Du misforstår. Selvfølgelig spilles situationen igennem, men hvis linjedommeren ser og kalder en offside, bliver der altid fløjtet umiddelbart, når den ligger i nettet, og så tjekker VAR, om offsiden er korrekt. Bolden bliver ikke ført direkte til midten, hvor dommeren afventer - sidstnævnte var tilfældet i torsdags, uagtet hvad du anser for at være lodret forkert, så er der utallige eksempler på det. Men nu ser jeg jo også mange fodboldkampe.
Jeg tror lidt at vi diskutere to forskellige ting, og taler forbi hinanden. Din forrige kommentar forstod jeg som at de som udgangspunkt fløjter offside ved tvivlssituationer, hvis bolden går i mål. Jeg ved ikke om det er du mener, men jeg har fortsat ikke oplevet at dette skulle være den helt generelle tilgang, selvom det da selvfølgelig sker.
Hvad jeg (og jeg har indtryk af mange andre på tværs af holdtilhørsforhold) til gengæld oplever er, at man som udgangspunkt lader situationer køre færdig, og går den mål, så tager man den der. Med mindre selvfølgelig situationen er så lang, at de kan nå at tjekke den på VAR mens bolden er i spil, så markerer de den der. Det gør man jo netop for at undgå de situationer der opstod i den kamp du selv nævner - Real-Bayern - hvor de fløjter en potentiel farlig situation til Bayern af i slutminutterne på hvad der ligner en tvivlsom offside. Det er et markant større problem, end at lade situationen køre.
Det er for så vidt helt fint og helt logisk, men jeg vil stadig påstå, at det - både nationalt og internationalt - så også leder til, at mange ret tydelige offsides ikke vinkes umiddelbart af linjevogteren, men tages på bagkant af VAR. Jeg ser i hvert fald tit flere meter offsides hvor linjevogteren ikke vinker, men den så vinkes tilbage på bagkant - enten efter bolden er sparket i mål eller ud af spil, eller fordi sekvensen er så lang, at VAR når at tjekke den. Ganske simpelt fordi linjevogtere ikke længere skal træffe en umiddelbar beslutning, fordi de kan blive reddet fra en potentiel fejl af VAR bagefter.
Jeg vil
håbe at dette var tilfældet i torsdags. Nemlig at linjevogteren ser situationen, men han lader den køre jf. ovenstående logik. Hvis det i ramme alvor er fordi han slet ikke ser den, så er det eddermame dårligt linjevogterarbejde. Han er jo flere meter offside.
For mig at se er den situation, og dommernes håndtering af den, ikke anderledes end hvad man har set mange gange efter indførslen af VAR.
Jeg pointerede bare, at det er lidt tyndt at bitche over VAR på to korrekte offside-kendelser.
Jeg vil (for 3. gang!) lige pointere, at jeg ikke, og aldrig har, brokket mig over de givne offsidekendelser. De ser umiddelbart ud til at være ganske fine - om end marginale. Generelt synes jeg egentlig at brugen af VAR på offsides fungerer.. okay (udover ovennævnte problemstillinger). Det er brugen af VAR i mange andre situationer, jeg synes er håbløs - især omkring frispark i opspil til mål og hands i feltet. Der er simpelthen ingen logik i det, virker det til. Det var egentlig blot denne pointe jeg prøvede - lidt ironisk - at fremføre. med min første kommentar i går. Det kan jeg så forstå, at du blev en anelse stødt over.
Men jeg tænker at denne diskussion skal lukkes her. Det hører nok ikke en FCM-klubtråd til, og synes måske der er andre mere interessante perspektiver ift. FCM jeg hellere vil diskutere.
God kamp i aften til dig :)