Konkurrenternes bredde er ikke stort bedre. Det vigtigste er, at I har en fundet en god struktur i jeres spil, og selv savnet af Andersson har jo ikke haft indvirkning på jeres resultater.
Samtidig så har jeres åbningsprogram været tilpas svært til, hvilket giver yderligere grobund for optimisme. Jeg synes sagtens, I kan tillade jer at stikke næsen i vejret, for I har nemlig fat i noget, som ingen andre i Suppen pt. har, nemlig tryghed og kontinuitet. Træneren har været der længe, og her er der ingen slinger i valsen, spillerne kender alle systemet og deres roller, og I har den medvind en ung og sulten trup er afhængig af.
Selv om I kommer bagud igår, så maler I bare videre, og det er altså den slags mesterhold er lavet af. En tro på, at sejren kommer, bare man fortsætter sit spil. Selvfølgelig møder I modgang i løbet af sæsonen, men jeg tvivler på, det bliver i samme omfang som øvrige hold. Endelig er i "skånet" for europæiske kampe, hvilket er endnu et plus, hvis I er bekymret for manglende bredde.
Mht. salg, så kan Anderssons skade være held i uheld. Interessen er nok kølnet, når han er ude, hvilket i sidste ende kan komme jer til gavn. Hellere undvære ham her i medgangstider, end resten af sæsonen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.