Jeg har givet min mening om stats.
De kan selvfølgelig give indikationer om hvor noget er. Syntes bare ikke de kan bruges når klubben ikke har været statisk.
I går var igen en helt ny konstellation. Juninho har aldrig spillet med Bech, Bech aldrig med Dalsgaard.
Simsir har kun spillet en kamp med Charles i front (og tak for det).
Cho og Brynhilde er på deres anden kamp sammen.
Jeg forstår ikke det behov for at bringe en masse statistik ind, når en øjetest jo sagtens kan se det som de statistikker vil fortælle.
Vi er ikke gode for tiden.
Angrebet virker godt sammenspillet, men midtbanen og forsvaret er ikke afstemt og giver alt for meget væk.
Som en anden skriver, så troede jeg det var et af punkterne hvor Thomasberg ville være stærk. Men målene hagler ind alligevel. Hvorfor, fordi der ikke er noget der er statisk i vores start elleve. Der bliver skiftet rundt for hver evig eneste kamp. Det kan der selvfølgelig være mange grunde til, der er skader og spillere der har været væk til landskamp, eller spillerne har simpelthen ikke været gode nok.
Hvis man er i en situation hvor man har mange skader og folk væk, så er det sidste man skal gøre er at ændre formation hvert femte minut. Det kan godt være der er spillere væk, men hvis man i det mindste vidste at man spillede en 4-1-2-1-2, så ville det være nemmere at falde ind når der roteres.
Men nej, vi skal prøve forskellige formationer af i en tid hvor der var absolut ingen tid til at træne de forskellige formationer.
For mig er det grænsende til idioti og det bliver blot dummere når de nu kan træne sammen (hvis vi ikke vinder).
Før kampen i går var vi alle enige om at 10-12 point var et krav inden landskampspausen. Det kan selvsagt ikke nås længere, så må vi tage det næstbedste og det er 9 point. Det kræver en sejr over FCK, det er jeg klar over. Men hvis vi ikke får 9 point, så må eksperimentet Thomasberg være et overstået kapitel.
Hvem skal så ind?
Thomas Christiansen ville være mit bud.
Han har tonsvis af international erfaring. Han er Dansk, men taler flydende Spansk. Han forstår mentaliteten ved de mange Spansk/portugisisk talende spillere vi har rendende rundt.
Han spiller noget sprudlende fodbold med en foretrukken 4-3-3 agtig stil.
Han er Panama´s landstræner lige nu, men jeg er sikker på han ville finde en klub som FCM interessant.
Han har i øvrigt spillet for Barcelona og haft en enkelt landsholdskamp for Spanien.
Men det er kun hvis Thomasberg fejler, hvilket jeg selvfølgelig ikke håber han gør. Men jeg er efterhånden træt af at se på at han ikke kan finde ud af sætte et hold op eller finde en formation der virker.
Han har fået spillerne (på nær målmanden), så han er ved at løbe tør for undskyldninger.