Snak

Mere indhold efter annoncen
@Sort&Rød

MJ spillede også skadet mod Brøndby. Og nu er han helt færdig. Jeg håber, at det er nogen, der kan fortælle træneren, at det hævner sig i længden.


Det ved han da godt. Men der var jo ikke noget alternativ. MJ var eneste stopper, der kunne spille mod BIF. To ud af tre, som spillede i bagkæden, var i forvejen ikke naturlige stoppere.

Hvad skal Tullberg helt præcist gøre i den situation? Rotationsspillerne er der jo ikke.

Jeg er ved at være klar til, at vi gør noget skørt. Maxsø- eller Zanka-skørt.
Midtjylland!
Ja, jeg foreslog jo Svia retur som bredde spiller inden vi hentede MJ. Men altså som 5. Mand kunne man da godt have brugt ham nu uden at kende niveauet. Men han ville i hvert fald kunne bruges hvis man som i dag, bare skal bruge ham som midtermanden i 3 mands forsvaret til at tage duellerne.

Han tilbød vist også sig selv til klubben inden han nævnte i Thailand.

Men så ringe var Zanka trods alt heller ikke i hans sidste periode i FCK. En spiller som ham, svia mm kommer med en ting og det er rolighed grundet erfaringen.

Men lad os lige se om vi ikke har en del flere mand til rådighed om en lille månedstid. Jeg synes dog BAK skal spille en af de 3 pladser. Han er mere kontrolleret og ikke så flyvsk som hvis han farer forvirret rundt på WB. Og vi har ikke nødvendigvis manglet MBS dernede.
Acebone

Han kunne vel have spillet med NK og Bak. Og det er jo netop kernen, som vi er inde ved. Han havde en anden mulighed. MBS spillede jo stort set hver gang. Her kunne man have roteret dem noget før. Nu har vi ikke den mulighed, hvilket er 100% selvforskyldt.

Haha, så desperat er vi vel ikke:). Men det er sgu tæt på.

Vi har ikke en midtbane, som kan omskoles? Hvad med Bravo? Mon ikke at han forholdsvis let kan omskoles. Vi har også en Alamara i truppen.

Ja, det var sgu dumt ikke at hente en eller 2 fra CD Mafra. Økonomisk havde det været ligegyldigt.
Ja, det var sgu dumt ikke at hente en eller 2 fra CD Mafra. Økonomisk havde det været ligegyldigt.


Nej, det var dumt ikke at hente mere erfaring ind i truppen. Uprøvede kræfter har vi nok af.

Vores 2 reserve WBs ser jeg slet ikke være klar til de helt afgørende kampe når det spidses til i foråret.

Alamara virker til man kun ser som absolut nødløsning, han kommer jo aldrig ind.

Sofus ville have godt af en udlejning. Der er potentielle i ham, men han er også meget ung og dermed også rigtig svingende.

Det er jo ikke fordi vi ikke skal bruge unge spillere. Men vi skal heller ikke bruge unge bare for at bruge dem.
Vi har stadigvæk Bak, Stanley, bravo, Martinez og Kjell og Emefile.

Kigger vi på vores stærkeste start 11’er står vi dog med en lidt ældre trup end sidste år, hvilket er positivt. Da vi er over 25 års grænsen som historisk er minimum for guld de fleste sæsoner.

Men vores indskiftninger er i gennemsnit 2 år yngre end sidste år.
@Sort&Rød

Han kunne vel have spillet med NK og Bak. Og det er jo netop kernen, som vi er inde ved. Han havde en anden mulighed. MBS spillede jo stort set hver gang. Her kunne man have roteret dem noget før. Nu har vi ikke den mulighed, hvilket er 100% selvforskyldt.


Tullberg har da brugt NK og Bak ved enhver given lejlighed; det er jo ikke sådan, at de bare har siddet og danderet den på bænken. Tulle var da også blevet flæsket for at spille for mange ude af position, hvis han havde gjort det med stoppere til rådighed.

Hvem ville du have spillet med i forsvaret mod BIF og OB hvis ikke de tre, der var valgt?

Vi er hårdt ramt nu, og det er nok en blanding af en lille portion uheld og en god del selvforstærkende effekt af, at der drives rovdrift på enhver, der ikke er decideret halt på begge ben.

