Så tabte jeg sgu lige 100 kroner...
Det var en fortjent sejr til havnearbejderne i dag. De ville det mere end bønderne.
Mesterskabet ser nu uendeligt langt væk og det er der vel ingen af os der er særligt tilfreds med.
Jeg vil nu ikke mene det er her i dag vi taber mesterskabet. Det blev tabt da vi sked en 6 point føring væk i efteråret.
Jeg mener stadig at Bo er en god træner, bare ikke for FCM! Bo´s fem mands forsvar er testet og har i den grad fejlet. At manden så også lige vælger at rykke vores bedste offensive spiller ud med en defensiv, minder mig i den grad om Åge Hareide på toppen, alt for ikke at tabe, men intet for at vinde.
Det er nogle fine taktikker hvis man ikke mener man er det bedre hold. Det var da også som at midtbanen var overmatchet, men det var for mig ikke løsningen at pille Evander ud. Det kan godt være han var lidt usynlig, men han vil altid være en trussel på dødbolde og den mulighed døde ud da han kom ud.
Jeg mener vi skal passe på nu, for AaB er da i den grad kommet i gang. Som vi spiller for tiden, så er der ikke noget der tyder på vi kan holde dem fra fadet, men de indbyrdes vil nok vise mere her.
Hvorfor så ikke skifte træner nu? Jeg tror ikke på Bo projektet længere og jeg tvivler på mange andre gør.
Hvad skulle blive bedre? Love, Max, Sisto?
Han roder rundt i konstellationer, men fordi det har virket i en kamp er det jo ikke givet at det virker i den næste.
Det kunne være fedt hvis han havde valgt Chili fra start i anden, jeg tror han ville have været et bedre våben overfor et træt forsvar. Men ok, det er jo småting.
Det samlede billede af Bo er dumpet. Vi var seks point foran FCK, nu er vi ni efter. Hvis det ikke betyder enden på Bo, så er det helt vildt. Han må virkelig være venner med dem på ledelsesgangen hvis han får lov at starte næste sæson.
Husk at nummer to stadig får chancen for champions league. Det har vi før vist kan lade sig gøre, selvom vi starter langt nede i kvalifikationen. Men jeg tror ikke på vi bliver nummer to med Bo.
Hvad skal holdet nu? Hvis man skal tale mesterskab, så skal den på hjemmebane mod FCK selvsagt vindes. Så skal vi håbe på at Silkeborg kan tage tre i næste runde, så mangler vi fire point. Kunne man håbe på Brøndby og AaB kunne tage lidt fra dem?
Desværre kræver det jo så også at vi vinder de resterende. Det virker svært med en træner der famler.
Andenpladsen må være målet, men som sagt, den tror jeg ikke vi kan forsvare med Bo ved roret.
Heldigvis har vi stadig pokalen. Den gør at vi kommer i Conference league, og det kan godt blive aktuelt at det er der vi ender næste sæson.
Det vil jeg ikke betragte som en god sæson.