Syntes stadig det føles forkert at tage Dreyer med som en forstærkning der er kommet i dette vindue.
Han har jo været hos os længe, lige på nær et par måneder i Rusland.
Jeg er stadig en smule lala over vinduet, måske mest sidste dag, men det har været et langt vindue og der er kommet en del bedre balance på holdet end da Bo var træner.
Det virker som om der er blevet tænkt Capella i dette vindue. Der syntes jeg så måske Bo blev røvrendt en del af Svend i de andre transfer vinduer, for det har altid virket som om Bo sagde Vest og Svend Øst.
Forhåbentligt kører toget kun i en retning nu.
Olsson. Jeg var på månen da vi fik ham første gang. Han blev betragtet som et talent der ikke helt kunne slå igennem på Arsenals førstehold. Jeg mener dog at han fik en enkelt kamp. Men for mig, der var han en af de største signings FCM nogensinde havde lavet.
Thorup ville så ikke bruge ham, men det kan godt hænge sammen med at Jakob spillede den samme position og han var trods alt en tand bedre. Stadig, når han kom på banen skete der noget.
Jeg var overrasket over at han blev solgt, for han var ikke faldet igennem eller noget, men jeg kan huske at jeg også var mere eller mindre ok med det, Thorup måtte jo vide bedst.
Han har så siden fået en del kampe på det Svenske landshold og har spillet fast i nogle fine klubber.
Det jeg vil frem til er at jeg tror han bliver god, her second time around. Jeg er bare super lunken over at klubben ikke tror nok på ham til at han kun kommer på en lejekontrakt med forkøbsret.
Den forkøbsret betyder lige præcist ingenting hvis han brænder ligaen af og spiller noget forrygende bold, som jeg selvfølgelig håber på. Så har vi brugt tid og energi samt holdt andre spillere fra fadet, på at opgradere en spiller for det hold vi har lejet ham fra!
Hvis han spiller godt er der sikkert bedre klubber der godt kan bruge en fornuftig midtbane og så står vi der med en købsaftale vi kan tørre røv i.
Brug nu bare de 30 millioner og få ham ind på en lang aftale. Det er jo en spiller klubben kender.
De bruger rask væk 34 millioner på et eller andet ukendt fra Brasilien, men en spiller de fleste i klubben ved alt om, nej nej. Ham skal vi da lige se an først.
Det er i min bog ikke i orden.
Men jeg glæder mig til at se om han er blevet en bedre spiller, eller han stadig ligger og roder i periferien af leverpostej med eller uden rødbede.
Jeg har før skrevet at det kunne være fint hvis vi kunne finde vores Rasmus Falk, altså en spiller der er god, men som har det fint med at være i Danmark. Forhåbentligt kunne han spille resten af hans karriere hos os.
Så er der ham fra sydamerika. Her giver det rigtig god mening at hente ham på en lejeaftale med købsret. Grunden til det giver mening med ham er at vi nu får et hektisk program, hvor han virkelig kan blive prøvet af. Samtidigt er der en latterlig lang pause op til og efter VM (fuck VM), hvor man virkelig kan få ham set an på træningsbanen. Men så forventer jeg også at lejeaftalen bliver vekslet til en permanent til vinter, skulle han være noget de kunne li´.
Bare det at Capellas er vild med ham er nok for mig til at jeg vil kalde det en spændende transfer. Men det har jeg sagt før om spillere fra Sydamerika og der er ikke mange af dem der har brændt ret meget af, andet end mig.
Gardenmann har også vist sig som en fin spiller. Det var et fornuftigt køb til nogle billige penge. Jeg syntes han viser noget vinder instinkt inde på banen Som Døhr også har. Det er nogle fine spillere at have i truppen, da de holder de andre på tæerne.
Capellas må ikke have ønsket et stort brød oppe foran, eller også har der ikke været tid til at finde en. Jeg gætter på det sidste, for Kaba og Brumado ville være nok på den position, krydret måske med et talent. Bare ikke Lind. Jeg tror desværre aldrig rigtig han bliver god. Han løber og løber, men der sker ikke rigtig mere end det. Alle de gange han er blevet skiftet ind har det ændret ingenting. Men jeg har da før taget fejl en enkelt gang, han må så bare gøre det til en anden gang, men jeg tvivler.
Efter at have sovet på det (ved første øjekast elendige transfer vindue), så må jeg lukke røven og acceptere at det nok ikke er helt ringe, det er dog med store forbehold. Men det må tiden vise.
Jeg tager det tilbage og erklærer vinduet for acceptabelt indtil andet er bevist!