Det var vel som forventet med Heartlands overtagelse af klubben. nu er der ro på bagsmækken, og Anders Holch virker umiddelbart som en skøn ejer at få ind. Matthew Benham har virkelig rykket klubben meget, det kan vi ikke takke ham nok for. Nu træder vi ind i et nyt kapitel.
Spændende med tiltaget omkring kvindefodbold. Jeg kan nu godt lide det, selvom jeg ikke følger ret meget med i kvindefodbold. Det kan styrke klubbens position som en institution i regionen, det synes jeg udelukkende er positivt. Kunne være lidt grineren, hvis man kunne trække Pernille Harder til engang. Og fint at man kan samarbejde med Vildbjerg, der er rigtig dygtige på kvindesiden. Oplagt at tage de kompetencer ude i Vildbjerg og se hvad de kan med lidt flere midler fra Heartland og FCM kan drive det til.
Også interessant med meldingen om, at vi skal hente 1 eller 2 mere. Det mangler vi så også.
Sidst men ikke mindst elsker jeg kommentaren om at vi har ligget nummer 1 siden TT tog over. Det er en rigtig Steinlein-kommentar som åbenbart virkelig kan pisse nogen af. Det har altid underholdt og forundret mig.
DK: FC Midtjylland
Mener at den danske Supercup bør genindføres!