Et par betragtninger fra kampen i går:
- Jeg har hidtil set igennem fingre med Pauls igangværende kavalkade af afbrændere fordi han er så god en spilstation, men det var decideret smertefuldt at se ham i går. Ikke fordi han brændte en masse chancer, men fordi han mislykkedes med alt, hvad han foretog sig.
Flere gange modtog han bolden i lovende omstillinger, upresset og med masser af spilmuligheder, for derefter at tøve en evighed og siden følge op med at kikse afleveringen. Til sidst ønskede jeg bare at medspillerne ville spille uden om ham.
- Kadlec er undervejs, det er i hvert fald, det vi gerne vil tro, men der er mangler godt nok fortsat meget. Efter kampen mod SIF udtalte han at han var bedst som angriber, men det er på de klassiske angrebsdyder, han fejler. Den chance, han får efter et kvarter... Altså...
Og det er jo ikke noget enestående eksempel. Han har vel efterhånden brændt en håndfuld friløbere i indeværende sæson. En anden ting, man med rimelighed kan forvente, er at han placerer sig rigtigt i forhold til modstanderens forsvarslinje og holder sig onside. Det kæmper han virkelig med.
- Halsti er hentet som en rutineret spiller, der skal sprede ro omkring sig, suge bolde til sig, og skille sig fornuftigt af med dem. Det gik, diplomatisk sagt, ikke særligt godt i går. Der var meget langt op til Sparvs niveau. Er helt enig i at der mangler lederskab - siden nytår har vi taget afsked med Sviatchenko, Duncan, Bak, Andersson og Jim Larsen og en række andre spillere, som var om ikke ledere, så i hvert fald havde noget rutine, de kunne falde tilbage på. Meget ansvar på Jakob Poulsen og Kian Hansens skuldre pt.
- 14 hjørnespark som vi intet fik ud af. Til gengæld udløste de ved et par lejligheder farlige omstillinger til Videoton, fordi vi tabte bolden lige uden for deres felt. I samme åndedrag kan nævnes et par frispark i fordelagtige positioner, som først Novak og siden Kristoffer Olsson formøblede med spark i muren. Det ville Poulsen (og Sisto) have gjort bedre, tør jeg godt garantere.
- Vi spiller 75 minutter i overtal, uden at vi på nogen måde får udnyttet det. Videoton var generelt meget tandløse, hvilket var vores held, men det bør give anledning til selvransagelse, at den periode, hvor de kommer frem til mest er efter de bliver reduceret til ti mand.
- På positivsiden spillede Rilwan en god kamp, og jeg synes bagkæden (og Dahlin) gjorde det rimeligt i en kamp, hvor de foranliggende folk virkelig ikke gav dem gode arbejdsbetingelser.
Derudover ender det med at blive en kamp, der bliver meget præget af nerver, og det tacklede vi ualmindeligt skidt. På den anden side bør man også være varsom med at tage det som en indikator for holdets kvalitet. Vi fik gravet os ned i et hul i går, og kom da også op igen, selvom det var med mudder på knæene og snot hængende ud af næseborene.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.