forestående VM destinere resten af hans karriere. Hvis man giver brasilianeren klar besked om, at han som udgangspunkt ikke er 1. valg, må han jo selv tage den derfra.
Robinho risikerer, at max. 1 måneds VM kommer til at koste ham en superkontrakt og 4 - 5 år på et konstant titelvindende hold ( Barcelona ) - og i Spanien.
Naturligvis ved Barca, hvad Robinho står for i spillemæssigt øjemed, men det er jo lige så meget et spørgsmål om, hvordan han finder sig tilrette i klubben og med holdkammeraterne, om han arbejder i Guardiolas ånd, om han passer ind i spillesystemet, at han er kørt i stilling til at afløse Henry til den nye sæson o.s.v.
Det er hele dette vidensspekter, man nærmest kunne have fået foræret. Nu skal man istedet hente en kant til sommer, som man risikerer alle de ovennævnte faktorer med. Oven i hatten kommer, at den spiller, der skal afløse Henry, skal have ekstremt høj klasse, hvilket indsnævrer kandidatfeltet ganske betragteligt. Ved at have låst frikøbsklausulen fast på 30 mill. € for Robinho, havde man sikret sig, at man ikke havnede i direkte duel med f.eks. Real Madrid i en budkrig; ikke på Robinho, men f.eks. Silva eller Ribéry.
M.h.t. signalværdi vil jeg springe let henover argumenterne om skader og ingen nederlag, da grundlaget for disse er ekstremt flygtige og kan ryge lukt ud af vinduet på et splitsekund; man må ikke på den måde gå ud fra, at alting blot forbliver som hidtil.
Jeg er klar over, at en af måderne, hvorpå man styrker en sammensvejset trup, er, at man viser gruppen tillid. Og at en tilføjelse af Robinho vil kunne signalere, at man ikke er tilfreds med gruppens bidrag til forehavendet, d.v.s. spillet, resultaterne og trivslen. Det skal og bør man dog kunne kommunikere sig ud af, og jeg mener heller ikke, at man på den måde skal pakke dyrtbetalte proffer ind i vat. Med Henry på vej væk kunne en i forvejen smal offensiv besætning, som ovenikøbet aspirerer til maks. i titelmæssig forstand, godt have klaret at indsluse en formsvag Robinho, som givetvis skulle have haft et længere tilløb til at finde sig selv helt.
I forh. til de unge talenter ved jeg godt, hvor du vil hen, men jeg synes, at argumentet flader voldsomt ud, når man tager i betragtning, at ingen af talenterne reelt er i betragtning til denne sæson og Henry ( det går vi jo ud fra i denne debat ) er væk til næste sæson.
Naturligvis skal der tages et hensyn til Pedro, men det hensyn må ikke være så stort, at det risikerer at koste en af de vigtige titler i denne sæson, eliminerer Robinhos frikøbsklausul og fjerner muligheden for at teste Henrys afløser indenfor egne rækker.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."