Redigeretman 11. maj 09:42
Hos mig stikker den faktisk ikke så meget, som jeg troede den ville. Det skyldtes måske at jeg ikke så vores sløje indsats i Farum, eller at jeg allerede efter kampen i Viborg nok lidt mistede troen på, at vi ville hente dem.
Men skuffet. Det er jeg stadig. Det her kan nemt blive historien om "det forsømte forår" - især hvis vi smider det hele på torsdag, hvilket jeg tænker der er alt mulig grund til at frygte, som niveauet er.
Man kan altid finde kampe hvor man kan sige "ej det var der vi smed det - hjemmekampen mod Nordsjælland, hvor de kom med ingenting i 90 minutter og alligevel vandt på en fuldstændig latterlig afretning nærmest første gang de passerede midterlinjen, eller hjemmekampen mod Sønderjyske hvor man er klart bedst i 70 minutter, foran 2-0. Men ligeså mange eksempler på "uheldige" pointtab, kan man finde det modsatte - især i slutspillet. Har vi spillet en sådan rigtig god kamp i slutspillet? Sådan en kamp hvor man virkelig kan se hvad vi vil?
Skiftet til Tullberg vil jo naturligt stå lidt mudret nu. Jeg synes det startede som lyn og torden. Både spillemæssigt og kommunikationsmæssigt. Men det er virkelig brændt ud både på og udenfor banen. Når jeg ser på FCM anno 2026, har jeg svært ved at se, at det her hold - som man nu har holdt på i tre år - er synderlig meget bedre spillende, end det hold der halvheldigt snublede sig til et mesterskab i 2024. Vi kan ikke kontrollere en kamp. Vi kan ikke lukke en kamp.
Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke kan rykke et hold til mere end det her. Jeg er med på at man har spillet latterligt mange kampe - og langt flere end AGF. Jeg er med på at vi har haft en del spillere ude - også utrolig vigtige spillere. Men jeg kan ikke forstå, at der virker til at være så lidt overskud.
Tullberg er en ung træner, og ligesom unge spillere, så skal han jo fortsat lære. Jeg håber han får lært af det her. Både ift. hvad der skal ske inden for stregerne, og udenfor. Det er kommet til at handle rigtig meget om Tullberg, og meget lidt om fodbold. Jeg kender godt den der "Mourinho-tilgang" men at være pisseprovokerende, så spillerne kan gå mere "fri". Men det her virker ikke så kalkuleret, synes jeg. Han skal simpelthen få styr på temperamentet - og så kan han jo passende hjælpe med at få styr på spillernes bagefter.
Og så er der jo hele vintervinduet, der må står tilbage som en af de dårligste i klubbens nyere historie. Kom der noget som helst ind, der bidrog positivt til noget som helst? Man kan snakke om klubbens kommunikation med "El-finaler" og rekordsalg. Noget af skal nok også tages med et gran salt og et glimt i øjet, men gør man nogen en tjeneste ved at sige det? Men det vil nok gøre skrivet for langt, at gå ind i den..
DK: FC Midtjylland
Mener at den danske Supercup bør genindføres!