Mange gode betragtninger i de seneste indlæg i dag, som jeg alle er enig i. En anden faktor, som jeg ikke lige har set(ret mig hvis jet tager fejl), er hvor hård vores spillestil er. I starten under Tullberg åd vi jo nærmest alle modstandere, hvilket også kan ses i vores flotte målscore. Siden har vi været ramt af mange skader. Er det pga. spillestilen? Holdet har også virket utroligt trætte, og der har tydeligt manglet nogle procent når kampene skulle afgøres, hvilket også kan ses i den enorme mængde af point vi har smidt i de sidste 10 minutter af sæsonens kampe i Superligaen. Jeg tror som flere også har været inde på, at vi kommer til at se en stor udskiftning i truppen og en ændring i spillestilen. Det er simpelthen for hårdt at spille Tullberg-bold i 50+ kampe på en sæson.
Der ligger helt sikkert noget i det her. Tullberg er en rimelig ny cheftræner. Det må jo nok forventes, at der sker børnefejl. Og det både på kommunikationen, in-game-management og det langsigtede blik henover sæsonen.
I forhold til det første med kommunikationen, så synes jeg han startede stærkt. Konstruktivt, præcis og adresserede de ting vi selv kan gøre noget ved. Men det er kammet over både i interviews, dommerfokus og temperamentet. Jeg ved ikke om han er blevet en anelse overstimuleret / tynget af presset som cheftræner. Forhåbentlig giver en sæsons erfaring lidt balast og rygrad der gør, at man ikke kommer på glatis på samme måde. Det har simpelthen taget alt for meget fokus.
I forhold til de to andre ting, så tror jeg helt sikkert du rammer noget ift. balancen. Vi har fået en del kritik for at spille primitivt og kedeligt. I slutspillet er det vel ikke helt forkert. Men jeg synes det er en skam, hvis man glemmer hvor fedt "Tulle-bold" er, når det spiller. De der få kampe, som kampene i Silkeborg og Odense, eller nogen af hjemmekampene i efteråret hvor vi bare tromlede modstanderne med højt aggressivt pres og direkte spil. Nøj jeg synes det er fedt - og kedeligt er det i hvert fald ikke. Det niveau ramte man bare aldrig i slutspillet - og man var vel aldrig i nærheden. Kan det skyldtes den belastning den spillestil lægger på spillerne?
Jeg ser lidt to store mangler for at få nuanceret/balanceret det. 1) Vi får alt, alt alt for mange kort og deraf karantæner. Det handler både om den sidste timing i sine dueller og indgreb. Vi kommer ganske enkelt for tit på bagkant, men også om disciplinen. Vi har fået nogen absurd åndsvage kort på at juble modstandere i hovedet, halve hævnakter og des lige. Det er simpelthen noget der skal kalibreres en anelse bedre i vildskaben.
2) I forlængelse så mangler jeg lidt, at man kan andet - netop fordi det slider på spillerne at spille så aggressivt og tempofyldt, som jeg antager man gerne vil. Jeg har nævnt denne kamp nogen gange men når man er foran 2-0 på hjemmebane mod SønderjyskE i slutspillet, så savner jeg simpelthen at man kan tage tempoet af kampen. Få lukket den åbne slagudveksling og "cirkuskampen" ned ved enten at tage bolden til sig, eller simpelthen kunne gøre som i de gode gamle Kianchenko dage, og ganske enkelt være komfortable med kunne lukke de nødvendige rum ned, og bare køre en 2-0-sejr i hus.
Det er ganske enkelt ikke muligt at køre på pumperne med 120 % tempo og aggressivitet i samtlige minutter, når man spiller over 50 kampe på en sæson. Og vores spillestil virker til at have den konsekvens, at enten rammer vi det lige i røven og tørrer gulv med diverse hold i ligaen. Men mangler vi blot en anelse så er vi konstant på bagkant, trækker en absurd mængde af kort, og kan ganske enkelt ikke styre kampen.
Jeg håber virkelig at an få finpudset spillestilen. Og når vi vel "endelig" sælger arvesølvet på toppen her i sommer, får sammensat en trup der i langt højere grad har den bredde der skal til for at kunne spille så aggressivt, men også får de typer ind, der også har aspekter i spillet der gør, at vi faktisk også kan noget andre i perioder af kampene i det mindste.
Det virker lidt som om at aggressiviteten, "passionen" og puls 150+ kørte os langsomt i sænk, som foråret skred frem.