Snak

Mere indhold efter annoncen
Mmm, ja sidste sæson var også en fuse for os. Det giver da fuldstændig menig med den kommentar:)

I denne sæson ligger vi a point med jer, hvor vi endnu ikke har kunne stille med stærkeste opstilling. På det sidste har det jo nærmest været vores 2. Hold. Vi har manglet Cho, Paulinho, Osorio, Franculino og Simsir. Stort set et halv hold. Derudover har vi haft Chili, Bak, Oliver Sørensen, Adam, Buksa og CS ude i en længere periode, hvilket har skadet relationer på holdet. Så selvfølgelig er det umuligt at få noget kontinuitet ind i spillet. Det vil jeg give dig ret i, men det er jo bare ikke kun 2-3 spillere. På den baggrund synes jeg faktisk, at TT har formået at høste et fint antal point sammen.
Så sluttede efteråret. Det har jo været meget op og ned. Jeg synes at resultatet overordnet er godkendt om end at man jo nok gerne have set, at man havde spillet uafgjort i bare en enkelt eller to af de 8 kampe vi tabte fra oktober og frem.

Vi har aldrig at vi for alvor har ramt skiven, rent spillemæssigt, synes jeg. Når vi er gode er så vi virkelig gode, men det har sjældent været mere end en halvleg (hvis overhovedet så længe). Til gengæld har vi individualister på et niveau der er så højt, at selv når spillet ikke er pragende så er Dario, Aral, Francu mv. så gode, at de afgør kampe især på Superliganiveau. Jeg må dog indrømme at jeg virkelig har større forventninger til spillet, og især vores evner til at kontrollere en kamp. Det håber jeg kommer i løbet af efteråret hvor profilerne forhåbentligt er kampklare, og vi nok ikke forvente at spille to kampe om ugen meget længere end ind i februar.
DK: FC Midtjylland Mener at den danske Supercup bør genindføres!
@ MadsThomsen

Enig.
Resultatet overordnet er godkend. Det er svært at forlange meget mere, selvom man dog altid lige kan finde et sted eller to der kunne have givet lidt mere.

Spillet er ikke godt og langt fra hvor det burde være.
Helt rigtigt at vi har et par profiler der kan afgøre kampe selv, men som et hold og med en forventet udvikling man burde skulle se fra trænerteamet, der har vi fejlet på det groveste og hænger langt efter.

Man kan altid håbe det kommer i foråret, men jeg syntes det er langt under vejs og man kan begynde at frygte at det slet ikke når at komme inden vi skal skifte stort ud på holdet igen.

Overordnet resultat, godkendt, alt andet er dumpet.

Og nu med endnu en skade, en brækket hånd til vores målmand. Det går sq godt.
Lige så imponeret og begejstret jeg er over hvor langt klubben er kommet i dens korte levetid, lige så frustreret kan jeg blive over det spil jeg ser på banen pt.

Jeg synes vi bliver nødt til at kigge på vores værktøjskasse. Vi har for få værktøjer og det gør os sårbare. Som jeg ser det, har vi lige nu primært 3 ting, pres, dødbolde og individuel kvalitet, i værktøjskassen. Det synes jeg ikke er nok.

Der hvor jeg ønsker en opgradering af værktøjskassen er:
1) At blive bedre til at kunne sammensætte 3 – 4 vellykkede aflevering og dermed kunne spille sig ud af et pres.
2) At blive bedre til at kunne sammensætte indøvede angreb, der involverer løb fra tredje mand.
3) At blive bedre til at kunne komme til indlæg fra baglinjen, gennem overlaps fra backs og udfordringer fra wings.
4) At blive bedre til at kunne stå kompakt i forsvaret og lukke ned for omstillinger.

Dette er noget der skal meget mere fokus på, på træningsbanen. Det gør det selvfølgelig svært at forbedre sig, med et tæt kampprogram og mange skader til vores profiler. Vi har dog stadigvæk en trup med masser af kvalitet. Men som andre nævner, har vi ikke set en udvikling i spillet i længe. Og derfor er jeg stærkt i tvivl, om trænerteamet evner at opgradere vores værktøjskasse, så FCM bliver et hold der evner at spille god fodbold, hvor subjektivt det begreb end måtte være.

Det kan jo være svært at argumentere for, at der skal ske forbedringer, når man lige har vundet et mesterskab. Men som regerende mester, er man bestemt også nødt til at udvikle sig og rykke sig.
Vi er nok enig mht. Både spillet og points. Det der skal fokus på her og nu, er sundhedssektoren, trimming af holdet og eventuelle tilgange.

Med alle de skader som vi har haft, så bliver vi nød til at belaste spillerne på en anden måde. Vi har haft mange muskelskader, hvilket som regel skyldes overbelastninger. Det kan man da forebygge bedre.

Trimning af holdet. Vi har en del spillere, som vi nok skal have væk. I min optik ser jeg ikke, at Chili, Askildsen og CS får en betydning for holdet næste år. Så det vil nok være en Win-Win, hvis de kunne finde noget andet. Chili har dog spillet fint, men med Franculino, Cho, Buksa, Lind, Kutcha og Brynhildsen, så skal der sælges 2 ud. Når vi bruger Joel Andersson frem for Askildsen, så er tilliden fuldstændig væk fra TT. Så han skal videre. Ligeledes har Joel Andersson også sagt, at han gerne vil videre. Så det skal han have lov til. På vores backs har vi også en for mange. Vi har Paulinho, Bak, Adam, Kevin og CS. Her ser jeg, at CS godt kan få lov til at smutte. I midterforsvaret har vi en fin besætning. Men der har været tale om Juninho afgang.

