Snak

Mere indhold efter annoncen
Acebone

Haha, ja, det er også korrekt:). Man kan hurtigt blive lidt forvirret efter alle disse sejre:)
Nu skal vi også huske at nyde det imens vi er i det :-)
Når der absolut skal være to uger til næste kamp, er det jo meget rart at have to tabeller at veksle mellem at kigge på.
Midtjylland!
Ja, det er skønt at se på tabellen og nyde sin morgenkaffe. Da Tullberg tog over var vi et point efter fck. Nu er vi 7 point foran. Og der er stadigvæk 3 kampe inden vinterluk. Hvis gårsdagens niveau gentages i fck, så kan de spille sig helt ud af top 6 inden Jul.

Jeg ved godt, at vi har AGF og Brøndby lige i hælene, men de har ikke helt samme bredde. Jeg synes, at det var tydelig mod os og også i går, at agf manglede noget fra bænken sidste 20 min.

Det vigtigste er nu, at vi lige kan få pustet ud. Her tænker jeg selvfølgelig på spillere, og trænerteam, men måske også os som fans.

Spørgsmålet er, hvad går fck, agf, Brøndby og os i vintervinduet? Både fck og agf skal nok ud på market og købe forstærkninger. Fck skal have en ny målmand igen igen plus en angriber. AGF skal ud og købe noget til bredden. Brøndby ved jeg faktisk ikke. Vi skal nok ud og se lidt på en wingback. Måske solgt lidt fra.
FCK henter ikke en ny maalmand, der er for meget investeret i Kotarski til at man pludselig kasserer ham efter et halvt aar. Mere akut for dem er nok en hoejreback samt en central midtbanespiller.

Hvad angaar Broendbys bredde har du jo nok ret, men de virker ikke ret maerket af at mangle Klaiber, Vallys, Wass og Tahirovic. De andre stepper bare op lige nu, om det kan blive ved kan jeg nok have min tvivl om, men lige nu virker de til at have en bred trup. Jeg er dog helt enig i at FCM har nogle utrolig gode spillere de kan skifte ind og afveksle mellem, de har dog ogsaa et stoerre behov med Pokal og Europakampe.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det virker som om Tulle er ved at have fundet sine favoritter, der spiller mange kampe. Det er Mads Bech, Lee, Elias, Franculino og Billing.
De andre er der ingen andre end Tulle der ved hvornår de spiller.
Det ser også ud til, at de spillere der roterer har købt ind på det, for mange af dem kæmper virkeligt for sagen når de bliver skiftet ind, med Simsir som et fint eksempel i gårsdagens kamp.
Det burde, et eller andet sted, gøre at der er en "forholdsvis" frisk trup til hver kamp, også selvom de kommer som perler på en snor.
Jeg kan ikke lige mindes, at FCM har tabt så få point i efteråret hvor der også var Europæisk og Pokal på menuen.
Den der kommer tættest er jo nok Bo, i den sæson hvor FCM var 9 point foran FCK på et tidspunkt, men så brændte sammen og tabte det hele på gulvet.
Det ser for mig, ikke ud som om det er sådan en sæson vi har gang i. Nu jinxer jeg forhåbentlig ikke noget, men jeg mener altså det ser solidt ud det som Tulle har gang i.
Det var nok også for meget at forlange, at alle tre konkurrenter i toppen ville dumme sig - men 2/3 aint bad! :)

Kampen i går var ikke noget kunststykke, men med tre kampe på en uge, må man sgu nogen gange tage det som det er. En 2-0 sejr og et cleansheet er svært at være utilfredse med. En periode med 8 kampe på 21 dage der resulterer i 7 sejre og 1 uafgjort er slet ikke til at være utilfreds med. Det er en flot stime. Og endda 1. pladsen i både liga og Europa. Det er gode tider som man virkelig skal huske at nyde.

Nu har vi 7 kampe tilbage, hvor 3 af dem er mod FC Nordsjælland, så Tullberg har alle muligheder for at få revanche fra sin debut.

Generelt tre spændende runder i ligaen der er tilbage inden vinterpausen. Alle fire hold har vel kampe de nemt kan snuble i (og det er garanteret at nogen vil snuble)

FCK:
Brøndby (H)
AGF (U)
SønderjyskE (H)

AGF:
Silkeborg (U) - Uden Arnstad
FCK (H)
Randers (U)

Brøndby:
FCK (U)
Fredericia (H)
Vejle (U)

Ubehagelige kampe for FCK. Én ting er at være 7 point efter 1. pladsen, men der er så også tre hold man skal forbi. De har alle muligheder for at få hentet lidt ind på nogen af holdene med de to direkte dueller, men det kan også resultere i, at man de facto er ude af guldkampen allerede til vinter såfremt man smider begge. Jeg har hele tiden holdt fast i, at FCK nok skal komme efter det. Men krisen kradser åbenbart dybere end jeg troede, og de individuelle spilleres niveau er åbenbart pt. ikke højt nok til at kompensere selv mod bundholdene. De kan helt sikkert fikse nogen ting i vintervinduet, men er det allerede for sent der?

AGF har en ubehagelig kamp på kunstgræsset i Silkeborg hvor de er uden Arnstad, der har karantæne, og Tingager der desværre er ude resten af efteråret. Silkeborg er dog ikke så gode som tidligere. Så har de indbyrdes opgør med FCK, og så en modstander de altid bøvler med i Randers.

Brøndby har vel - udover udekampen i Parken - et program hvor de skal vinde resterende to kampe.

Vi har en kamp mod SønderjyskE, der virkelig har gang i noget spændende. Vi tabte sidst vi var dernede. Det kan nemt blive en bøvlet omgang. Nordsjælland hjemme, der lige nu ser dårligere ud, end jeg nok troede de ville, og så en derby udekamp i Viborg, der også har fået gang i butikken. Der kan man også nemt smide point.
DK: FC Midtjylland Mener at den danske Supercup bør genindføres!
Riemer har simpelthen nævnt Viktor Bak som værende stærkt relevant for landsholdet og at det umiddelbart stod mellem ham og Nikolas Nartey. (https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/riemer-var-taet-paa-at-udtage-fcm-og-bif-spillere).

Det overrasker mig alligevel lidt at han skulle være så tæt på landsholdet. Selvom jeg synes han har taget fornuftige skridt fremad det seneste års tid.
Jeg holder så meget af Viktor Bak. Han er sådan en rigtig midtjylland-type, der giver mig kraftige NK-vibes. Men jeg må også indrømme, at jeg er overrasket over at se ham nævnt i a-landsholdsregi. Det var ikke lige det niveau, jeg på nuværende tidspunkt så ham på - selvom han har taget gode skridt i det seneste års tid.
DK: FC Midtjylland Mener at den danske Supercup bør genindføres!
ÅH NEJ,,,,,, KEP har os til at vinde mesterskabet.....
Find voodoo shittet frem for at få denne forbandelse fjernet....
Annonce