Redigeretsøn 30. jul 2023
Jeg har skrevet dette mange gange før. Men jeg hader når klubben sælger sin bedste spillere. Hvad skal paulinho nu pludselig sælges for? Vi har ingen til at afløse ham og det bliver svært at finde en der kan. Hvorfor i hede hule så gøre det? Det pisser mig i den grad af.
Jamen, vi er nødt til at udvikle klubben på sigt. Ja ja og alt det der fis.
Hvis man nu havde lidt is i bollerne, så ville man i stedet satse på at komme langt i Europa. Et godt eventyr der kan jo sagtens få forretningen til at køre rundt.
Jeg kunne være ok med at en spiller forlader truppen, til nøds to, men den udrensning vi ser hvert evig eneste transfervindue er ved at gøre mig godt gammeldags irriteret.
Jeg er også med på at spillere har ambitioner og gerne vil videre. Men man kunne også gøre lidt for at gøre det mere attraktivt at spille i Danmark.
Nu er der kommet fine træningsforhold i FCM og det er toppen af poppen i Danmark.
Så er det sgu nu at der skal satses.
Forlæng med Isaksen i stedet. Gør ham til den dyreste på lønningslisten i FCM.
Hvad betyder endnu nogle millioner hvis vi sportsligt bliver nulstillet i hvert vindue.
Danmark kunne og burde sagtens følge lande som Belgien og til dels Holland. Men det danske mindreværdskompleks spiller i den grad ind. Der er ingen der har nosser til at satse hele butikken. I stedet er det sådan noget diffust pis der er flere år ude i fremtiden og ikke betyder en skid, for de andre lande opruster også i mindst det samme tempo. Surprise.
Som et eksempel kan man tage FCK. De kommer ud med det ene monster overskud efter det andet, men det til trods, så sælger de samtlige af deres spillere så snart de kan tage to på foden. Som alle andre klubber i Danmark i øvrigt.
Jeg er træt af den skide middelmådighed som har hersket i dansk fodbold lige siden jeg begyndte at interessere mig for sporten.
En klub som FCK burde være i toppen af Europa med den by de ligger i.
Hvis de gjorde, så ville de inspirere FCM mere tror jeg. For det er jo det der har drevet FCM i mange år, det at hvad de andre kan, det kan vi gøre bedre.
Men nu er det gået for vidt med at sælge spillere og sælger de paulinho for alt under 25, så er det ikke andet end uambitiøse kræmmere og gadevekselere der styrer klubben.