Ja det er et mirakel, at vi egentlig ligger med supergode muligheder for et mesterskab fortsat. I sidste weekend var vi den store vinder (resultatmæssigt i hvert fald) med Brøndby som den store taber. I denne runde er de og AGF så den store vinder. Ingen af topholdene gider åbenbart for alvor. Ingen i vores offensiv har ramt noget der ligner niveau i foråret. At Isaksen har været det stærkeste led, burde simpelthen ikke være rigtigt. Jeg synes Kaba forsøger under svære betingelser. Men han rammer slet intet niveau. Sisto og Dreyer bliver vel nærmest kun dårligere og dårligere. Ailton virkede til tider som en serie 4 spiller, der pludselig stod på den store scene.
Man har længe haft tålmodighed og sådan en lidt "Det skal sgu nok komme. Og det skal nok gå"-attitude. Men der skal altså VIRKELIG strammes op nu. Kampen onsdag skal bare køres hjem. Og så skal vi fandme vise i Parken søndag at vi rent faktisk vil det her. Og det er især de helt store profiler i offensiven der skal til at vise det.
Så er der hele situationen med Jesper Hansen. Der virkelig virkede skuffet og forundret over at være bænket. Hvilket jeg egentlig godt forstår. Erik og Priske der i ugevis har virket som om, at alt fungerede fuldstændig efter planen. Selv når vi stik imod spil og chancer og pivheldigt slog Brøndby. Kaba og Mikael Anderson der ryger i totterne på hinanden. Er der grund til for alvor at være bekymret på de indre linjer?
Men virkede da i det mindste til at Priske faktisk var utilfreds i dag. Jeg kan godt lide hans lidt rolige og velovervejede stil. Men for satan jeg savner noget ild i øjnene og noget utilfredshed fra manden i tiden.
Men ja, virker til at de fleste AGF-fans mener, at bolden rammer Jesper Juelsgaards brystkasse. Jeg synes nu det er meget tydeligt at den rammer hans biceps. Hvilket han vel også nærmest selv indrømmede på interviewet med hans "´måske´ rammer den min overarm". Men det afhænger måske af øjnene der ser. Måske det ikke er så åbenlyst som jeg føler det er. For mig at se, er der åbenlyst straffe. Hvis man tænker på, hvad der ellers dømmes at sære hands kendelser. Man kan så diskutere, om man synes at den slags straffe helt generelt burde dømmes, men det er vidste en anden diskussion. Kan man da for fanden ikke bare få fundet ud af, hvad man mener er strafbare hands og hvad der ikke er? Det havde til gengæld på mange måder været piv ufortjent hvis vi havde nappet 1 point i dag.
DK: FC Midtjylland
Mener at den danske Supercup bør genindføres!