Det er altid svært at vurdere nyindkøb, da der er så mange faktorer der spiller ind på, om de bliver en succes. Men alle steder man læser, så skulle Buksa være en voldsomt god spiller, der er garant for mål. Et stort fysisk monster i feltet, der har en fin effektivitet foran mål, og er rigtig god med ryggen til mål. Derudover skulle han være dybt dybt professionel. Det er jo sådan noget man elsker at høre. I følge Leander var han på opta (Tror jeg det var?) rated som den 6. bedste angriber i den tyrkiske liga efter folk som Dzeko og Icardi, men foran en god gammel kending i Big Paul Onuachu. Kan man lave 16 basser på en sæson for et midterhold som Antalyaspor i Tyrkiet, så må der være tro på, at han også kan ramme en 18-20 stykker for os, tænker jeg?
Jeg er til gengæld mere i tvivl om hans evner med fødderne, og om han har bevægeligheden til komme op i de aggressive pres. som vi har haft stor glæde ud af fra Cho. Det må vi se. TT er heldigvis en meget pragmatisk type, der formentlig godt kan få omstillet presset eller lign., hvis det skulle være nødvendigt.
Valdemar BIrksø skulle i øvrigt være på vej til Fredericia på et permanent aftale, efter to sæsoners lejeaftale. Han gjorde det vist virkelig godt indtil han blev ramt af to på hinanden følgende langstidsskader. Håber han får gang i det igen i Fredericia.
Hvis Birksø tager til Fredericia og Fraisl følger med Ugboh til Mafra, så har vi både fået styr på antallet af keepere hos os, da vi vel så er nede på tre: Lössl, Elias og Selin fra u-19 der er med på træningslejren som 3./træningskeeper. Og vi har da virkelig fået suppleret vores samarbejdsklubber med nogen målmænd.
Vi har så vidt jeg kan se 7 stoppere og en 7-8 angribere på kontrakt, det er nok de næste steder, man ser at truppen bliver skåret til.
DK: FC Midtjylland
Mener at den danske Supercup bør genindføres!