Redigeretfre 29. jan 2010
Nick:
Jeg ser ligeledes meget gerne Fabregas i klubben, dog ikke for enhver pris. Holdet har i mine øjne endnu ikke akut behov for Fabregas´ tilgang med tanke på, at Xavi stadig holder et ekstremt højt niveau, foruden den kendsgerning, at klubben i forvejen råder over stortalenter i form af Thiago og JDS, der begge blot venter i kulissen på deres endelige gennembrud.
Derudover er jeg ikke meget for, at man betaler eksempelvis 50 mio. euro for et tidligere klubtalent, der vendte klubben ryggen. (groft sagt)
Men det er dog vanskeligt at være uenig i, at Fabregas ville være skræddersyet, som Xavis arvtager.
Min mistanke om, at Guardiola foretrækker Ribery, altså den eksplosive og gennembrudsstærke spillertype fremfor Silva bliver bekræftet, hvis man skal tro dagens udgave af EMD. Txiki skulle dog foretrække Silva.
I øvrigt må Keirrisons situation i Benfica siges at være ganske uholdbar. Det havde været oplagt, hvis han takkede ja til et tilbud fra en spansk førstedivisionsklub, således at man reelt kunne vurdere hans niveau.