Redigerettirs 21. jan 2025
Med det hold vi har til rådighed pt, så ligner det for mig at se også, at en 4-3-3 er mere oplagt. På de offensive pladser har vi ikke rigtigt andre angribere til rådighed end Buksa, og derfor virker det ulogisk at insistere på at bruge 2. Jeg tænker at både Dario, Chili, Aral og Mikel alle vil have det fint med at spille i en 4-3-3. Ola kan vel også bedre finde sig til rette som kant i en 4-3-3 end i en 4-4-2.
Den eneste af de offensive spillere som jeg ser et skifte for 4-4-2 til 4-3-3 vil være en udfordring for er Francu. Jeg ved ikke hvor komfortabel han vil være som et bredere punkt fremfor at ligge helt tæt på Buksa. Men man kan jo variere indenfor systemet, hvor den ene kant (f.eks. Dario) ligger bredt, mens den anden (Francu) ligger tættere inde omkring Buksa.
Sågar vil man vel også kunne vende midtbanen om, og give Aral muligheden for at ligge inde centralt som 10´er. Det ville helt sikkert også klæde Byskov, hvis han kunne komme ind og ligge et sted hvor hans kompetencer er mere brugbare. Byskov bliver åbenlyst hæmmet af at ligge bredt, synes jeg. Han har en virkelig god afleveringsfod og er god i de små rum. Men han har ikke topfarten eller antrittet til at udfordre en modstander 1 mod 1. Han spillede så vidt jeg husker også primært 10´er, da han strålede på u-19.
Den konstellation tror jeg dog ikke kommer til at ske under TT - og da slet ikke hvis Emi ryger nu.
I sidste ende er det jo bare tal på et papir, der er mere flydende. Mange af ovenstående situationer kan man jo godt skabe i forvejen, hvor TT stadig vil sige, at det er en 4-4-2.
DK: FC Midtjylland
Mener at den danske Supercup bør genindføres!