Redigeretsøn 17. okt 2010
@ Hr. Undertegnede
Bloggen ender med ikke at kunne komme ud af stedet, da den ikke kan frigøre sig fra at være skrevet af en fan.
Den bliver utroværdig i det øjeblik, hvor skribenten skriver, at de forskellige præsidenter ikke har været fans - som om at en fan-status skulle gøre Laporta, Núnez, Rossell o.s.v. til bedre præsidenter!
Og naturligvis skal præsidenterne være forretningsmænd, da en sådan status giver rationale, hvorimod en fan konstant taber fornuften i sit overdrevne kærlighedsforhold til klubben.
Argumentet om at være fan, er så dumt, at det alene ruinerer relevansen af bloggen.
Emnet er ellers meget relevant. Jeg har også tænkt, at det ville være bedst at komme videre, og om Rossells ærinde ikke i sidste ende blot er, at han er klar over, at det bliver vanskeligt at nå højderne fra Laportas lederskab, hvorfor det vil være mest gavnligt for Rossells egen popularitet, eftermæle og arbejdsbetingelser undervejs i præsidentperioden, hvis Laporta bliver trukket igennem mudderet. På samme måde kan Rossell jo også fjerne fokus fra sin egen eventuelle manglende formåen og gennemslagskraft, og dække egne skrantende - særligt økonomiske - resultater ind med, at Laportas samme jo blot var en løgn ( siger jeg ikke, at de var ).
Så jeg mistænker i høj grad Rossell for, at han er i gang med et forsøg på at tilsvine Laportas renomme, hvorpå Rossell har en chance for at udligne Laportas succes - og i hvert fald ikke stå beviseligt dårligere om nogle år. Til gengæld riskierer Rossell jo også, at Laporta går fri og bliver vasket ren for de øjeblikkelige, og også noget letkøbte beskyldninger. Ja, Rossell kan sandelig dække sig ind med tilsviningen af Laporta, men så langt som Rossell tager beskyldningerne nu, gør han også sig selv nøgen. For i en retssag må man gå ud fra, at Laporta har den taleret og -rør, som det udløbne præsidentskab i øjeblikket har frataget ham. Altså løber Rossell faktisk sin egen risiko på demokratiets vegne.
Alene af den grund føler jeg faktisk, at Rossells initativ er sundt og vasker tavlen ren - og i sidste ende også vil få has på den konflikt, som ellers truer med at "go on" for evigt. Retten lukker sagen, og man kan komme videre. Det er sundt i det lange perspektiv.
Man skal holde sig stramt for øje, at FC Barcelona dybest set er et demokrati, hvor medlemmerne har ret til og krav på at få at se, hvordan en valgt præsident har forvaltet sit embede. Faktisk er dette hensyn et så grundlæggende element, at jeg ikke kan få øje på, at Rossell - når man ser bort fra Rossells personlige motiver - ikke skal foretage en kulegravning af Laportas præsidentperiode. Og har Laporta fiflet med sit embede, skal det for demokratiets skyld - og fortsættelsen heraf, frem i lyset. På den måde undgår man, at kravene til en præsident og dennes varetagelse af klubbens anliggender forfalder med årerne, og altsammen til klubbens gavn i sidste ende.
Så kan man sige, at risikoen er, at det øjeblikkelige sportslige fokus tilsidesættes og lider under en retslig proces mod Laporta, men det er i sidste ende et mindre fokus, da demokratiet i FC Barcelona trods alt er inderste princip. Og jeg er så heller ikke sikker på, at det sportslige overhovedet kommer til at betale for fnidderen i kulisserne, da Laporta-sagen er uvedkommende for den sportslige sektor, mens Barca altid har været en politisk organisation; så skodderne er vel forlængst gået ned for den politiske indflydelse på det sportslige.
Det vi ser nu, er - kan man sige, bagsiden af demokratiet ( eller også er det netop forsiden ). Men hellere det, end hvad man f.eks. har set hos modpolen ( Liverpool ) i denne uge og de sidste år.
Iøvrigt er præsidentskabene i FC Barcelona og Real Madrid vel efterhånden blevet så abnorme, at man ikke længere blot skifter præsident, men istedet skal ud i en politisk efterdønning hver gang. Ramón Calderón gravede sin egen grav dyb og grum i Real Madrid for et par år siden, hvorfor Florentino Pérez ikke havde problemer med at overtage præsidentsædet uden krigsførelse i efterdønningen, men forløbet indtil var grotesk og fuldstændig forskruet.
På en eller anden måde stammer Rossell/Laporta-konflikten fra samme sted.
Man kan undvære den, men spørgsmålet er, om man skal.
Og hermed formoder jeg, at jeg har taget stilling til Rossell/Laporta-konflikten i et lidt mere nuanceret billede end bloggen på elbarca.dk tilbyder.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."