Jeg er enig med Gelmore; det er ikke flere tilfældige Mafra/Next Gen-talenter, vi mangler til defensiven. Jeg ville give meget for at have et dedikeret femtevalg på 25+ år med niveau til bunden af Superligaen/toppen af 1. division, der kunne gå ind og sørge for, at vi ikke ser en så eklatant mangel på rutine og situationsfornemmelse, som Aziz udviste i går.

Bare at have en spiller, som lige som Magnus Jensen ser det som den fedeste mulighed i karrieren at være i FCM. Og han behøvede endda ikke at være lige så god som Magnus Jensen. Han skulle bare knokle på a la Adam Gabriel.

Pis, nu savner jeg Adam Gabriel.
Midtjylland!
@peanuts(s)

Den liste kan jeg også finde, men hvad er det en spiller der formodentligt ikke har spillet en betydende kamp i 4 måneder +, og har stået uden klub i snart 3 måneder kan bidrage med fra dag 1.

og det er ikke for at hoppe ind og lave en nande i jeres tråd


Det er jo helt fint og kun befordrende for debatten med deltagelse fra anden side; og det er på ingen måde "en Nande", du laver der, synes jeg.

Med det Abdou Aziz Ndiaye-indhop, vi desværre blev tvunget ud i efter 3 minutter i går, tror jeg oprigtigt, vi vil kunne finde transferfrie spillere, der med et par ugers træning under den kærkomne landskampspause vil kunne indgå på et højere niveau, også selvom de er ude af kampform.

Da Erik Sviatchenko desværre drog til Thailand, kan vi ikke tage ham på ordet, men der må stadig være andre løsninger, der trods alt er bedre end at lade Kristian Bach Bak og/eller Simon Kjær snøre støvlerne påny.

Jeg kender heller ikke de fleste muligheder på transfermarkts liste. Men det er ikke engang 100% for sjov, at jeg - hvis jeg var sportschef i FCM - ville give Andreas Maxsø, Mathias "Zanka" Jørgensen og/eller Henrik Dalsgaard et opkald. Beggars can´t be choosers.
Midtjylland!
Jo, men I skal også huske på, at vi har 4 gode CB. Måske ikke helt let at finde noget erfaring med kvalitet, der gider at sidde på bænken 90% af tiden. I min optik kunne det være rart at have et par unge talenter til at supplere med. Især når vi er med i flere turneringer.

Og ja, jeg ved godt, at der er lidt Bias mod CD Mafra spillere, men man skal måske huske på, at Etim, Bak, Bravo, Stanley og Ousmane har spillet dernede. Derudover så synes jeg, at Beni har gjort det godt.
@Sort&Rød

Lidt hårdt sagt er det også nemmere at komme ind som offensivspiller fra Mafra. Fejl bliver straffet hårdere som midterforsvarer (og målmand).

Vi har ikke lige 15 gratis kampe, hvor et stoppertalent fra portugisisk 3. division eller Next Gen kan lege Bambi på glatis. Det er tydeligt, at Aziz f.eks. ikke er rutineret og/eller taktisk skolet nok til sådan en opgave, han blev sat på i går.

Det må være muligt at finde en mand, der kunne have interesse i en Jonas Lössl-agtig rolle, hvor han kan træde til, når det brænder på, men hvor der også er en anden rolle eller eventuelt en klubfinansieret træneruddannelse som gulerod.

Det er jo selvsagt ikke muligt lige nu, hvor transfervinduet er lukket, men Erik Sviatchenko kunne da snildt være vores nye "club captain". En billigere lightudgave kunne være en gammel FCM-akademidreng som Alexander Ludwig, der render rundt i Aarhus Fremad.

Navnet er sådan set ikke det vigtige i diskussionen. Det er mere konceptet, vi godt kunne bruge, så bunden ikke falder ud, som den gjorde i går. Det er jo tosset, at vi bliver nødt til at skifte vores rekordindkøb, som netop lige havde vist øjeblikke af klasse, ud i pausen, fordi vi ikke har en eneste seniorspiller tilbage, der nogensinde har spillet forsvar.
Midtjylland!
Annonce