Vi er presset helt i bund i de første første 25 minutter, eller hvor meget det er. Det er rigtigt.
Min pointe er følgende. FCK har i de sidste kampe (hvor de vandt), overladt en del af spillet til deres modstandere og har lukreret på boldtab og været kyniske.
Det har Thomasberg læst og han lader så FCK have bolden, da det er noget FCM som regel har det fint med.
FCM bliver så presset lidt for meget i bund til min smag. Han gør det fordi historien mellem FCM og FCK er at når FCK presser, så kører FCM kontra. Det er der vel ikke nogen der kan bøvle for meget i?
Derfor mener jeg FCK står godt til FCM og det har absolut intet med at stå bagefter og sige -hvad sagde jeg-.
Jeg har hele tiden holdt fast i at FCM kan slå FCK. Det tilskriver jeg Thomasberg og hans taktiske dispositioner.
Jeg er i øvrigt ikke enig i at Ingason er dårlig. Han har bare haft en makker der ikke passer til hans stil. Det vil blive bedre til sommer når Joel er helt klar igen. Så får vi noget fart på begge kanter.
Apropos kanter. Så ser jeg det som helt essentielt at Paulinho er blevet køreklar igen. Efter han er kommet tilbage fra skaden, så har holdet fået en helt anden dynamik og jeg gruer for den dag han sælges, for han bliver dyr at erstatte. Bak er ok, men slet slet ikke på niveau.
Paulinhos fravær er også en af årsagerne til at vores forsvar har set lidt skidt ud.
Det er bare vigtigt at have nogen der kan løbe bolde op og det har vi manglet.
Ingason er fantastisk i hovedspillet, og det viser han også i går. Mads Bech kan man sige det samme om. Eneste anke er at de altid header bolden ind mod midten af feltet.
AltidFC
Chancerne er ikke mindre, men hvis vi igen tager udgangspunkt i det elskede (for nogle) XG. Så ender Orri på 0,41. Det er vel meget retvisende for hvor lidt farlig han var.
Desuden, havde FCK scoret, ville FCK så have fortsat det risikobetonede pres som de lagde for dagen i resten af kampen?
Nej, vel.
Jeg vil da godt gå så langt som til at sige at de mål FCM får er fra fejl af FCK. Især den fra Grabara er jo lidt en gave. Men, angriberne skal stadig stå de rigtige steder på de rigtige tidspunkter.
Det andet mål er en fejlaflevering fra Vavro. Igen Osorio spiller den flot til Franculino der sender den videre til Charles der scorer et flot flot mål. Den er sat lige præcis hvor den skal. Det er ikke noget man bare lige gør.
Så er vi tilbage ved det med angribere. Kan de ikke score på de chancer de får i en kamp, uanset hvor store/små de måtte være, så taber man sine kampe.
Jeg mener helt seriøst at Neestrup laver en taktisk brøler i går. Havde FCK spillet som de gjorde i de 4 foregående kampe, så ville det være FCM der skulle skabe kampen og det ville have været svært.
FCK kunne godt have nøjes med en uafgjort og stadig være i en gunstig position til mesterskabet. Men han vælger at smide alt ind og spille lige nøjagtigt som FCM gerne vil have de skal spille. Som om de død og pine skulle vinde den kamp.
Det var jo nok lidt det jeg havde troet de ville gøre, og derfor var jeg også temmelig sikker på en uafgjort som minimum.
Det var ikke klogt af Neestrup at spille kampen på den måde.