Ikke desto mindre, så ligner det, at der virkelig er blevet ryddet op. Det var rart. Vi har stadig et par stykker udlejet (Reeese, Kaba) som vi bare skal af med. Derudover burde man vel bare have skilt sig af med Kraev, til hvad end pris man kunne få, for at få ham og lønnen væk. Ved mindre man pludselig har planer om at bruge ham alligevel.
Jeg er fortsat ikke fan af måden hele Cajuste-handlen er blevet håndteret på. Men sket er sket, og vi har ham stadig. Og der kan vi glæde os over, at have en af ligaens bedre centrale midtbanespillere tilbage i truppen. Det er jo altid glædeligt - hvis han da er motiveret i hvert fald.
Spændende hvad vi gør rent taktisk, nu hvor Cajuste er tilbage i truppen. Med Cajuste, Evander, Onyedika og Charles, så er det vel oplagt, at vi skal over at spille med tre centralt igen. Men er det så en af de offensive vi flytter ned, eller skal vi tilbage til en firebackkæde? Jeg må indrømme, at jeg er stor fan af trebackkæden. Jeg synes det fungerer fremragende med to hurtigere på siden af Erik, der giver ham mulighed for virkelig bare skubbe frem og dominere i sine dueller. Det skubber også Paulinho længere frem (når han da får lov at spille back igen), og det er der han er stærkest.
En mulighed er jo at gå over og spille 3-5-2. Men så er der lidt med de offensive spillere i den rolle. Jeg tror egentlig fint at både Sisto og Isaksen vil kunne spille helt på toppen ved siden af Marroney eller Brumado. Jeg har lidt mere min tvivl med om Mabil det, har vi ikke forsøgt det engang, hvor det floppede vildt?
Bliver spændende at se hvad planen er.
DK: FC Midtjylland
Mener at den danske Supercup bør genindføres!