Jeg har hele tiden troet at vi nok skulle tage stikket hjem, men må indrømme at jeg vakler i troen. Det bekymrer mig meget at vi er så svingende i vores præstationer. Det var helt skidt i dag.
Priske kalder indsatsen for "uengageret", og det var også den følelse jeg sad med på stadion. Allerede der bør alle alarmklokker ringe. Vi spiller for mesterskabet, for fanden. Hvordan kan man så være uengageret? Jeg forstår det ikke.
Jeg forstår heller ikke at vi før pausen prøver at presse alt spil ind over midten, hvor Randers står allermest talstærkt. Der skal Pione og Dreyer søge ud i siderne og skabe overtal omkring deres backs, men de tager slet ikke de løb.
Det vi gør, er at flytte bolden laangsomt på tværs af banen foran deres felt, inden bolden til sidst ender ved Cools, der slår et indlæg, der er lige så ringe som det er forudsigeligt. Værs´go at arbejde med det, Kaba. Der er man som træner nødt til at reagere noget før.
Pione, Dreyer og Evanders opgave er at sætte fart i vores angrebsspil, men i dag virkede det nærmest som om de så deres opgave som det modsatte. Der bliver brugt oceaner af tid på bolden, og når man så samtidig ved, at de jo godt kan spille på førsteberøringen, så har man opskriften på et blødende mavesår som tilskuer.
Det var min første kamp på stadion i år, og alt i alt var næsepodningen inden den sjoveste del af oplevelsen.
Når man selv kan afgøre tingene, føles det meget sølle at skulle side og håbe på at modstanderne snubler, men sådan er det altså blevet for os.
Priske kalder indsatsen for "uengageret", og det var også den følelse jeg sad med på stadion. Allerede der bør alle alarmklokker ringe. Vi spiller for mesterskabet, for fanden. Hvordan kan man så være uengageret? Jeg forstår det ikke.
Jeg forstår heller ikke at vi før pausen prøver at presse alt spil ind over midten, hvor Randers står allermest talstærkt. Der skal Pione og Dreyer søge ud i siderne og skabe overtal omkring deres backs, men de tager slet ikke de løb.
Det vi gør, er at flytte bolden laangsomt på tværs af banen foran deres felt, inden bolden til sidst ender ved Cools, der slår et indlæg, der er lige så ringe som det er forudsigeligt. Værs´go at arbejde med det, Kaba. Der er man som træner nødt til at reagere noget før.
Pione, Dreyer og Evanders opgave er at sætte fart i vores angrebsspil, men i dag virkede det nærmest som om de så deres opgave som det modsatte. Der bliver brugt oceaner af tid på bolden, og når man så samtidig ved, at de jo godt kan spille på førsteberøringen, så har man opskriften på et blødende mavesår som tilskuer.
Det var min første kamp på stadion i år, og alt i alt var næsepodningen inden den sjoveste del af oplevelsen.
Når man selv kan afgøre tingene, føles det meget sølle at skulle side og håbe på at modstanderne snubler, men sådan er det altså blevet for os.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.