Snak

Mere indhold efter annoncen
Inden vi maler fanden på væggen, så husk på at trænere som Klopp og Ferguson... Egentlig havde en hel ret skuffende sæson i henholdsvis United og Liverpool før de kom igang og vi ved hvordan det er gået derfra... Der findes jeg ved ikke hvor mange af den form for cases, nogle systemer og spillestil tager bare lang tid før det sidder lige i skabet og skaber resultater.

Tålmodigheden i fodbold er fuldstændig væk idag desværre... Plus, hvor tit har man ikke set at de træner der kommer ind og gør forskel hurtigt falder af på den ret hurtigt og ikke kommer tilbage, der har vi BO som klart eksempel på det.

@Gelmore
Offensiven har scoret 16 mål denne sæson.
Det er kun FCK der har scoret det samme antal. Derfor min bemærkning om at offensiven er on fire. Det ændrer et par kampe hvor vi ikke har scoret, ikke det store på (Vi scorede i øvrigt i går!).
Vi har stadig et meget potent angreb.
Som jeg skrev, så er fokus på at stoppe alle de mål på at flyve ind til højre og venstre.
For stillingen taler jo sit tydelige sprog. Selvom vi har scoret masser af kasser, så er vi nået lige nøjagtigt ingen steder med den hullede si af et forsvar!
Hvis du nu kan finde de klip med de to store Joel havde, så vil du give mig ret i at vi nåede frem til en del, vi var bare ikke effektive nok.

Hvordan er det ordsproget går. Angribere sælger billetter, men forsvaret vinder mesterskaber, meget tydeligt illustreret med denne sæson.

Jeg holder stadig på at første halvleg i går var opløftende. Ikke i den forstand at der blev spillet blændende offensivt fodbold, men mere på at Martinez kom ind og virkede som en Boss. Han dirigerede med forsvaret og sørgede for en del bolde blev vundet. Han virker som en no bullshit spiller og en sådan har vi i den grad savnet siden Frank forlod os. Onyedika var fremragende, men slet ikke på samme måde som Frank. Jeg ser tegninger i ham her til noget stort. Forhåbentligt har han ikke glasben, det vil virkelig være kedeligt, for jeg tror Capella har tænkt sig at bygge holdet op om ham.
Udover det, så virkede forsvaret bedre afstemt end længe set, selvfølgelig lige på nær deres scoring. Løssl var god.

Jeg mener i det hele taget ikke der er så meget at være ked af. Vi har endelig fundet en træner der er ret tydelig i hvordan han vil spille. Har nosser nok til at fortælle spillerne hvis de ikke performer og samtidigt kan stryge dem på kinden når de trænger til det.
Hvis vi nu skal kigge over på den anden side af dammen, så står de hvide jo i en langt værre situation end vi gør. Det hele derovre virker ret planløst og tilfældigt. Der er vi jo ikke længere. Vi har fået en retning og vi har en ledelse der bakker op om den retning.
Nu skal der bare bygges på.
Jeg vil være træt af at tabe til FCK, men jeg tror faktisk ikke vi taber. Jeg har en idé om at spillerne i FCK er så trætte af Thorup at de lige tager en for holdet når de skal møde os. For han kan vel ikke overleve et nederlag til bønderne!
Hvis jeg får ret, så er det endnu et skridt i den rigtige retning, for det kan godt være at vi ikke har fået spillestilen helt ind under huden, men hvad værre er, at man kan se at selvtilliden, før FCN, var helt til rotterne. Den må trods alt også have fået et løft af et tvivlsomt dømt straffe og en, trods alt, ok spillet første halvleg.
Du kan jo have nok så meget snak om hvordan spillet skal spilles, men tør spilleren ikke spille på den måde og kun tager den sikre beslutning, så bliver det selvforstærkende og kan være en ond cirkel man ikke lige kommer ud af. Det kan trænes væk, men træninger har vi jo ikke mange af for tiden.
De to kampe hvor vi kun får uafgjort, drænede jo tilliden hos spillerne. Det var tydeligt for enhver.

Kampen på Torsdag skal ses som et lille hyggeprojekt.
Der skal satses på som minimum holde sig til en uafgjort, men det værste der kan ske er at vi får en snitter. Så kan vi jo starte forfra med mistillid til spillestilen.
Det der forhåbentligt kommer til at ske, er at vi taber. Men taber med ære og en god halvleg der kan få det hele til at se lidt bedre ud.

