Altså jeg sidder tit med en følelse af at vi (i hvert fald i ligaregi) i de senere år er gode, når vi har ryggen mod muren. Sidste sæson stod vi nærmest samme situation hvor vi skulle slå først Brøndby i Herning, efter de havde udklasseret os tre gange.
Præcis. Nok er vi bagud med 1 til FCK, men jeg synes netop også det er i disse situationer at klubben generelt set var været bedst.
Min pointe er nok, at det virker til at gutterne på banen ikke virker til at synes at en udebanetur til Parken mod 30.000 tilskuere er så uovervindeligt et bjerg eller så skræmmende, som det til tider kan komme til at virke for os andre. Uanset hvad har vi en fin historik i Parken i de seneste år, og TT har en mere end fin historik mod Neestrup.
De har vist hvad der skal til før mod FCK (også i Parken) - Så det er forståeligt. Vi tabte 1-0 sidst i Parken da vi havde samme antal point. Vi var ikke gode i den kamp, men spillemæssigt ser det bedre ud end dengang (Gør det dog også for FCK) og der er trods alt også LANGT mere på spil. Dengang havde Neestrup desuden karantæne.
Jeg er dog altid sådan lidt halvpessimist når vi skal i Parken. Det er vist lidt en naturlov for mig.
Og det er helt fair. Det er heller ikke fordi jeg er optimistisk på forhånd. Men derfor er der stadigvæk noget i mig der foretrækker, at vi skal til Parken med viden om, at vi SKAL vinde for at det er i vores egne hænder. End at vi skal derover og kunne nøjes med ikke at tabe, for at holde dem bag os.
Går man tilbage til runde 30 i 2018/19, så blev den også spillet i Parken, og her vandt FCK rimelig sikkert 3-0 i en kamp, hvor I stort set kunne lukke hullet, hvis I vandt.
Netop det mindset jeg snakker om. Man vidste på forhånd man kunne lukke et hul - En sejr var ikke "påkrævet", så længe man udgik at tabe. Vi har ret ofte været dårlige til netop de situationer - Både i ligaen og Europa.