Forstår simpelthen ikke, hvorfor du har så meget fokus på underlaget, når det i langt højere grad var forskellen i intensitet, der var udslagsgivende i kampen. Desuden er det jo ikke fordi, at professionelle fodboldspillere aldrig har spillet på kunstgræs - Især ikke, når to hold i ligaen spiller på "olie". Desuden har FCN klaret sig fint på udebane indtil videre i sæsonen, men det er en anden snak.
Ift. banesnakken, så synes jeg det er interessant, hvis man ser på de sidste 20 indbyrdes (9 i Herning og 11 i Farum) hedder stats:
I Herning: 7 sejre til FCM, 1 uafgjort og 1 nederlag - målscorer på 25-8
I Farum: 2 sejre til FCM, 4 uafgjorte og 5 nederlag - målscorer på 15-22
Vi taber ofte klart i Farum, hvor FCN til gengæld til tider bliver decideret smadret i Herning - ofte i samme sæson og rimelig ens hold. Derfor er det jo nærliggende at tænke, om underlaget har en betydning - om ikke andet i de specifikke indbyrdes opgør mellem FCM og FCN (generelt på tværs af alle kampe i sæsonen ved jeg ikke). Og jeg synes ikke det er så kontroversielt at påstå, egentlig. Der er vel ingen der er uenige i at spillet bliver en anelse anerledes på kunstgræs. Bolden ruller markant hurtigere, det behøver man ikke have spillet højere end det Serie 2-niveau jeg har spillet på, for tydeligt at mærke.
Derfor kan det jo godt tænkes at FCN har nemmere ved at spille sig ud af FCMs aggressive pres i Farum, mens de i Herning vil have en anelse langsommere boldomgang, og derfor oftere bliver offer for FCMs fysik.
Men med det sagt, så synes jeg Tullbergs pointe både før og efter kampen er hel fin. Det er fuldstændig tilladt at spille på kunstgræs, så det virker lidt ligegyldigt at bruge for meget tid på det. Man ved godt inden man skal spille derovre, at man skal spille på kunstgræs. Så kan man jo lade være med gang på gang på gang på gang at storme hjernedødt frem og tro, at man kan matche FCNs hurtige boldomgang med sit aggressive pres, når man tydeligvis ikke lykkedes med det. Man må jo gerne tænke en anelse over, hvordan man går til opgaven. Det er jo ikke FCNs problem at FCM går i fælden hver gang. Med det niveau de to hold viste i går, så havde FCN sgu også vundet i Herning.
Og det er nok også en anelse simplificeret at sige, at den eneste grund til at FCM altid taber i Farum er kunstgræsset - altså FCM har så vidt jeg husker en fin historik i Silkeborg. Der kan man jo tydeligvis bedre håndtere underlaget. Der er også noget i FCN´s måde at spille på, og de typer og kvaliteten af spillerne, der giver FCM udfordringer, når vi spiller i Farum.
At jeg så ikke forstår hvorfor det er i lige netop Silkeborg og Farum, at man åbenbart ikke kan have en hybridbane, men bliver nødt til at spille på kunstgræs, er så noget andet. Kommer de egentlig i problemer, når kunststofbaner bliver forbudt af EU? Eller er det en anden type baner der forbydes?