Det glæder mig særligt meget, at det er med Riddersholm ved roret og ikke med en tilfældig brandslukker.
Hvor det varmer, at du giver Riddersholm den kredit. Runde efter runde bliver han svinet til herinde. Man foregiver at angribe hans faglige kompetencer og trænerkvlifikationer. Reelt er det dog angreb på hans person, fordi man ikke kan "lide" ham!
Sandheden er jo den, at han overtog meget pludseligt efter Kuhns exit, startede implementeringen af den nye lederstil, som ledesen ønskede og formåede at føre holdet i en pokalfinale. Året efter førte han holdet frem til bronze! Det er vel godkendt på lige godt et år som cheftræner? Undervejs tager uroen i bestyrelsen til og Ørgaard siger op!
I sommerpausen tager vi afsked med det meste af et erfarent superligahold uden, der kommer reelle erstatninger ind - en gumpetung Duncan, der må på banen næsten straks pga skader, en skadet Petter Anderson, ikke flyvefærdige talenter er, hvad Riddersholm har at gøre godt med.
Derpå igen skader, skader, skader med alskens ommøbleringer på holdet til følge. Samtidig begynder vore egne minsandten at angribe Riddersholms trænerevner! Uroen i bestyrelsen tiltager, økonomien er så laset, at konkursen helt reelt truer. Vi hører bare ikke så meget om det. Det bliver nemlig overdøvet af larmen fra Vestegnen! Det er dette i uvejr, Riddersholm må navigere!
Nå, vi får en tør ble på ved juletid, idet der bliver solgt transferettigheder på en række spillere. skaderne heler i løbet af vinteren og ved forårsæsonens start, er truppen nærmest skadesfri.
Fra forårets start er attituden, spillestilen og målsætningen rettet til, og det giver bonus straks fra starten. Status: tjae, spillet er igen til top tre, fire stykker, og det fortjener Riddersholm kredit for! Som træner, leder og menneske! Hvad enten man kan lide ham eller ej!
PS. Til de, der stadig måtte tvivle på Riddersholm som træner, vil jeg anbefale at skele til Horsens, Odense, Århus og Ålborg og se, hvad der sker for andre hold, når en smal trup rammes af mange skader.....