Først skal det siges at jeg faktisk godt forstår AGF-fans frustration over den kendelse. Det havde jeg nok også selv været. Jeg kan også godt forstå FCK-fans er trætte af det. Man har jo nærmest haft den ene hånd på pokalen, hvis FCM havde smidt det i dag.
Men det kan altså også blive lige patetisk nok. FCK har været den alt dominerende faktor i dansk fodbold i to årtier. I de år har fans af andre klubber (nok ofte jyske) ofte kritiseret at dommerne dømte til FCKs fordel - nogen gange mere berettiget end andre men i sidste ende nok generelt rimelig uretfærdigt og overdrevet skaberi. Men i de år har FCK-fans jo ikke været for fine til virkelig at tage "the high road". Den positive arrogance. "Høhø dårligere tabere". "Jysk mindreværdn og tuderi" osv. osv. Og det er sgu fair nok. Men så skal man måske også træde lidt varsomt med hvor grådkvalt man kan tillade sig at blive, når det så går imod en. Altså nogen af de sidste siders kommentarer i FCK-tråden om vores kamp minder jo mere om et 5 årigt barn der ikke må få en is. Havde det været vores tråd var Ståles gamle "FC Mindreværd" nok blevet trukket frem rimelig hurtigt. Jeg siger bare lige, at jyder har altså ikke monopol på mindreværd.
I forhold til kendelsen, så er det sgu lidt sjovt. Tidligere i sæsonen fik Castillo smadret en svunget albue i ansigtet af Jakob Rasmussen i feltet, hvor Castillo ingenting gør for at genere ham, den bliver dømt som "en duel om bolden". Froholdt rammer en midtjylland-spiller direkte i ansigtet i kampen i Parken, der potentielt kunne have givet os et straffespark og et point - duel om bolden, spil videre. Nu står vi så med en kendelse hvor Akoto med begge hænder kaster rundt med Francu, som så rammer Akoto i hovedet. Og det er så åbenbart verdens største arm i ansigtet og et kæmpe frispark. Nogen kalder den endda til rødt kort? Altså hvis der er rødt dér, så skal Mikael Anderson jo udvises allerede efter få minutter, da han klasker en arm bagud i ansigtet på en af vores, i en situation hvor han har markant bedre mulighed for at styre hvor hans arme ender - guess what - den gav ikke engang gult. Vi skal altså huske at det er en kamp hvor linjen lå et sted, hvor det at spurte ind i ansigtet med på en modstander, der for længst har sluppet bolden, med skulderen forrest kun giver gult og ikke direkte rødt. Der var altså rimelig højt til loftet. At Francu skulle være i nærheden af rødt kort er vist mere fordi man virkelig gerne vil det.
Jeg forstår godt hvis man mener der er frispark til Akoto. Men der er dælme også frispark til Francu, så med mindre man i ramme alvor mener at den arm fra Francu er et bevidst slag, og ikke en tilfældig effekt af, at Akoto prøver at bruge ham som kasteskyts, så er den fandme svær at dømme. Den kan sikkert sagtens dømmes, den ligger jo sikkert i den spænd hvor dommeren skal vurdere forsætlighed kontra kamp om bolden hvor begge parter giver og tager. Men hvis det der er et klokkeklart frispark der skal tages af VAR, så har vi satme en del situationer tidligere sæsonen, hvor vi er blevet decideret røvrendt.
DK: FC Midtjylland
Mener at den danske Supercup bør genindføres!