Tilgang i dette vindue. Jeg tror ikke rigtig, at der bliver så meget, da vi får en lang række spillere tilbage fra skader. Jeg håber på, at vi får en boldsikker 8´er ind. Det mangler vi. Jeg ved godt, at nogle vil sige, at vi har OS og Castillo. Castillo har været bedre på kanten og OS er ikke boldsikker nok til at styre midtbanen. Så han skal op på højre kant. Bravo kan jeg godt se på den centrale midtbane som 8´er. Der har vi skudt papegøjen. Han virker agressiv, boldsikker, godt overblik, stærk fysisk og i luften. Så alt i alt ingen grund til at købe nye spillere.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ift. transfers så tænker jeg det allerede mere eller mindre er bekræftet, at Viktor Lind skal videre. Jeg tror også man forsøger at skippe Heiselberg afsted, men det bliver svært når han har været skadet for evigt. Jeg tror også man satser på at udnytte Brynhildsens flotte efterår i Norge, til at sende ham videre uden at tage et betydeligt tab på ham. Om der skal flere ud fra forreste linje kommer nok meget til at afhænge af hvor alvor skaden til Francu er, hvor langt Cho vurderes at være i sin genoptræning og om man i ramme alvor tror på, at Marrony nogensinde rammer et superliganiveau. Skal der en mere afsted så er Chili eller Marrony jo nok de mest åbenlyse bud. Men Chili er nok nemmere at finde bejlere til. Kuchta har været horribel, men jeg tror ikke på at man allerede nu bare smide ham videre i systemet, og jeg har svært ved at forestille mig at han skulle have nogen bejlere, der vil betale et beløb der giver mening for os.

Derudover skal der vel minimum én back videre. I løbet af efteråret har jeg været overbevist om, at det var Joel der stod først for. Han har tidligere mange gange luftet, at han gerne vil videre, og han er ved at have udtjent sin værnepligt. Men han er efterhånden så vigtig både som back og nu også som CM´er, at han kan blive meget, meget svær at undvære.
DK: FC Midtjylland Mener at den danske Supercup bør genindføres!
Jeg kiggede i øvrigt lige ind i hvorvidt 10 point vil være nok til at gå videre i EL, og jeg tænker umiddelbart at det vil være nok. Spørgsmålet er så om 10 point gør, at man er 100 % sikker, eller om det er 10 point og så målscoren, der bliver afgørende. Det afhænger en del af de indbyrdes opgør mellem de hold der ligger lige udenfor top 24 lige nu. Tumler de rundt og napper point fra hinanden, eller er der 1-2 af holdene der skiller sig ud og får hentet 6 point de sidste to? Det kan godt blive dramatisk.

Det ville give noget ro at få 4 point i de to sidste, og dermed 11 point. Det tænker jeg 100 % sikkert er nok.
DK: FC Midtjylland Mener at den danske Supercup bør genindføres!
Resultatmæssigt godkendt, men spillemæssigt vil jeg mene det er tæt på dumpet.

En tabel som vi tidligere har skævet meget til, Table of Justice, placerer os også blot i midten af ligaen.

Vi slutter af med en stime på 11 kampe, hvor vi scorer blot 3 mål i åbent spil og det vidner alt om hvor afhængig af enkeltmandspræstationer vi er. Siden Simsir gik i stykker, har vi ikke kunnet score på andet end dødbolde.

Jeg er specielt skuffet over hvor lidt impact sommers dyre, dyre transervindue har haft på resultaterne. Vi har købt forkert ind i forhold til trupsammensætning og for mange spillere har ikke slået til. Det har absolut været en medvirkende årsag til de mange skader.
Lige så imponeret og begejstret jeg er over hvor langt klubben er kommet i dens korte levetid, lige så frustreret kan jeg blive over det spil jeg ser på banen pt.

Jeg synes vi bliver nødt til at kigge på vores værktøjskasse. Vi har for få værktøjer og det gør os sårbare. Som jeg ser det, har vi lige nu primært 3 ting, pres, dødbolde og individuel kvalitet, i værktøjskassen. Det synes jeg ikke er nok.


Er Thomasberg dygtig nok til at flytte jer videre? Virker som om han har nået toppen af hvad han kan udrette - spillet blev vel ikke udviklet hellere i sidste sæson selvom I jo vandt mesterskabet - og skuffelsen over ikke at slå ringe Slovan B. siger vel det hele

Syntes også Steinlein udtrykte lidt tilsvarende her for nyligt
Mmm, under omstændigheder så synes jeg, at TT har gjort det godt. Han overtog et hold, der spillede i nedrykningsspillet, fik os alligevel med i Europa og sæsonen senere blev vi mester. I år ligger vi stadigvæk i front, hvor vi har spillet et hav af kampe med et hav af skader. Vi har stadigvæk muligheden for at gå videre i Europa. Så på resultatsiden er det godt.

I perioden har han fået spillet mange nye talenter ind på holdet. På talentsiden kan nævnes Simsir, Dario, Bak, OS, Byskov, Mikel, Ousmane, Elias og Franculino. Det er faktisk ret imponerende, da det ikke er en let øvelse samtidig med at skaffe resultater. Det synes jeg, at man glemmer.

Så kan vi altid diskutere, at vi ikke har domineret nok i kampene og hvad det skyldes. Men hvilke superligahold har været dominerende de sidste par sæsoner? Svaret er ingen. Så det skyldes nok mere, at Superligaen er blevet tættere end det var år tilbage.

Annonce