Jeg er helt og aldeles uenig i at Osorio lader benet hænge. Jeg ser at han prøver at blive på benene efter at han bliver skubbet, og så falder AGF spilleren ned på hans læg.
Det er jo ganske fint at man kan se fodbold forskelligt og deraf også diverse kendelser og lign. Jeg vil nu erklære mig enig med dette. Jeg synes slet ikke at Dario lader benet hænge. Jeg har set den flere gange nu, og kan simpelthen ikke se andet end at Gift Links glider og i faldet lander på Darios bagerste ben, hvilket jo gør det komplet umuligt for Dario at løbe videre (eller blive stående for den sags skyld). Det er selvfølgelig svært uheldigt for Links, som jo tydeligt glider på den spejlglatte bane og på ingen måder forsøger at nedlægge Dario, men jeg kan bare ikke forstå, hvorfor man gerne må nedlægge en modstander i feltet, så længe man bare selv skvatter ind i den. Der dømmes jo tonsvis af forseelser hvor kontakten er mere hændelig end bevist. Det er vel Links der har "ansvaret" for hvad han rammer.
Ift. offsiden så er Mbabu tydeligt foran linjen, det er ikke særlig meget, men han er foran. Derfra er det vel en vurdering af, om man mener at Mbabu generer AGF´eren nok til, at han laver den dårlige clearing som Francu smadrer i nettet. I sidste ende er det vel et skønsspørgsmål, men jeg tror ikke AGF ligefrem er uheldige der. Det er dælme ikke meget Mbabu generer ham. Jeg tror ikke den der vil blive vurderet en vej hver gang. For det er vel ret beset ikke den spiller der header til bolden, som forsøger at "dække" Mbabu.
Ift. Nicolai Poulsen så ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal sige. Det er jo en parodi, at han ikke får et kort. Dels mængden af frispark alene, men han klipper også Aral bagfra i en omstilling i første halvleg, og hiver Dario omkuld hvor Dario ikke engang har bolden i anden halvleg. Begge er vel situationer der i sig selv kan give gult. Det er fjollet at snakke om at han jo var blevet udvist og sådan og sådan. Havde han fået gult tidligere, så er han jo bundrutineret nok til, at han nok ikke får en mere.
Generelt kan man jo ikke bare give dommeren skylden for udfaldet. AGF gør det sindsygt svært for os. Vi spiller vores klart dårligste kamp siden Farum, og det har gæsterne uden tvivl en stor del af æren for. Flot mål af Bech også.
I øvrigt er det sgu nok heller ikke den nemmeste kamp at dømme. Det er to hold der meget gerne vil gå til den i duellerne, og som godt kan finde ud af at piske en stemning op, hvis man føler for det.