Redigeretman 19. aug 2024
Jeg kunne ikke lige lade være med at se lidt på truppen hos Slovan Bratislava. Der er jo altid nogen sjove ting at bide mærke i.
Ser man på Transfermarkt så har de en værdi på 20,60 mio. euro. Vores er til sammenligning over dobbelt så høj på 58,65 mio. euro mens Ferencvaros ligger på 54,68 mio. euro. Med andre ord vil det sige, at Ferencvaros´ værdi vurderes at ligge cirka på niveau med vores, og ville være 3. højest i Superligaen (mellem os og Brøndby). Slovan ligger på under halvdelen af denne værdi og ville være 5. bedst i Superligaen (mellem FCN og Viborg, der åbenbart vurderes som 5. højest i ligaen).
Man skal dog virkelig tage Transfermarkt-værdier med et gran salt. Kronen var på en af de forrige sider fint inde på, at man jo naturligvis ikke kan købe vores 1. holdstrup for 58,65 mio. euro. Derudover er en del af historien også at Slovans start-11´er er en halvgammel sag, hvilket naturligvis gør deres værdier lavere.
Jeg har desværre ikke adgang til Opta, som nok er en lidt bedre indikator.
Jeg kender ikke meget til deres trup, men de har et par navne der vækker genklag. Juraj Kucka er nok det navn der vækker mest genklang, og han har sgu også et rigtig flot CV. 253 kampe i Serie A, og heriblandt to sæsoner som rimelig fast mand i AC Milan og 111 landskampe for Slovakiet. Det vækker immervæk respekt. Til gengæld er han også rundet de 37 år.
Robert Mak ringer nok en klokke især i Brøndby, hvor han på et tidspunkt lavede hattrick imod dem, da han spillede for PAOK. Derudover har han været forbi andre klubber østpå som f.eks. Zenit og senest velkendte Ferencvaros. Han er også lige blevet 33.
Anfører Vladimir Weiss Jr. er en gammel klassiker, hvis man har spillet FM tilbage i 2008-2010-agtigt, hvor han var et stort talent til Man City, og han kunne blive et virkelig bæst senere i spillet. Hans karriere i virkeligheden er dog noget mere undervældende, også mere undervældende end jeg egentlig umiddelbart troede. Fra Man City var han udlejet af flere omgange også til ganske fine adresser som Rangers, Espanyol i La Liga, Pescara i Serie A, og Olympiakos. Han spillede umiddelbart semifast de fleste steder. Det lægger dog en del år tilbage og han har primært gjort sig i Qatar. Han tog derned i 2013, og vendte tilbage til Slovan Bratislava i 2019. Han bliver 35 år i november.
Af andre mere eller mindre kendte navne er den tidligere Tottenhamspiller Kevin Wimmer, den tidligere OB´er Alen Mustafic og David Strelec der også var med til EM for Slovakiet,
Et voldsomt rutineret hold (nogen vil kalde dem halv-gamle). Deres startopstilling i returkampen på Cypern var over 30. Til sammenligning var vores i Ungarn lige over 24 år.
DK: FC Midtjylland
Mener at den danske Supercup bør genindføres!