Redigeretlør 17. aug 2013
Angående Thygesen:
Det med kontrakten kan ikke røre mig. Det er sgu klubbens egen dumhed og ikke noget, jeg vil laste Thyge for. Men alle udtalelserne (FCM er bare et ungdomshold, jeg har taget et skridt op, med Brøndby får jeg chancen for at vinde DM, Brøndby er mit rigtige hjem etc.) var provokerende, og derfor forstår jeg godt, folk er efter ham. Thyge har selv skabt den stemning, der følger ham hver gang, han skal spille mod FCM. Han ville please Brøndbys fans, fair nok, men så må han også tage konsekvenserne. I modsætning til Thyge bliver der jo eksempelvis ikke buhet af Albrechtsen.
Nok om den saga.
Der blev spillet en vild kamp i aften. 5-2! Mod Brøndby! Mange folk på stadion, masser af action. I kampen er der så mange detaljer, der kunne nævnes, at det næsten er umuligt. Jeg prøver med nogle af dem:
Dødbolde. Det er sindssygt, så afgørende de har været for os nu tre kampe i træk. Det er bare at se på tabellen. Bag den ligger historien om nogle standardsituationer, der er blevet øvet ordentligt igennem på træningsbanerne. Med Julles venstreben og Duncans målnæse er det ret giftigt lige nu. Meget tilfredsstillende, gutter.
Jeg må desuden indrømme, at jeg har et lille mancrush på Erik Sviatchenko. En midterforsvarer, der render rundt og laver saksespark i modstanderens felt, er bare for fedt. Det er den sindssyge idé, der ender med det omdiskuterede 3-1-mål.
3-1 var dog ikke kampens detalje. Det var derimod bagefter, hvor Thyge leverede en flot assist til Duncans 4-1-mål. ;)
Slys solomål, Marco Larsens besynderlige scoring og Lössls forsøg på at overgå Hradecky-fejlen var også mindeværdigt.
Tilbage står de tre point. Alt i alt turen til et noget regnvådt Herning værd.
Midtjylland!