Er jeg egentlig den eneste der synes at det er lidt bekymrende at Pione virker så motiveret af landsholdet for tiden? Det er i hvert fald spændende hvad manglende udtagelse vil betyde for hans spil på banen. Forhåbentlig kan det her på den korte bane betyde endnu mere blod på tanden. Men hvis han misser den endelige udtagelse så kan jeg sku godt være lidt bekymret for hvad det vil betyde for hans spil.
Kampen på Torsdag skal ses som et lille hyggeprojekt.

Det synes jeg virkelig ikke den skal, og det tror jeg heller ikke den bliver. Det er en gylden mulighed for at kravle godt op af Europalisten ved at præstere fine resultater for tredje år i streg. Lazio er måske en tand for stærke, men var vi selv et rigtig godt sted, så vil uafgjort ikke være hel utopi. I CL hvor vi mødte endnu bedre hold synes jeg faktisk vi leverer 3 gode kampe, en mod hver af de 3 modstandere. Faktisk 2 mod Liverpool. Var vi lidt tættere på det niveau, så havde der formentlig ventet fint med point i Europa, nu ser det pt svært ud, men stadig ikke umuligt.
Så er det jeres tur i morgen. Håber også I kan tage point.

FCK har samlet 1.300 koefficient point

FCM har samlet 0.200 koefficient point.

Så I skal oppe og hente mere end 2 sejre og 1 uafgjort for at overhale FCK.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja nu er det vores tur til at levere et resultat bedre end forventet. Flot af FCK i går, Sevilla blev sjældent farlige og vi skal vel netop gøre noget lignende FCK mod Lazio. Capellas har vist med u-landholdet at han netop magter den opgave, stå rigtig godt og kompakt og så fuld skrald på kontra og måske en overraskelse i form af en god dødbold, arh, jeg må hellere lige vågne helt op.

Dog holder jeg på at vi bør spille kampen lidt på samme måde som vi gjorde mod Brøndby. Hvad jeg hører (fx i sort snak) så er Lazio ikke et posession hold, så hvad hvis vi overlader initiativet til dem, X vil trods alt være fint for os.

Hver gang vi skal spille en kamp for tiden er jeg yderst spændt på hvad jeg får at se, jeg er ikke blevet specielt positiv overrasket endnu, kunne da være fedt om det skulle blive i aften og så igen på søndag tak :)
Bare rolig drenge. Jeg er på lægterne i aften. Historikken er med os. Holdet har endnu ikke tabt, når jeg har stået der.
Gelmore du må ikke tage til kamp på Søndag 😂
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Har jeg heller ikke mulighed for, til held for dig. :-P
Lytter I andre også til Mediano?

Det er ikke til at holde ud at høre på for tiden. Skørt hvordan chefredaktør Brüchman pludselig skal kommentere så meget på VAR og kalde det hele for en gigantisk katastrofe.
Fair at man gerne vil have dommerledelsen til at stå frem og forklarer, men problemet har jo været der i 2 år nu og ikke bare efter FCN-FCM. Han brændte da på ingen måder sammen da FCK fik et straffe tildelt, efter der var fløjtet af, fordi en FCK spiller fra 1 meter headed bolden ned på armen bagerst i feltet (mens han headede tilbage). Synes virkelig det er tåkrummende at høre på.

Det sjoveste er næsten hvordan han mener at dommerne ikke tør sige deres chef M.Johansen imod, samtidig med hans egne medarbejdere, på ingen måde kan sige ham imod når han starter på sådan et rand. Steffen Dam forsøger endda, helt korrekt efter min mening at påpege, at man måske i stedet skulle kigge på om hånd på bolden på kanten af feltet i en ufarlig situation skal give spillets største chance, fremfor kun at diskutere hvor de hænder skal være henne. En anden lidt skør ting er vel netop at for en gang skyld så stjæler Nagalo jo en kæmpe chance for Chili, omend det sikkert ikke var med vilje, hvorimod vi ser 100 ligegyldige straffe dømt, som aldrig havde ført til mål.

Nå, pointen skulle være at det er ærgerligt, da Mediano er et fedt medie, men jeg synes godt nok det har været noget tyndt at lytte til i en længere periode faktisk.
Annonce