Der bliver lavet alt for mange personlige fejl. Det gør der fordi de forskellige spillere ikke er sikre på hvor på banen de skal stå, og hvilken mand de skal dække op for i hvilke situationer. Det er altsammen noget der falder tilbage på træningsbanen og han der træner dem der, Thomasberg!
I går var det 2 uheldige situationer som de scorede på. All right, Oliver Sørensen skal jo ikke hoppe med ryggen til bolden, det er jo for dumt og Elias må gerne kigge op, inden han igen laver sådan et spark.
Men, alt for mange gange i denne sæson, er der kommet freak mål imod, og det kan ikke længere kun påtales som "uheld".
Jeg er helt enig i den egentlige konklusion i dette. Når man så mange gange føler, at modstanderne scorer lidt uheldigt/tilfældigt, så når man jo et punkt, hvor der ikke er tale om tilfældigheder, men et internt problem. Og det er vi sgu efterhånden nået. Det må og skal TT, trænerteamet men også spillerne efterhånden til at finde en løsning på. Lige fejlene i går vil jeg dog ikke ligge alt for meget ved TT. Jeg synes ikke rigtigt at det falder tilbage på TT, at Elias ikke kan snøvle sig sammen til at få sparket en bold ud, inden han rammer en modstander. At man så samtidig er så uheldig at den tilfældigt rammer rumæneren specifikt sådan at den får retning direkte i mål, er sgu lidt udtur. Den kunne jo ligeså godt være røget ned mod hjørneflaget. Man kan så diskutere om man konsekvent skal starte sine halvlege med at sende alle spillere frem, og så høvle en bold op til duel.
I forhold til tilfældige mål er der jo også det aspekt der hedder, hvor mange chancer modstanderne generelt kom til. Altså i søndags var der måske en eller to af Brøndbys mål der er lidt halvtilfældige, men de har jo så en del store chancer de til gengæld også misser. Så virker det tåbeligt at tale om tilfældigheder. Det var ikke tilfældet i går. FCSB var ovre midten halvanden gang på de første 46 minutter, og skaber 0 store chancer - men scorer to gange. Sådan er sporten jo også.
Jeg synes faktisk at 1. halvleg i går var et fint modsvar til kampen i søndags. En ting er at FCSB ikke er ovre midten. Men vi begyndte ligeså langsomt at få dem under større og større tryk mod slutningen af halvlegen. Jeg synes egentligt at indstillingen er fin. Men så sker der jo så det i starten af anden som der ikke måtte ske. Derfra er der jo ingen af gutterne der for alvor tror på det. Det er voldsomt bekymrende, at moralen er så skrøbelig. Der er ingen faste holdepunkter når vinder blæser - hverken personligheder eller spillemønstre eller taktiske planer.
I forhold til spillestilen, og hvordan det falder tilbage på TT, så er det jo åbenlyst, at når vi taber 5 ud af 7, så peger pilen på TT. Man har valgt en retning hvor man udelukkende vil spille kaosfodbold og se individualister shine. Hvad gør man når disse individualister alle er skadet? Der er tydeligvis ingen plan med bolden, og ingen af spillerne på den centrale midtbane kan skabe noget som helst. Men det er jo et valg man har truffet med helt åbne øjne, da man valgte at caste Askildsen, Castillo og Bravo til midtbanen. Man ville være "endnu mere ultimative", og det er jo så den pris man må man betale, at man ikke kan spille etableret fodboldspil. Man har jo ikke nogen strukturer i spillet at falde tilbage på, når de individualister vi har besluttet skal afgøre det for os, ikke er med. Det var jo en aktiv beslutning man træf. Og her der ikke kun tale om TT - men også længere oppe i systemet.
Hvis man skal tage et lille lyspunkt, så synes jeg faktisk Castillo var blandt de mindst dårlige i går, og han var på grænsen til ganske fin i første halvleg.