Det blev så (formentlig) et smut til Bulgarien og Ludogorets Razgrad. Det er altid svært at vurdere niveau på de her hold, men umiddelbart virkede alle modstanderne for mig tæt på samme niveau - måske med Røde Stjerne som det bedste hold qua. to Champions League gruppespil i træk.
Skal man prøve at se lidt på Ludogorets hører de som sagt hjemme i Razgrad, en by cirka på størrelse med Herning. Deres hjemmekampe spilles på Huvepharma Arena, der med cirka 10.000 tilskuere også er meget sammenligneligt med vores. Ud fra hvad jeg kunne finde (som er begrænset) har de dog markant færre tilskuere, med et snit omkring 2200 i sidste sæson. Jeg er dog langt fra sikker på dette er rigtigt. Men eftersom den jo spilles uden tilskuere er det jo egentlig lige meget.
Skal man forsøge at sige noget som helst om niveauet, må det korte svar være at de i hvert fald er langt bedre end resten af Bulgarien. De vandt med 13 point ned til nummer to, CSKA Sofia, og tabte blot en eneste kamp i sæsonen - i allersidste spillerunde. I Europa røg de ud i 1. kvalrunde af Champions League til Ferencvaros som vi faktisk slog i begge opgør for nogen år siden - de virker dog umiddelbart til at være blevet markant stærkere siden og har da spillet et par gruppespil.
De to hold mødtes så igen i gruppespillet i EL, hvor Ludo trak det længeste strå og gik videre med 10 point for 2 sejre, 2 uafgjorte og 2 nederlag (begge disse til Espanyol hvor man b.la. tabte 6-0 i Spanien). De røg så ud i 1/16 finale mod Inter efter nederlag på 2-0 hjemme og 2-1 ude. FCK mødte dem i 1/16 finalen i sæsonen 2017/18 og gik videre efter 2-1 sejr ude og 0-0 i PARKEN. Hvad deres niveau er nu i forhold til dengang aner jeg ikke.
På transfermarkt vurderes vores hold faktisk højere med en værdi på 38,3 mill euro, mod Ludogorets 32,8 mill. Hvilket overraskede mig meget. Det skal dog siges at det over inkluderer de +10 spillere vi har haft udlejet - ved ikke hvor meget det ændrer på værdien. Af spillere man kender er det for mig ret begrænset jeg faldt dog over Claudiu Keseru som jeg mindes at kunne huske fra en landskamp mellem Danmark og Rumænien, og Dragos Grigore, der også har en lang række landskampe for Rumænien på CV´et, begge har også spillet en del kampe i Ligue 1 for f.eks. Nantes og Toulouse.
Sidst men ikke mindst er værd at bemærke, at de er igang med ligaen igen, og har derfor fået spillet en række "rigtige" kampe inden, modsat os. HVor stor betydning det har - især i en sæson hvor sommerferie har været ikke-eksisterende i første omgang - det ved jeg ikke.
Alle hold vi kunne trukket ville være svært. Det er vel ikke umiddelbart et hold man kan forvente, at vi slår ud. Men jeg ville blive skuffet hvis vi blev kørt over ala Rangers. Man har altid større chance for at overraske når man kun spiller en kamp. Lad os da nu for fanden få det der Europæiske resultat man ikke lige kunne forvente vi ville levere..
DK: FC Midtjylland
Mener at den danske Supercup bør genindføres!