David Nielsen bliver i Agf til Ståle stopper i FCK og så overtager han dér (håber jeg) og jeg tror han er glad for det projekt han har gang i nu, så selvom han ville være en god træner at få, tror jeg ikke det bliver ham.
Bo Henriksen virker i mine øjne som en velovervejet mand, der ved hvad han vil og ser nogle ting mange andre ikke ser. Han har også fået meget ud af de hold han har spillet med, og det virker som om han har et godt vinderinstinkt. Jeg tror han er god til at se i hvilken retning og hvor holdet kan udvikle sig. Det vil også være det helt rigtige skridt, for ham og jeg tror man vil få en træner der brænder for det, og kan give den ild videre til spillerne.
Thomas Christensen kender jeg ikke meget til, men jeg fandt et indlæg om hvorfor det ikke fungerede i Leeds.
https://www.nordicbet.dk/da/blog/fodbold/england/tre-grunde-til-christiansen-blev-fyret-i-leeds/Som jeg kan se det var hans problem flere ting:
1. Han var alt for fastlåst i den måde han gerne ville spille på, og da det ikke fungerede viste han ingen omstillingsparathed, men fortsatte med det der ikke virkede. Det var i øvrigt et forsøg på at spille barcabold i en hård liga, det tror jeg heller ikke han ville have meget succes med i FCM.
2. Spillertruppen var overhovedet ikke i harmoni. Det bliver selvfølgelig ikke nemmere af at han ikke selv har kontrol over spillerindkøbene, men det siger så også noget om hans personlighed at han valgte en klub hvor han ikke havde det. Under alle omstændigheder taler det ikke til hans fordel.
3. "da mistede hjemmepublikum tålmodigheden med dansk-spanieren. ’You don’t know what you are doing,’ lød det fra lægterne. "
Inden jeg læste artiklen virkede han interessant, men efter at have læst den er jeg ikke overbevist om at han er den rigtige for FCM.
Hvis man hiver en træner op fra u19 holdet, og man har en rød tråd igennem hele klubben, så vil det taktiske i hvert fald være på plads. Man kender ham godt, så man kan gøre sit forarbejde meget grundigt. Hvis man reelt mener at det er den bedste løsning, så er det da interessant, og det ville være rigtig godt, hvis klubberne selv begynder at uddanne A-trænere på et niveau, hvor de kan træne tophold i superligaen. Det kan måske hjælpe ham, at have rutinerede spillere og assistenter omkring ham, men som cheftræner er man nødt til ikke at være bange for at gå forrest, så det kræver at han har noget hår på brystet fra starten, hvis det skal lykkes.
Jeg tror man undervurderer Thorups personlighed, fordi han er så stille. Jeg tror han er meget dygtig til det han gør, god til at skabe respekt omkring sig, og stensikker i hvilken retning han vil have tingene til at gå. Jeg ser ikke Michelsen, Thomas Frank, Henrik P eller Johnny Mølby have det der skal til for at være træner i en topklub. De er alle dygtige trænere, men jeg tror ikke de vil kunne udvikle klubben ret meget.
Jeg tror også man skal passe på med at kigge for meget på CV´et. Hvis man gerne vil have det næste store trænertalent, skal man slå til inden han bliver interessant for de store klubber. Man skal også passe på at man ikke gør som FCK der hentede Ariel Jacobs, hvor det blev vigtigere at hente en med noget flot på CV´et end en der passede på klubbens profil. Hvis man henter nogen med et godt CV er udfordringen at de ikke har været gode nok til at træne bedre hold end FCM, og hvis man henter en uden et godt CV er udfordringen at de er urutinerede. Ståle Solbakken kom fra en laver hylde i HamKam og har haft stor succes, AZ kom fra en højere hylde i Tyskland og har også haft god succes. Fælles for dem begge, var at de passede rigtig godt på lige nøjagtig den profil man ledte efter i de to klubber, så det må være det vigtigste i sidste ende.
Af de trænere jeg kender til, synes jeg Bo Henriksen passer bedst på profilen, men mit kendskab til trænere er så også stærkt begrænset. Jeg ved fx ingenting om deres u19 træner. Som FCK fan vil det da ikke gøre noget hvis de smider nogle point i trænerskiftet, men det er sjovere at vinde fordi man var de bedste end fordi modstanderen fejlede.